Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme!
D. 16. april
I dag tog vi en båd til Ko Phi Phi, og wauw hvor er her bare smukt! Vandet var helt turkisegrønt og atmosfæren var bare super. Vi fandt et sted at bo, nemlig i en bungalow lige ned til vandet, så det var bare luksus. Så tjekkede vi byen ud, og her er virkelig dejligt! Vi gik derefter mod et view point, som tog en times tid at nå til, fordi vi tog den lange vej. Da vi nåede til toppen mødte der os bare et fantastisk syn af øen - så smukt! Her tog vi billeder, og så gik vi tilbage igen, da det blev mørkt. Vi slappede lidt af, inden vi tog ud og tjekkede nattelivet ud. Der sker virkelig meget her på øen, og det var super fedt. Vi tog ind på en reggae bar, hvor der var thai-boksning - virkelig underholdende. Dernæst tog vi bare lidt rundt, og endelig endte vi på stranden til kæmpe strandfest. Og så på et tidspunkt tog vi hjem ..
D. 17. april
Havde det forfærdeligt om morgenen, og det gjorde det ikke bedre, at vi havde booket en snorkeltur rundt til de forskellige små øer og strande klokken 9.00 om morgenen! Nå, men afsted skulle vi jo, og på denne tur kom vi forbi Viking Caves, som var en grotte ind i klipperne. Dernæst tog vi til Maya Beach, hvor filmen The Beach er blevet filmet! Jeg så desværre ikke, hvor smukt det var, fordi jeg havde det skidt og var blevet søsyg - virkelig noget øv. De andre steder vi kom til var Loh Samah Bay og Pi Lah Bay, hvor vi kunne snorkle. Vi havde dog dårligt vejr og faktisk mange blev bare og chillede i båden. Det sidste stop blev Monkey Beach, og det var virkelig fedt! Der var aber overalt, og de var simpelthen så intelligente. Fx kastede bådmanden en flaske vand op til en abe, som greb flasken og selv kunne finde ud af at åbne den, hvorefter den sad og drak vand. Det var virkelig skægt at se. Og så gik turen tilbage. Jeg tog mig en lille lur 'derhjemme', og om aftenen tog vi ud i nattelivet igen. Vi brugte allermest tid på stranden, hvor der blandt andet var kæmpe ild show, og det var virkelig underholdende. Der var både show, men senere kunne man hoppe i sjippetov, hvor der var ild i tovet, derefter limbo med ild, og til sidst kunne man springe igennem en ring af ild. Det var sindssygt fedt. Til sidst tog vi hjem.
Hej så længe!
- comments