Profile
Blog
Photos
Videos
Selvom Wilmington eftersigende skulle være østkystens svar på Hollywood, var der ikke meget at se og da slet ikke når de guidede ture, kun er om lørdagen og kalenderen siger mandag... Vi så dog River Court (til de uvidende, er det en basketball bane/nu kun græs, der er med i tv-serien "One Tree Hill") samt stranden hvor nogle af scenerne i "Dawsons Creek" er optaget. WOW
Næste stop var Charleston, en meget hyggelig og smuk gammel by, hvor vi tog en guidet bustur (med pensionisterne) for at se byens seværdigheder. Buschaufføren/guiden var meget entusiastisk og elskede sit job. Det fede var at han til hver historie havde et soundtrack, som afspejlede hændelserne fra attenhundrede og grønlangkål. En lang halvanden time senere steg vi af bussen for selv at udforske byen. Vi fandt hurtigt ud af at Charleston havde et væld af butikker, de fleste var dog/for ikke at sige alle, Gøgler-butikker med plastik hundelorte, sjove kasketter, krus med diverse "sjove" sætninger og toiletpapir med Obamas ansigt. Det fik vi mange timer til at gå med!
Vi tog et pitstop i Savannah, det var rent ud sagt pisse kedeligt, så efter en frokost kørte vi videre ned mod varmen og Florida - The Sunshine State
Jacksonville var byen vi ramte, her var der dog ikke meget Sunshine, men derimod masser af vind og kulde... De lokale sagde, at der ikke var meget at se i byen udover deres Zoo. Den zoologiske have var da også ganske flot og stor. Men det er ofte at man forventer at se dyr sådan et sted. Det skal man åbenbart ikke i Jacksonville. Eller det vil sige at halvdelen af dyrene endnu ikke var kommet ud, da det var for koldt.. Fedt! Men de som kunne tåle kulden, var da meget søde at se på.
I vores iver efter sol og varme skyndte vi os til Orlando. Her mødte vi endelig varmen for første gang på turen, det var rart! Vi checkede ind på endnu et dejligt "Quality Inn", som var ubehageligt stort, og resulterede i mange lange gåture for at finde værelse og vaskerum. Det var nemlig tid til at få vasket trusser. Det var dog lettere sagt end gjort. - vi gik ned i lobbyen for at spørge efter vaskepulver, damen sagde at det skulle trækkes i en automat. (når ja, prøv lige selv at finde det på et KÆMPE hotel, som dette!) Da vi endelig fandt automaten, skulle vi bruge 1-dollar sedler, som vi ikke havde. Tilbage til lobbyen og veksle. Købe vaskepulver. Vade rundt og lede efter vaskerummet. Fandt vaskerummet. Skulle selvfølgelig bruge mønter i maskinen, som vi ikke havde. Tilbage til lobbyen. Veksle. Tilbage til vaskerummet. Tøjet blev vasket og skulle tørres. Flere mønter. Tilbage til lobbyen. Veksle. Tilbage til vaskerummet... TØRT TØJ! (Mor, vi savner jer)
Med tørre trusser, var vi klar til at indtage Disneyland. Vi kom afsted lidt senere end forventet da vi aftenen inden endte på pubcrawl med to Amerikanske fyre. Det var skønt med noget selskab og øl! Disneyland var kæmpe stort og vildt flot lavet. Det er meget børnevenligt hvilket betød, få vilde forlystelser, men vi havde en rigtig hyggelig dag med masser af sol og 25 grader.
Og når ja, for at vende tilbage til overskriften... Da vi kørte fra Savannah til Jacksonville, havde vi bogstaveligt talt et lille bump på vejen. Midt på motorvejen lå der pludselig en kæmpe bjælke og spærrede det hele. Der var intet andet at gøre end at holde godt fast i rattet og køre over bjælken. Det resulterede i at en alarm-lampe begyndte at lyse i bilen. Vi kørte af ved næste exit og til vores held lå der en auto-mekaniker. Her blev dækket taget af og det viste sig at jernet var blevet bøjet fuldstændig. Det tog dog ikke mere end 10 minutter før den søde mekaniker havde fikset det. Det kostede os HELE 10 dollars (60 kr) og så var vi på vejen igen.
Nu sidder vi på endu et Quality Inn og nyder varmen i byen Tampa.
Over and Out - We are loving south!
- comments


