Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle :-)
Nu er vi kommet godt og sikkert frem til Sydney og et nyt eventyr venter på os.
Vi skulle flyve fra Bangkok af kl. 18 i mandags, så vi fik checket alt vores bagage ind og satte os derefter for at vente - og INGEN AF OS HAVDE OVERVÆGT ;-)
Vi havde faktisk næsten hele flyveren for os selv, så det var super rart og lækkert med lidt ekstra benplads og service. Vi ville lande kl. 6 om morgenen i Sydney lufthavn (lokal tid), så da vi landede manglede vi sådant set tre timers søvn, da Australien er tre timer foran Thailand - og 8 i alt set i forhold til dansk tid.
Så da vi ankom til lufthavnen skyndte vi os at få en taxa for at komme ud på hotellet - og da vi så endelig kommer ud til hotellet, skulle vi vente i 2-3 timer på værelset blev gjort klar .. zZzZz ..
Så vi gik os en lille tur og tog ind på en café og fik os en sandwich og noget at drikke, for at slå lidt af tiden ihjel. Vi satte os tilbage til hotellet for at vente og efter 1½ time var vores værelse klar til os - og derefter sov vi, vi tog lige en morfar på ni timer - så den må virkelig have været tiltrængt! ;-)
I dag den 12. maj gik vi os en tur på ca. 10 km. Vi gik fra vores hotel ud til Operaen, en lille tur på ca. 25 min, og så Sydney Harbour Bridge, Royal Botanic Garden - og ellers nød vi det dejlige solskinsvejr, men her er godt nok koldt i forhold til Thailand! Vi har max 25 grader - så vi har fået de lange bukser og langærmet trøjer på.
I morgen skal vi så hente vores autocamper - det bliver spændende! Vi har planer om at gå en tur snart så vi kan se hvor det er vi skal hente vores autocamper i morgen, det ligger ca. 10 minutters gang herfra.
Men ellers er planen at vi i morgen henter autocamperen og kører ud af Sydney og nordpå - og hvor vi slår os ned ved vi ikke endnu, det vil tiden vise :-)
Ellers håber vi at alt er vel derhjemme? Vi har det i hvert fald godt hernede og glæder os til at se mere af Australien!
Vi ses !
Knus fra Nikolaj & Mette.
- comments