Endelig kom dagen, hvor vi skulle ud og ride paa elefanter!! Vi blev kort ud til reservatet, som var et kampe omraade med udsigt ned til floden og til bjergene. Vi fik at vide, at elefanterne var blevet rykket over paa den anden side af floden. Normalt indebarer elefantturen, at man kan ride paa dem over floden, men paa grund af regntiden var vandet i floden steget saa meget, at elefanterne ikke kunne gaa gennem vandet. Saa vi blev sejlet over til den anden side af floden, hvor alle elefanterne stod parat. Her kunne vi lige naa at hilse paa dem, inden vi skulle op og sidde 2 eller 3 mand paa elefanten. Herefter gik turen gennem junglen. Jeg red paa en elefant sammen med Fie fra gruppen. Vores elefant var 48 aar og var en pige. Jeg startede med at sidde bag orene paa elefanten, og det var jo helt fantastisk! Det er vildt, hvordan man bare kan marke dens muskler, naar den gaar. Hele stemningen blev ogsaa piftet op af, at vores elefantforer gik og sang noget jungle-thailandsk nede paa jorden. Det blev forst lidt skrammende, da elefanten pludselig stoppede op for at ville spise. Den stak snablen i vejret, og det foltes som om, at den skulle til at staa paa bagbenene. Men en meget sjov oplevelse alligevel. Umiddelbart virkede det som om, at forerne var ret gode ved deres elefanter. Denne vision blev dog brudt, da to af drengene fortalte om, hvordan deres forer havde stukket til sin elefant med en kniv.

Elefantturen har helt klart varet en af de fedste oplevelser indtil nu!

Efter turen kom vi tilbage til reservatet, hvor vi havde noget tid inden frokost. Solen skinnede i dag, saa jeg laa og slikkede sol med nogle andre fra gruppen med den smukkeste udsigt til bjergene.

Da vi kom tilbage til byen, fik vi lov at skifte toj, og saa skulle vi ud og se Nationalmuseet. Det var lidt forvirrende i starten, for Nationalmuseet er faktisk ogsaa det hus, hvor den tidligere regent boede. Saa med gebrokken engelsk fra guiden gik der lige lidt tid, for det stod klart. Der var ikke saa meget nationalmuseum-stil over det. Det var mest, hvordan regenten havde levet og boet og en masse billeder og genstande, som han havde brugt.

Herefter skulle vi se tre templer, som guiden beskrev som "the biggest, the first and the oldest". For os gav det ikke meget mening, eftersom at det forste og det aldste vel maa vare det samme?? Det eneste interessante her var, at en af templerne havde landets storste buddha-tatue siddende. Og den var ogsaa stor!! Ellers er der ikke meget at fortalle om her. Same same but different. Ved et af templerne oplevede jeg dog 3 smaa killinger, da jeg skulle paa toilettet med nogle andre fra gruppen. Tre af dem legede rundt, mens en laa helt stille. Camilla fra gruppen var sikker paa, at den var dod, men da vi kom hen til den, loftede den hovedet. Den var simpelthen saa uhyggelig tynd, at den knap kunne gaa! Vi provede at give den noget vand i en prop fra en vandflaske, og den drak det hele lige saa forsigtigt. Pludselig kom en ung munk fra templet over og spurgte, om vi godt kunne lide katte. Vi sagde ja og spurgte, om kattene ikke fik noget mad, hvorefter munken svarede, at de ikke havde noget mad til dem. Saa det var tydeligt at se, at denne lille killing var den svageste i flokken.

Da vi kom tilbage til hotellet, havde gruppen mulighed for at tage med guiden op til mount Phousi. Jeg tog med og tog den lange tur op af en masse trapper. Mount Phousi er en kampe bjerg, hvor der er udsigt over hele Luang Prabang og mere til! Jeg synes, at det var en af de smukkeste udsigter, der har varet paa hele turen. Den havde bare alt... Bjerge, by, flod, solnedgang, skove.... Alt hvad man kan dromme om!

Om aftenen stod den paa natmarked, som var et kampe marked, der blev sat op paa en lang vej. Her sad alle salgerne under deres prasaninger. Det har helt klart varet et af de hyggeligere markeder, vi har varet paa!