Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme!
D. 18. april
I dag tog vi færgen til Krabi og forlod dermed smukke Ko Phi Phi, hvilket jeg var ret ked af. Men vi skulle jo videre. Vi ankom snart og fandt også et hotel, hvorefter vi tog på Night Market, for at få os lidt mad. Derefter tog vi hen og kiggede på nogle flotte klipper, samt en berømt krabbestatue. Her tog vi en masse billeder, og så fangede vi en taxi, der tog os til Tiger Cave Temple, som var et tempel inde i en grotte. Det var ret sejt, og så gik vi videre til et andet tempel, der lå oppe på et bjerg. For at komme derop skulle vi gå 1273 trappetrin op. På vejen derop mødte vi mange aber, der slet ikke var bange for mennesker. Man skulle dog passe på at de ikke stjal ens ting, for det gør de tit. Endelig nåede vi til toppen, og turen havde virkelig været det hele værd. Det var så smukt deroppe med udsigt over hele Krabi. Der var en stor flot buddhastatue i guld og små steder man kunne bede, så her nød vi aftensolen. Efter noget tid gik vi ned igen. Tilbage i Krabi Town gik vi på natmarkedet igen, hvor vi spiste med nogle andre rejsende.
Farvel!
- comments