Profile
Blog
Photos
Videos
Hej med jer alle :-)
Nu er det to trætte folk som skriver til jer. Vi har været oppe siden kl. 6 i morges, da vi blev hentet kl. 7 på hotellet af en minibus og så gik turen til Chiang Rai og Den Gyldne Trekant - også kaldet ''The Golden Triangle''.
I alt var vi 14 med chauffør og guide, så minibussen var godt fyldt op. Det første stop vi gjorde på turen var ''Hot Spring Chiang Rai'' - det lugtede af rådden æg, men det var det svovl fra jorden som kom op fra det varme vand af. Men set bort fra lugten, så var det meget spændende at se og vandet var kogende! Faktisk så kogende at der var koner der kogte æg i vandet - for derefter at sælge dem til alle turisterne der kom forbi - og desværre var der nogle der købte æg og spiste i vores minibus - pyh, æggestanken forfulgte os!
Da vi havde kørt i halvanden time, kom vi til ''Det Hvide Tempel'' - også kaldet
Wat Rong Khun. Og når man ser det - forstår man godt hvorfor det har fået det navn. Bygningen af templet startede i 1993 og er stadig under opbygning/renovering. Der var rigtig mange mennesker, men det forstår man jo så ganske udmærket når man ser templet - det er det smukkeste tempel vi har set! Alting var hvidt - selv fiskene som var i vandet omkring templet var hvide - og der var sat små spejle på så det rigtig skinnede når solens stråler ramte. Mette skulle have en lille slå-om-kjole omkring sig, da der sad en munk inde i templet - og han måtte ikke se hendes knæer.
Efter at vi så havde været der og set os omkring i et stykke tid, gik turen videre mod den gyldne trekant - som er der Thailand, Burma og Laos mødes.
Vi kørte i lille times tid ca. inden at vi ankom til Den Gyldne Trekant, hvor så Thailand, Burma og Laos mødtes.
Da vi så kom tilbage til Thailand og var kommet i land, kørte vi ud til en restaurant hvor vi skulle have middagsmad og det stod på traditionel thai-buffet, så det var lækkert.
Dernæst gik turen videre Mae Sai, som er den nordligste by i Thailand. Her findes én af de meget få åbne grænseovergang mellem Burma (Myanmar) og Thailand. Da vi ikke havde vores pas med på turen, kunne vi ikke krydse grænsen - men vi kunne gå omkring grænsen og se en masse forskellige slags boder med alverdens ting.
Så gik turen videre imod en stamme ved navn Akha-stammen, som består af 35.000 personer, og stammen findes kun her i den nordlige Chiang Rai-provins (Se billedet). Akha-kvinder kendes på deres karakteristiske broderede sorte skørter og hatte med skinnende perlekæder og sølvsmykker. De vil helst fortsætte deres traditionelle levevis og er meget lidt modtagelige for indflydelse udefra, herunder uddannelse. De fleste er analfabeter, for selvom der er skolepligt i Thailand, stritter Akha'erne imod. De mener, at håndens arbejde er det vigtigste. Der er 80% kristne og så 20% spirituelle Akha'er - grunden til at de er kristne er, at de mener at vi kristne kommer med noget moderne og vil dem noget godt - hvorimod de resterende 20% ikke er overbeviste om det.
Efter at have været en tur i den del af landsbyen som var åbnet for os, gik turen hjem af. Der var en del af landsbyen som var lukket af for turister, det er af den grund, at de 20% spirituelle der er i landsbyen - ønsker at forblive spirituelle og uden kristnes indblanding samt en ''dårlig spiritualitet''.
Her sejlede vi på den mægtige Mekong-flod ved Laos' grænse og gik i land i en lille laotisk landsby - som til forveksling ligner meget en hvilken som helst anden landsby i Thailand. For lige at få størrelsesforholdende på plads, så er Mekong-floden 4600 kilometer lang og strækker sig over seks lande herunder; Kina, Vietnam, Burma, Laos, Thailand & Cambodia. Det var en oplevelse at se hvordan de lever - selvom det ikke er meget anderledes end hvad vi har set i Thailand. I den landsby hvor vi lagde land til, var der masser af boder - så lidt småting blev der da købt med hjem, endnu engang :-)
Vi ankom til hotellet kl. 20 - så vi var godt trætte efter en lang, men utrolig spændende, dag!
Vi håber at alle derhjemme stadig har det godt - og nyder det danske sommervejr så småt nærmer sig, vi kunne forstå der har været på den anden side af 20 grader forleden - I haler ind på os ;-)
Knus Nikolaj & Mette
- comments