Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme!
D. 6. - 11. marts
Så kom jeg til Pattaya! Var virkelig glad for at se strand igen, for hold da op hvor savner jeg dog bare øerne!
I Pattaya mødte jeg Best, som er thailænder og arbejdede på det hotel, som jeg boede på. Det endte med at jeg brugte hele ugen sammen med ham. Han var bare så flink, og viste mig alle de her steder i Pattaya, alle natmarkederne, outlet malls, Walking Street og meget andet, så det var super fedt.
Pattaya om dagen er en helt anden verden end Pattaya om natten. Om dagen er det rart (undtagen når solen bager og man ikke kan holde ud at være udenfor), og om natten er der meget sexturisme og en masse pensionerede russere med for mange penge, så det var virkelig et sørgeligt syn og ret så ubehageligt.
Den bedste oplevelse i Pattaya var Pattaya Park Tower, som var et tårn, man kunne komme op i. På toppen var der en restaurant med kæmpe glasruder, så der var udsigt over hele Pattaya. Og da Best og jeg ankom omkring aften, så vi solnedgangen herfra, og det var simpelthen så super super smukt. Selv da solen gik ned var det stadig smukt, fordi byen nu var oplyst af al lys fra byen. Det var en smuk oplevelse, og i restauranten var der kæmpe buffet med alt, man kunne tænke sig. En meget fin detalje ved tårnet var, at det roterede, mens man sad og spiste. Så alt var bare perfekt!
Det var så Pattaya - et ret så anderledes sted, end hvad jeg har været vant til.
Ses!
- comments