Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derude
Jeg(Camilla) har endnu engang været i La Paz, denne gang sammen med Sophia(fra tyskland) og Lise(dansker). Vi tog som sædvanligt bussen om aftenen, således at vi ankommer tidligt om morgenen. Denne gang måtte vi smide flere penge for at komme med bussen, da priserne i den grad er blevet sat op pga. julen. Men det er stadigvæk billigt i forhold til hvad NT ville have taget for en 8 timers bustur.
Denne gang startede vi med at få en gratis rundtur i byen. Konceptet går ud på at frivillige fortæller om byen og viser rundt, og deres løn består så af vores donationer efterfølgende. Vi var heldige at få to unge bolivianske kvinder som snakkede perfekt engelsk. I gruppen var vi ca. 30 unge mennesker og det var derfor også let at falde i snak med nogle af de andre. Vi fik bl.a. hørt lidt omkring hvordan kriminaliteten foregår her; din nye dyre bil bliver stjålet og du kan gøre følgende: 1) betale 30.000-50.000bs med det samme. 2) gå til politiet, som ofte har en finger med i spillet og derfor kun bliver sure over at deres kollegaer nu har hørt om deres korruption. Derfor vil du skulle betale flere penge og vil ofte modtage trusler på livet. 3) lade som ingen ting. Dette er heller ikke en mulighed, fordi de vil begynde at følge efter dig og din familie. Dvs at bedste mulighed er at betale pengene, hvilket kræver meget store tasker, fordi deres højeste pengeseddel er 200bs, hvilket svarer til 160dkk. Du afleverer pengene(ofte i et fængsel), får bilnøglerne og kan hente bilen, med alt indhold intakt. Derefter sælger bolivianerne som regel bilen med underskud, fordi den nu bringer uheld. Vi fik også hørt historier om alle de ufærdige huse, forholdet mellem Chile og Bolivia, om deres præsident og generelt om deres politik, så fik vi hørt noget om deres demonstrationer, deres traditionelle beklædning og om hvorfor der findes så få supermarkeder. Alt i alt en lærerig tur om bolivianere. Efterfølgende gik vi ud og spiste samme med flere fra gruppen og vi endte på tripadvisors nummer 1 restaurant i Bolivia. God mad! Resten af dagen blev brugt på shopping på heksemarkedet.
Den efterfølgende dag tog vi med en truffi ud til Valle de la luna, hvor vi vandrende rundt i et månelandskab. Da vi sluttede turen kørte en truffi forbi os med et skilt, hvorpå der stod "zoologica". Så vi endte også i zoologiskhave. Der var en del dyr vi selvfølgelig havde set før, men de havde også et stort fugle bur med 3 flotte Condorer. Parken var velbesøgt, men det har den også brug for, for entréen kostede kun 5bs, svarende til 4dkk. Derefter tog vi tilbage til byen for at komme op til et udsigtspunkt. Der er ret stejlt derop til, så vi valgte at tage en taxa, men ikke alle taxaer kører dertil, så vi var glade da der endelig var en der overgav sig. Vi tog turen tilbage til CBBA i en limosine agtig bus.
Der kommer snarligt en update om mit arbejde.
Mange julekram Camilla
- comments