Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Folkens :)
Et forsinket oplæg omkring vores tur til La Paz, som foregik i vores anden weekend her i Bolivia. Vi tog af sted med natbussen fredag aften og var fremme kl. 06:00 lørdag morgen. Turen tager ca. 8 timer +/- stop, trafik osv. Michelle og jeg var af sted sammen med en britisk pige ved navn Fran.
Vi startede med at tjekke ind på et hostel, sove lidt og få noget morgenmad. Derefter gik vi rundt på et stort madmarked, som lå lige udenfor vores Hostel. På vejen ind til byen kom vi igennem et heksemarked, som vi egentligt havde plangt at skulle se om søndagen, så vi kiggede bare hurtigt og strøg så ned til centrum. Efter en spadsertur i en stor kirke, forsøgte vi at spise lidt mad. Formålet med turen til La Paz, var at skulle gå ned af en 50meter høj bygning. Michelle var ikke et sekund i tvivl om at hun ikke skulle nyde noget af det, så hun tog billeder af Fran og mit skøre påfund.
Vi fandt bygningen efter en times tid og måtte vente 30min før det åbnende. Hotellet, som ligger væg til udfordringen, er et 5 stjernet hotel og for at komme til toppen, skal man igennem deres flotte spisesal. Vi kunne vælge at gå ned af bygningen i orange fange ligende dragter eller klæde os ud. Vi valgte at klæde os ud som henholdvis Superman og Batman. Vi fik dragterne og seletøjet på og efter 3 træningsforsøg på en lille mur, skulle det store slag stå.
Jeg gik først ned af bygningen, hvilket var enormt svært, fordi væggen var glat. De sidste 6 etager foregik i fritfald! Man hopper simplethen bare ud fra væggen og giver slip, lader sig falde og så bremses man inden jorden kommer for nær. Efter Fran havde taget sin tur, blev vi ret hurtige enige om en nummer to tur. Jeg skulle igen først, og var kommet godt 60grader ud, hvor instrktøren så stopper mig og beder mig om at komme tilbage(hvilket var fysisk umuligt fordi min vægt var ude over bygningen). Han får hivet mig ind igen og får taget sikkerhedssbæltet af mig. Det havde han glemt i første omgang. Heldigvis ikke noget alvorligt! Jeg kunne så for trejde gang læne mig fremover indtil de 90grader er nået og begynde af gå ned ad. Jeg havde denne gang fået lov til at hoppe ned ad væggen og fik et længere fritfald.
Efter vores gå tur, skulle vi fejre det og vi gik derfor på cafe og fik øl! Inden da, så vi et danse optog med dansere fra forskellige dele af sydamerika.
Resten af dagen belv brugt på at kigge lidt rundt i byen og spise på restaurent.
Søndagen foregik på heksemarked og et andet marked. Vi fik købt lidt forskellige ting. I nogle af de små butikker har de døde lama unger, som man skal brænde samtidigt med at man ønsker noget. Og så var der alverdens naturmedicin og coca blade produkter. Der var mange figurer, som alle betyder noget forskelligt og vi var så heldige at rende ind i en som kunne engelsk og derfor forklarede os formålene med dem.
Vi tog bussen hjem igen søndag aften og var tilbage i Cochabamba midt om natten. Arbejdet kaldtre mandag igen.
Alt i alt en rigtig god tur :)
Se billeder i mappen.
Kram fra Camilla
- comments