Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle der hjemme.
Vi håber at I har det godt, for det har vi :-)
Dette bliver en kort blog, da der ikke er så meget at fortælle fra dagen i går og i dag, da vi bare vil slappe af indtil på fredag hvor turen går til Bangkok igen med nattoget.
I går lå vi indtil middag ved poolen og slappede af, hvor vi så havde besluttet os for at tage ud og se en orkide-farm. Det var en rigtig flot farm, men i og med at der er tør-sæson hernede nu, så blomstre der ikke så meget hernede - men der var da nogle flotte blomster at se på.
Derefter tog vi ind til en fabrik, som lavede håndlavede smykker - og der var super mange! Det var det sted i Thailand hvor der var flest smykker samlet på ét sted, men vi måtte desværre ikke tage billeder af det - men I kan gange en smykkebutik med 100. Ellers blev vi vist rundt inde i deres værksted hvor man kunne se at de sad og arbejde med en masse forskellige ting, f.eks. souveniers, smykker, skåle osv.
Efter vores to små visit, tog vi hjem på hotellet og var indtil aften, så tog vi ud for at spise noget lækkert mad. Og så gik vi os en tur efter at vi havde spist og så i seng, da vi stadig var trætte efter turen til Chiang Rai.
I dag har vi også bare slappet af på hotellet og ved poolen. Her har været lidt overskyet i dag og her til aften har der også tordnet og lynet. Der slog et lyn ned indenfor en radius af 100 meter fra os da vi gik os en tur på markedet, og alt strømmen gik og alle fugle lettede fra strømledningerne - og der spredte sig en lille smule panik blandt folk, så vi skyndte os tilbage på hotellet i sikkerhed :-)
Hav det godt!
Knus herfra
- comments
Karina Allerførst tusind tak for opmærksomheden og tlf. opringningen ved Mathildes konfirmation. Hun havde en fantastisk dag med og blå mandag. Nu har vi igen tid til at passe vores arbejde og ikke mindst læse Jeres fantastiske blog. Hvilke oplevelser I får og hvor er det dejligt, at I har lavet denne blog, så vi alle kan følge med. Lige nu er her lettere skyet og stadigvæk kun 5-8 grader, så der er ikke meget forår på vej endnu. Til din orientering Nikolaj blev du nævnt i vores tale til Mathilde, men det kan du altid høre nærmere om. Håber alt vel og husk at passe på hinanden. Knus fra Moster K og co, .