Profile
Blog
Photos
Videos
Vi tænkte det var blevet tid til nyt fra os - so here you go:
Byen Tampa mindede mest om en meget lang Istedgade med stripklubber, cigarbutikker, tattoo shops og ikke mindst Hookah-steder (mere om Hookah følger). Nu hvor vi endelig var kommet til varmen ville vi ud og nyde det gode vejr. Vi havde besluttet os for at tage på en kanotur, som Mettes gode guidebog havde anbefalet. Bassen (gps'en) fik adressen, og vi fulgte basses anvisninger. Hvad basse ikke kunne vide var, at det åbenbart var flere år siden at kanostedet var lukket. Ellers godt vi brugte en times tid på at køre derud, kan man sige. Så måtte vi jo nøjedes med stranden. Trofast som basse ellers normalt er, kørte den os hen til en klam lille havn. Man skulle tro at varmen havde sat sine spor på staklen. Da vi endelig et par timer efter fandt en strand var vi blevet sultne. Vi glædede os til at nyde en sandwich på stranden…… det fortrød vi dog hurtigt, da en måge stillede sig foran os og skreg som et 1-årigt barn. To sekunder efter blev vi direkte overfaldet af mågens hundredvis af venner, som havde udset sig vores frokost! Det var åbenbart tydeligt for de lokale, at vi var turister fordi man burde vide at man ikke tager mad med ned på stranden til de sultne måger. Om aftenen kørte vi til ''Istedgade'', hvor vi fandt en lækker italiensk restaurant og bagefter en såkaldt ''Hookah-bar'' hvor man kunne ryge vandpibe og få en øl eller syv. På baren sad der et ægtepar som fejrede mandens 50-års fødselsdag. De opførte sig som to teenagere - sad på hinanden hele tiden, snavede hinanden i gulvet og væltede vandpibe og øl. Derudover var de ivrige efter at se vores sko. Undrende viste vi begge vores nedtrådte sandaler, hvorefter kvinden udbrød at det ville gøre hende godt senere… ad! Men anyway, vi bestilte en vandpibe, dog ikke ''happy-udgaven'' (hvilket var med en klump hash inkluderet). Men vi var alligevel rimelig happy.
Dagen efter gik turen mod sidste destination på roadtrippen, Miami. Her valgte vi dog ikke et Quality Inn, men derimod et hostel. Det ligger to blokke fra stranden og tæt på alt. Vi får gratis morgenmad, frokost og aftensmad, samt skiftende nye roomates. Skide hyggeligt! Den første aften lagde vi hårdt ud og ville med de andre på hostellet i byen. Hostellet arrangerer hver aften byture og andet sjovt. Det var godt til vores tømmermænd at vi bare skulle ligge på stranden dagen efter. Søndag blev vi inviteret til privatfest med ''Grey Gouse'' (en ret dyr vodka) og andet lækkert sprut. Det var pisse fedt. Dagen efter var planen ellers at vi ville køre til Key West. Det var vi ude af stand til, så vi tog endnu en dag på stranden. Da sprutten var forduftet tirsdag morgen kørte vi mod Key West. Vi nåede dog aldrig så langt da køreturen var længere end beregnet. Vi standsede så i stedet ved noget der hedder Key Largo. Her fandt vi noget der hedder ''Theater of the Sea'', hvor vi startede med at se et delfinshow og et søløveshow. Efter det havde vi bestilt en firetimers bådtur, hvor vi skulle ud og snorkle. På båden var kun os to og en mor med sin søn. Turen var en succes, dog ikke for drengen som havde ''the worst trip of his life!'' og tudede som en stukken gris fordi han ikke kunne finde ud af at snorkle uden at gå i panik. Udover diverse fisk, var vi så privilegerede at se nogen dyr som hedder ''Mannatees'' - vi aner ikke hvad de hedder på dansk, men de ligner flodheste uden ben, og i stedet for hale var der en stor finne (se vedlagte billeder) De var kæmpestore, og vi var så tæt på dem at Rie rørte ved en af dem. Det resulterede i, at drengen igen skreg og hylede fordi han ikke rørte dem. Drengen var en idiot på hele turen, især fordi han også satte sig på Mettes solbriller så de gik i stykker. Men det var alligevel en kanon tur takket være det gode vejr og den søde kaptajn. Vi afsluttede dagen med solnedgang og strawberry daiquiri. Dagen efter havde vi aftalt med to af vores roomates, som var to franske piger, at vi ville køre til Everglades for at se alligatorer. Igen var Mettes guidebog opdateret og god, da vi ifølge bogen skulle tage til noget der hedder ''Gater Park''. Vi kom af sted med airboaten, og var så heldige at se hele to alligatorer som gemte sig ude i græsset. Ikke just en succes, men det var alligevel hyggeligt. Om aftenen ville vi i byen med de franske piger. Det er meget svært at komme ind på klubberne hvis man ikke er 21, men vi var så heldige at vi kunne låne de franske pigers ID, og vi kom ind uden problemer, på en af verdens største klubber, Mansion. Da det blev torsdag og de to pigers sidste aften, blev vi nødt til at tage i byen igen… det endte med at blive den bedste aften vi har haft hidtil! I dag, lørdag, bliver vi hjemme fra byen og vasker i stedet tøj (denne gang helt uden problemer, thank god!) I morgen nyder vi den sidste dag på South Beach her i Miami, inden turen går til Honolulu og Hawaii på mandag - Vi glæder os!
Over and out - that's it for south! (eller i hvertfald sydøst)
- comments


