Den rigtige destination for i dag er stadig Xieng Khuang, men jeg kan stadig ikke finde byen paa kortet. Byen mindede mest af alt om en sporgelsesby. Der var en lang vej igennem byen, hvor der laa små butikker og cafeer paa hver side af vejen. Men byen virkede bare saa dod, og der var aldrig sarlig mange mennesker paa gaden.

Men dagen i dag startede med et besog paa det lokale marked. Her havde vi en time til at gaa rundt, hvilket var alt for lang tid. For naar de sagde et lokalt marked, saa mente de det godt nok ogsaa. De fleste af boderne var madboder, og ellers var der faa andre med hygiejne-ting. Nogle af salgerne havde fisk og froer i baljer, hvor der nasten ikke var vand i. Nogle fra gruppen havde spurgt en salger, om froerne var dode. Salgerne fortalte, at de stadig levede, men at de havde brakket benene paa froerne, for at de ikke skulle hoppe vak. Mange af disse markeder er det rene dyreplageri! Langere oppe af vejen oplevede jeg, hvordan de solgte grise. Disse grise laa i et slags netbur, hvor de slet ikke kunne rore sig. De kunne ikke rejse sig eller vende sig. De kunne ingenting! Det er sgu ret trist at se paa!

Efter markedet stod den paa sightseeing til Plain of Jars, som paa dansk hedder krukkesletten. Her skulle vi folges med guiderne paa afmarkede stier, fordi der stadig var omraader, hvor der kunne ligge miner. Oh my god... Krukkesletten er flere omraaader i narheden af hinanden, hvor man har fundet disse krukker. Man har ingen anelse om, hvad de er blevet brugt til, eller hvad formaalet med dem har varet. Der er kun en gammel myte, der gaar paa, at nogle guder har brugt krukkerne som olkrus. Efter at have set de to forste steder kunne vi ikke rigtig se nogen mening med at se sted nummer 3. Det var jo det samme, som vi havde set de andre steder. Dog var turen ud til nummer 3 noget anderledes. Vi skulle gaa ca. en kilomet for at komme derud, og det var gennem rismarker og vandloeb. Vi skulle gaa paa meget smaa stier, som var mellem rismarkerne. Selv om det var rigtig glat, paa grund af en masse mudder, faldt ingen dog i vandet. Sjovt var det ihvertfald.

Efter Plain of Jars gjorde vi et hurtigt stop ved Laos' tidligere hovedstad. Her saa vi resterne af et tempel, som Lao-folket havde valgt at bevare, efter amerikanerne havde bombet byen. Lao-folket valgte at bevare resterne som minde om tiden om krigen.

Da vi kom tilbage til hotellet, stod den paa afslapning, og efter aftensmaden tog jeg paa internetcafe for at skrive blog.