Profile
Blog
Photos
Videos
Hej julenisser!
Som tidligere skrevet skiftede jeg(Camilla) CADT ud med Mosoj Phunchay, som er en brandsårsafdeling for børn. Afdelingen ligger væk fra hospitalet og blev bygget for 2 år siden med penge fra en fond. Stedet kan huse op til 28 børn, som kan bo og få behandling gratis pga. midler fra fonde og donationer. Det eneste familien skal betale er brugen af de forskellige cremer og børnenes tøj, sko toiletpapir, legetøj osv.. Børnene sørger selv for tøjvask, rengøring mv., og det betyder også at der kun er en voksen til at være der, når vi andre ikke er på arbejde. Børnenes alder varier fra 2år og op til 15år, så for nogle børn er det et stort ansvar at få og de større børn hjælper heldigvis de mindre. Børnene bor der, fordi de bor langt væk og derfor ikke har mulighed for at komme dagligt til fysioterapien. De børn der bor på stedet får fysioterapi to gange dagligt og så kommer der børn udefra, som kan få behandling én gang dagligt. Det betyder også, at man aldrig ved hvor mange børn der skal behandles, da der udefra kan dukke én eller 15 op. Børnene udefra opfordres til at komme hver dag, men det sker sjældent, og nogle kommer kun én gang om ugen. Den dag der dukker flest børn op, er om torsdagen. Torsdag er lægedag, hvor de kan få gratis lægebehandling og hvor lægen giver os fysioterapeuter nye retningslinjer for behandlingen, hvis det er nødvendigt. Det betyder til gengæld også, at lægen skal undersøge ét barn af gangen, før vi må have lov til at lave fysioterapi. Derfor er der enormt meget ventetid for os og for familien og de sidste fysioterapeuter går ofte først hjem ved 22-tiden om aftenen.
Selve stedet består af fire sovesale til børnene, som er delt op efter køn og alder. Derudover har de køkken, stue og spisesal, samt venteværelset, fysioterapi rum og lægekontor. I fysioterapi rummet, er der 5 brikse, et gåbånd, en kondicykel, to ribber og nogle pilates bolde. Børnene kan gå ind og ud af området som de har lyst til og de går også alle sammen i skole på nærliggende skoler. Der er hunde og høns på stedet, som indgår som en naturlig del af området og deres pligter. Børnene får ofte besøg af deres forældre, som også kommer og giver en hånd med. Nogle børn tager hjem til deres forældre i weekenden.
Der sker op mod 200 uheld om året i og omkring Cochabamba, som resulterer i brandsår. Uheldene sker pga. fattigdom, mange børn og fordi mødrene bærer barnet tæt til kroppen i tæpper. De fleste børn på Mosoj Phunchay har fået brandsår pga. varmt vand eller pga. uheld med elektricitet. Nogle kommer med brandsår fra ild, fx når eneste varmekilde er bål. Derudover er der også en pige på 13 år, som i to dage sad fast imellem to sten i en meget kold flod. Hun har derfor ar efter koldbrand. Der er to små søskende drenge på 3 og 5 år, som for ca. ét år siden ankom efter at én 9årig havde smidt ild på dem. Den mindste dreng er mest forbrændt på hals og i hovedet, og har derfor meget besvær med at bevæge sit hoved. Den ældste dreng er forbrændt på næsten hele kroppen på nær ryggen, men er heldigvis ikke så hårdt ramt på halsen og har derfor fuld bevægelighed der. Der er en pige på 9 år, som er forbrændt på 95% af benene og har meget tykke ar, hvilket gør at hendes bevægelser er stive og svære at udføre. En pige på 13 år, har fået sat noget under huden, således at huden kan udvide sig og de senere kan bruge huden, til at reparere et andet sted. Der bor også en dreng på 5 år, som kun er forbrændt på sin arm og derfor har været heldig i uheldet. Nogle af de børn der kommer udefra er meget svære tilfælde og andre har fx en ar på anklen eller et langt ar i hovedet, som kræver fysioterapi for ikke at få spise problemer eller skæv mund. Jeg kender ikke til alle historierne omkring børnene, fordi de helst ikke taler om det og nogle har også glemt hvordan det er sket. De fleste børn har flere ar end nødvendigt, hvilket skyldes af lægerne har brugt huden fra andre dele af kroppen, hvilket jo helt sikkert er nødvendigt og livsgivende, men fordi børnene kradser i sårene, er der også dannet tykke ar der. Fordelen er, at det som regel er steder der ikke går over et led og derfor ikke giver bevægeindskrænkninger.
Den behandling jeg laver er altid massage af arene, så de bliver mere fleksible. Derudover sætter jeg gang i øvelser, som gør at børnene kan øge deres bevægelighed. Hos nogle børn er det umuligt for dem selv at lave bevægelserne og mit arbejde er derfor at gøre det for dem. Til at behandle med bruger vi fx grasa, som bogstaveligt talt er en klump fedt i en bøtte, som vi tager væsken fra. Det lugter og jeg må indrømme at de første par gange ikke var særlig lækkert! Derudover er der forskellige cremer alt efter hvilke ar de har og hvordan arret ser ud. Hos nogle børn er der sår og revner, som skal renses, hvilket gør ondt på dem, men det er nødvendigt at vi gør det. Pga. de store ar områder, er huden ikke særlig stærk og de får derfor nemt disse sår. Dog kan huden også sprække af sig selv. Alle børnene har specielt tøj på indenunder deres almindelige tøj. Tøjet kan sammenlignes lidt med støttestrømper, altså noget der sidder stramt til kroppen og er svært at få af og på. Det betyder også at nogle af børnene, dem med brandsår i hovedet, går rundt med masker. Ikke alle er glade for dette og specielt den lille dreng på 3 år, græder efter hver behandling, fordi han ved at han igen skal have masken på. Man må ofte trøste ham og putte ham. Mange af de små drenge falder i søvn under behandlingen, hvorimod pigerne er alt for snakkesagelige og nysgerige til at falde i søvn. Hos nogle er det meget nemmere at behandle dem når de sover, fordi de ikke føler smerterne på samme måde. Udover vores manuelle behandling, laver vi også skinner til nogle af de børn, som har problemer med bevægeligheden over fx albue leddet. Skinnerne laves på stedet og forældrene kan frit tage dem med hjem, så både børn udefra og børn der bor på stedet kan have gavn af det.
Jeg har lige fået at vide, at fysioterapeuterne og lægerne på stedet og fra brandsårsafdelingen på hospitalet, skal til Boston for at videreudvikle deres viden og for at starte et samarbejde. Dette er opstået på baggrund af at nyheden om en dreng med bråndsår på hals og i hovedet, har besvær med at spise, nåede til USA igennem lægerne.
Stedet er et fantastisk sted og det virker til at børnene har det godt, trods deres situation. Jeg er meget glad for at have fået denne oplevelse med og for at have muligheden for at hjælpe disse børn en smule. Billederne er af nogle af børnene der bor på stedet.
I må have en rigtig god jul og et godt nytår.
Julekram Camilla
- comments