Dagen i dag var en af de tidlige dage. Vi var oppe ved halv 6 tiden for at se et gammelt munkeritual. Laos er et af de faa lande, som stadig holder ved ritualet. Befolkningen staar op ved halv 6 tiden og sidder parat i vejkanten med mad til munkene. Omkring lidt i 6 begynder munkene saa at gaa rundt omkring det sted, hvor de bor. De gaar paa en lang rakke med en slags krukke eller gryde i haanden og faar mad fra lokalbefolkningen. Det kan vare mad, som befolkningen selv har lavet, eller som de har kobt. Blandt befolkningen sidder der ogsaa fattige born med tomme kurve, der tigger om mad. Hvis munkene foler for det, kaster de noget af det mad, de selv har fået, ned i bornenes kurv. Men ellers maa de ikke spise andet mad, end den de faar om morgenen fra befolkningen, og de maa kun spise indtil klokken 12 om formiddagen. Det var en tidlig oplevelse, men meget spandende at se hvor stor del af byen der faktisk gaar op i det.

Ellers har det varet den forste regnvejsdag, hvor vi ogsaa havde program for dagen.

Vi skulle sejle paa Mekong floden, hvor vi skulle ud til nogle grotter og se Buddha statuer. Vi startede med at vente omkring en halv time i regnvejr paa den baad, som skulle sejle os ud til grotterne. Baaden var blevet forsinket, fordi vandet i floden var sunket, saa baaden havde svart ved at komme fri. Da baaden endelig kom, tog det omkring to timer at sejle ud til grotterne, fordi vi sejlede mod strommen i floden.

Grotterne laa inde i et bjerg. Der var forst en lille grotte, hvor der stod en masse smaa og store buddha statuer. Folkene i Laos bringer deres buddha statuer herud til grotterne, naar de faar nye statuer og ikke langere har plads til de gamle. I stedet for at smide dem ud, har man altsaa samlet alle buddha statuerne her. Herefter gik vi op i en grotte, der laa langere oppe i bjerget. Man skulle ud og gaa op af trapper i regnen for at komme til den overste grotte. Fordi det regnede saa meget, lob vandet ned af bjerget og trapperne, som om det var en flod. Den overste grotte havde samme funktion som den lille, men disse statuer var de odelagte statuer. De manglede enten hovedet eller en arm. Grotten var hel mork, saa for at kunne se noget, var man nodt til at leje en lommelygte ude foran grotten. Inden i grotten var der hojt til loftet, hvor der blandt andet hang masser af flagermus.

Herefter sejlede vi hjem mod hotellet igen. Tiden hjem tog kun omkring en time, fordi vi her sejlede med strommen.

Da vi kom tilbage til hotellet, var det holdt op med at regne. Vi skulle kun lige hente badetojet og saa afsted igen. Vi skulle nemlig ud og se vandfald. Efter en times tid i bus ankom vi til et sted med boder og restauranter. Ved siden af her laa der en skov, som man skulle igennem for at komme til vandfaldet. Vi var ikke gaaet særlig lange, for vi pludselig saa bjorne i et reservat. Her passede de paa de asiatiske sorte bjorne. De store bjorne laa bare og dasede, mens bjorneungerne tumlede rundt.

Efter en lille gaatur i skoven, hvor der var masser af smaa vandfald og bakke, ankom vi til det sted, hvor man kunne bade. Paa grund af regntiden var vandet helt lysebrunt, saa det saa ikke saa lakkert ud. I vinterperioden plejer vandet at vare krystalklart blaat. Lidt langere fremme var det store vandfald, som vi var kommet for at se. Fordi vi naaede frem for guiderne, naaede vi at kravle helt op i vandfaldet. For at komme op, hvor vi stod, skulle man kravle på nogle store sten, og de var rigtig glatte paa grund af vandet fra vandfaldet. Den sti, jeg tog, forte om bag vandfaldet. Hvis man traadte igennem vandfaldet, stod man foran det, og dét var bare en surrealistisk oplevelse. Selvom man ikke stod under vandet, blev man alligevel meget vaad, fordi vandet fra vandfaldet brusede saa meget! Vi havde dog ikke faaet at vide, at man ikke maatte kravle derop, da der var en turist for nogle aar siden, der var dod, og derfor var guiderne ikke glade for det. UPS! Men det var en fed oplevelse at staa i larmen af vandfaldet og blive helt vaad. Isar fordi vandfaldet var saa stort og hojt.

Efter vandfaldet havde vi mulighed for at bade ved et lille omraade foran vandfaldet. Der var blandt andet et Tarzan-reb, som man kunne svinge sig i og derefter hoppe i vandet. Guiden havde dog advaret om, at man skulle passe paa det reb. Han havde haft en turist, der havde brakket to fingre ved at svinge sig i rebet. Men som guiden sagde.... Turisten var paa davarende tidspunkt 58 aar og ikke sarlig tynd. Det blev dog ikke til saa meget badning, da vandet var skide koldt. Jeg valgte at vare fotograf i stedet.

Tilbage paa hotellet tog vi alle ud og spiste noget god westernmad, hvor den bagefter stod paa natmarked efterfulgt af internetcafe.

Gruppen havde aftalt at modes paa en bar, som vi havde faaet anbefalet af guiden. Der var narmest lavet en stor, aaben hytte, hvor man kunne sidde og drikke, mens man sad og saa ned paa resten af baren. Nogle fra gruppen havde ikke varet saa lange paa markedet men var taget tidligere hen på baren. De var derfor ret fulde, da vi ankom til baren. Men hvad guiden ikke havde fortalt var, at stedet allerede lukkede klokken halv 12, og det gjorde nasten alle de andre barer ogsaa. Der hang en seddel i baren, hvor der stod, at det var fordi, der var udgangsforbud efter klokken 12. Men det havde vi heller ikke faaet at vide af guiden. En af bartenderne fortalte dog, at man saa gennem fingrene med det, naar det handlede om turisterne, men det ville nu have varet meget rart at vide.

Da baren lukkede, tog vi over til en anden bar, men denne var ogsaa ved at lukke. Ejeren sagde, at vi kunne komme ind og kobe en drink, hvorefter han ville lukke stedet. Vi endte med at satte os ind og hygge med de andre. Men en af fyrene fra gruppen var saa fuld til sidst, saa vi var nodt til at folge ham hjem i seng.