Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg startede tidligt her til morgen, for der var en masse på programmet i dag, igår havde vi haft dagen fri, så vi kunne falde lidt til i de nye omgivelser på Bali. Efter en let morgenmad, steg vi på bussen, hvor vores guide Marawan ventede på os. Dagens første stop var et traditionelt skuespil, der bød på dans, komedie og drama. Det var egentlig meget underholdende, for vi havde fået historien i skuespillet udleveret på papir, så man kunne følge rimelig med. Skuespillet tog ca en time, mens den originale version varer 8 timer. Efter skuespillet satte vi kursen mod det hinduindiske kongelige tempel i Mengwi Village. Vi fik lov at gå rundt i de flotte haver og tage en masse billeder, templet er nærmere en kæmpe park og det var helt utoligt smukt. Bali er ligesom Borneo meget multikulturel, de har islamister, katolikker og hinduister, og også de lader til at leve i harmoni med hinanden trods religionsforskellene, et eksempel andre lande skulle tage ved lære af. Næste stop på turen var en plantage farm, der dyrkede te, kakao og kaffe de var især kendte for en speciel type kaffe, nemlig Kopi Luak. Kopi Luak er verdens sjældneste kaffe, og er af mange anset som eksotisk og ekstravagant, men af lige så mange set på som noget direkte ulækkert. Det som er skyld i kaffens unikke aroma og smag, er at bønnerne, som de er produceret på, er bønner der er spist, fordøjet og siden skidt ud, af det katteligende dyr Luaken... Jeg kendte til Kopi Luak fra filmen "Them Bucketlist" og syntes det kunne være sjovt at smage det, så fik mig en kop lorte kaffe med Line og Dorthe. Den smagte egentlig meget normalt, men til 200kr pr. 100gram, kunne man næsten ikke forvente andet! Her efter gik turen til lovina beach, hvor vi skulle overnatte de næste par dage. Første egentlig dag på Bali var afsluttet, og havde været en succes, vi besluttede os for at tage et kig på Bali's natteliv den aften, og det er ikke noget at spøge med, fulde blev vi i hvertfald!
- comments