Profile
Blog
Photos
Videos
17. april:
Fra Himmerige til Helvede! Det er måske den bedste beskrivelse af mine oplevelser i dag. De sidste par dages solbadning og afslapning på lukus hotel var ovre, og fire dages intens vulkan trek op ad Rinjani til 3,726 meters højde, stod for døren. I går blev vi overført til et meget spartansk indrettet hotel, værelset bestod af to senge, en ikke fungerende håndvask, og et toilet uden skyl!
Nogle fra gruppen havde valgt ikke at bestige bjerget efter oplevelserne på Mt. Kinabalu, så vi var kun de få rå tilbage, 11 ialt. Efter en noget skuffende aftensmad gik jeg tilbage til værelset og pakkede min taske. Klokken 20.00 lagde jeg i min seng og var klar til at sove, kan ikke huske sidst det er sket, men vi skulle op klokken 05.30 i morgen, så det var sådan det måtte være. Jeg kunne mærke en hvis nervøsitet i gruppen, og jeg følte selv en form for ærefrygt da jeg lagde hovedet på puden, og tænkte tilbage på mit sidste møde med et af Asiens bjergtinder. Stædigheden i mig sejrede til sidst og min sidste tanke inden jeg faldt i søvn var at jeg skulle nå toppen koste hvad det vil!
18. april:
Jeg syntes personligt at 05.30, var tidligt nok men i følge en imam fra en nærliggende moske, skulle vi alle vækkes af hans bedende stemme kl. 05.00! Jeg kunne derfor ligge og fundere lidt over hvad de næste par dage ville bringe, en ting var sikkert, det vil blive hårdt! Jeg fik en let morgenmad sammen med de andre, morgenen blev en del festligere da Laura Marie havde fødselsdag, som selvfølgelig blev fejret med fødselsdagssang.
Kort efter morgenmaden sad vi i en mini bus pakket til randen, Bl.a. Med nogle af vores bærer på taget. Stemning i bussen var utrolig spændt, godt hjulpet på vej af lidt techno musik, skønt klokken var 06.00 om morgen. Vi ankom til vulkanen Rinjani ved syv tiden, og efter indregistrering, var det bare det ene ben foran det andet. Det startede sådan set meget godt men efter de første par timer løb sveden af mig, og solen der de sidste par dage var et velkomment syn fra solsengen, var forvandlet til en ond dreng med et forstørrelsesglas i mine øjne! Efter godt 4 timers trek var der frokost som blev indtaget ved en gammel bro. Alle var efterhånden enige om at det ikke bare lige var det ene ben foran det andet! Turen op til vores første camp site, tog os over "Seven Hills of Hell", 7 stigninger den ene mere ubarmhjertige end den anden. Det lykkedes dog til sidst efter 7,5times trek at komme dertil, og belønningen var fantastisk! Vi havde den smukkeste udsigt ud over det store krater, hvori der ligger en kæmpe sø og en mindre vulkan, som stadig er aktiv - seneste udbrud var i 2009-2010. Billederne jeg fik taget heroppe, kan ikke komme i nærheden af at beskrive hvor smukt det var, det føltes som om at stå på toppen af verden, mens skyerne stille drev rundt under os. Efter en hurtig aftensmad i solens sidst stråler var det ind i teltet og på hovedet i seng. I morgen stod den på "The Summit Trek" med start kl. 02.00 for at nå toppen ved solopgang.
- comments