Profile
Blog
Photos
Videos
Mens jeg stod og pakkede mit telt ned på med morgensolen i baggrunden på Mamutik Island, gik det endelig op for mig, at min sidste hele dag på Borneo var oprandt. Føler det som igår at jeg hilste på de andre i Nest Cottage i Kota Kinabalu, men faktum er at, der allerede er gået endnu en måned er gået, det er sjovt, som tiden flyver, når man har det sjovt:-) Efter at have opbrudt vores camp, satte vi os i båden, der skulle tage os tilbage til Kota Kinabalu. Da vi igen stod i vores hyggelige lille hus, var der ikke andet at gøre end at give sig til end at pakke rygsækken om endnu en gang, og smide den i flysækken. Vi bestilte middagsmad fra Pizza Hut, og snakken blev ved med at falde på hvor ufatteligt hurtigt den seneste tid er gået, og at det er lidt trist vi skal tage afsked med Niklas og Wietske, der smutter hjem til Danmark imorgen, mens vi andre sætter kursen mod Bali, Lombok og Gilli Øerne. Da kl. Nærmede sig 15.00 hoppede vi i vores mini busser, og satte kursen mod centrum, hvor vi skulle have fyret de sidste ringit af, købte nogle nye shorts og en t-shirt, da en del af mit tøj hjemmefra er total ødelagt af sol og sved. Telos, Charlie og de andre fra selskabet havde arrangeret en flot afskedsmiddag for os på en hyggelig restaurant, der var blevet reserveret kun til os. Der var anrettet en lækker buffet, og efter et lækkert måltid, stod den på kareoke, Telos førte an;-) Det var en super hyggelig aften, og vi fik endda goodie bags:-) Jeg var desværre total smadret efter 2 dage med alt for lidt søvn, så jeg hoppede i den første bus hjemad, så jeg lige kunne nå atpakke det sidste. Selvom vi skulle op kl 05.10, endte vi sku alligevel med at sidde og drikke et par bajere hjemme i huset!
Tirsdag d. 27. marts.
Vi stod røv tidligt op, og blev kørt til lufthavnen, her blev der så givet hånd og en enkelt krammer til Telos og Charlie, de skal virkelig have tak for en fantastisk måned. flyveturen gik via Kuala Lumpur til Denpassar Bali. Vi ankom trætte til Denpassar sent på eftermidddagen, og efter lidt stress i lufthavnen satte vi kursen mod vores hotel. Jeg havde mest af alt bare lyst til at sove, men vores nye guide Marawan ville det anderledes, han fortalte og fortalte om Bali og dens indbyggere, han mindede mest af alt om en charterrejse guide, ikke min kop te. Til sidst ankom vi dog til vores hotel, og hold da op! Det kunne nok ikke betegnes som luksus hotel, men når man kommer fra 3mdr. på møgbeskidte hostels, bambushytter, og junglekøjer, var det som at komme i himmerriget. Efter en hurtig udpakning og en zapning igennem vores tv kanaler (første tv i næsten 1 måned), begav vi os ud i byen for at se nærmere på Bali. Efter at have været faret vild en tid, fandt vi til sidst strand promenaden og en god restaurant. Vi gik helt amok, det var den første vestlige mad udover Mc Donalds siden vi landede på Borneo, jeg tror jeg spiste og drak for over 250kr, som vel svarer til ca. 600kr derhjemme. Jeg var en glad mand, da jeg lagde hovedet på på puden i min bløde seng med en fuld mave.
- comments