En hjernevrider og tankevækker:

"Der finnes mange veier til Rom, men vi vet at også i trafikken er det slik at ikke alle veier er like gode" (Rektor Espen Lange, Presteheia Skole). Der er mange forskellige meninger og holdninger til, hvordan læreren, forældrene, fodboldtræneren m.fl. skal opdrage nutidens børn. Man kan følge den humanistiske opdragelsesform, hvor hensigten er at "gøre mennesket et fornuftsvæsen", eller en kristen opdragelse som har det mål, at "gøre mennesket skikket til at høre Guds ord", en marxistisk opdragelse, som har til hensigt at "gøre mennesket klassebevidst", og en demokratiske opdragelsesform med det ideal at "gøre mennesket en demokratisk fungerende borger" osv.…

Men her taler vi kun om HVORDAN vi skal nå frem til målet - MEN HVAD ER MÅLET? - HVAD SKAL VI OPDRAGE TIL?

K. E. Løgstrup skriver således i Den etiske Fordring i 1957: "Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt - en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne eller som man vækker; en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til en enkelte, om den andens liv lykkedes eller ej".

Vi kan derfor ikke være uenige om, at det er vigtigt at vi træder varsom, men også bevidst - men hvor er det at vi gerne vil lede nutiden børn hen? Tidligere var det sådan, at samfundets omgivende foranstaltninger viste en klar ledestjerne indenfor opdragelsesparadigmet, og den fulgte både lærere og forældre, men sådan forholdet det sig ikke i dag - slet ikke! Og hvis vi ikke har et mål med opdragelsen, så kan det egentligt være fuldstændig lige meget, hvilken metoder der anvendes - for i så flad vil man kun guide i blinde: der er ikke noget formål i konstant at diskuterer, hvordan et kort bør anvendes (hvordan vi bør opdrage), når vi ikke ved, hvor Rom er placeret på kortet (altså hvad målet med opdragelsen er!)

Tænk lige over det…

Mette