Profile
Blog
Photos
Videos
Vi sveder tran her i Broome. Med sol og en temperatur på over 30 gr. Vi har dog her til morgen fået LIDT regn, dvs. det regnede i ca. 1-2 min. Det eneste det gjorde var at luftfugtigheden steg...
I går da jeg kom tilbage fra byen, blev det tid til en gang vask af tøj og lidt fotograferen omkring campingpladsen.
I går aftes var en del af os ude på Cable Beach og se solnedgangen fra en kamel ryg. Ca. 1 times 'ridde' tur, på stranden, hvor vi samtidig så solnedgangen. Sjovt og flot. Tilbage i lejren, var der blevet bestilt pizzaer ude fra, så det var nem aftensmad. Det var desværre også blevet tid til at sige farvel til 5 af vores rejsekammerater, for hvem turen sluttede i Broome
Aftenen blev nydt i mørket på campingpladsen med den sædvanlige kolde øl og masser af snak. Der blev også lige tid til en gang 'rundesang' og en lille trommesolo fra en af de hollandske piger (hun er med i en marchband).
Her til morgen, blev vi som sædvanlig vækket tidligt af fuglene.. (de starter omkring kl. 5 !!!). Et koldt bad og så var der morgenmad kl.7. Kl. 8 blev de fleste af os kørt ind til byen og sat af ved byens søndagsmarked. Spændende.. men jeg købte ikke noget. Sidder nu på en café og slapper af og drikker noget koldt. I aften skal vi have en barbeque på Cable Beach... og endnu en gang se solnedgangen. I morgen går det ud i bushen og til mere primitive forhold. Da vi vil være LANGT fra mobil og internet... så bliver denne blog nok ikke opdateret mere før jeg når Darwin.
Ps.. vi har nu fået at vide hvem der skal være vores chauffør videre mod Darwin, chaufføren på den sydgående 'bus' skal køres os. Det er en kvinde! Den sydgående bus får så en anden chauffør. Vi bytter os 'bus' her. Vi overtager den 4 hjulstrukne bus.
- comments