Profile
Blog
Photos
Videos
Billund à Kastrup à Amsterdam à New York à Juhuu!!!!
Vi ankom til New York hen på eftermiddagen (New York tid) hvor vi checkede ind på vores knapt så lækre hotel. Dørene var fra 1971(det stod på alle døre) hvilket resten af hotellet også syntes at være. Krakeleret tapet, utæt toilet, halvmuggent bad og senge hårde som sten. Men beliggenheden vejede op for hotellets standard. Kun 10 minutters gang fra Times Square.
Jetlagget gjorde at vi fik rigtig meget ud af dagen, vi vågnede nemlig allerede kl.04.30! Først ville vi op i Empire State Building, det kom vi da også, efter en times labyrint-vandring og elevator-ridning. Det var en kold, men smuk fornøjelse da vi nåede toppen.
Derefter ville vi gerne mænge os med de kendte. Og hvad gør man så? - Tager på Maddam Toussauds, selvfølgelig! Her hang vi ud med blandt andre Ghandi, Madonna, Spice Girls og James Bond… Efter vi havde minglet lidt var vi ret udkørte og tog derfor hjem på vores lækre hotel for at slappe af og blive klar til Broadway showet Wicked. Det var en vildt fantastisk oplevelse! Alt i alt en rigtig god dag i New York City…
Meeen…. Dagen efter(i dag) skulle vise sig at blive meget anderledes. Vi stod tidligt op for at afhente bilen som vi havde lejet og ankom kl.08.00. Vi regnede med at det ville gå smertefrit, men vi kunne godt tro om igen. Der var en fejl i vores bestillingspapirer, hvilket resulterede i mange opkald frem og tilbage mellem Kilroy og os. Enten skulle vi blive 3 dage mere i meget dyre New York eller få tilbageholdt 50.000 DKK på kontoen. Da vi jo er så VIP og mega rige valgte vi selvfølgelig den sidste løsning. (Det skal lige siges at pengene bliver returneret på mandag) Vi kom endelig af sted kl.12.30 og sidder nu på en rasteplads på vej mod Washington, DC.
Forhåbentligt kommer resten af turen til at forløbe mere smertefrit.
Moving south, peace out(h)!
- comments


