Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme!
D. 29. marts - Første dag i Thailand!
Så satte jeg mine fødder på thailandsk jord i dag! En ting jeg lagde mærke til oppefra himlen i forhold til i Nepal var, at markerne her er meget mere organiserede. Alt set oppefra var pænt inddelt i firkanter, hvor at det i Nepal bare var tilfældigt.
Nå, Bangkok er en kæmpe by! Men heldigvis var det simpelthen så nemt at finde hen til mit hostel, og det er så dejligt at bo her. Rent og pænt og så ligger det godt. Lige uden for er der gadekøkkener, så jeg fik mit første gadekøkkenmåltid til aftensmad. Det var lækkert og billigt!
Så er jeg kommet på værelse med nogle helt vildt søde mennesker, blandt andet to danske drenge, så det er da en god start på Thailand. Men her er til gengæld også så varmt, at man næsten ikke kan holde ud af gå udenfor, og man skal drikke meget vand for ikke at blive dehydreret. Her er meget anderledes i forhold til i Nepal. Her er ikke så støvet, og vejene er bedre her. I Nepal var det dog billigere. Men skidt pyt!
D. 30. marts
Sov så dårligt! Er blevet syg, så det er virkelig træls. Men tog antibiotika som min læge har givet mig, og dopede mig selv i ipren og panodiler, for i dag var der ting, der skulle ordnes!
Tog til en by, der hedder Siam, hvor der er stribevis af shoppingcentre! Jeg valgte det, der hedder MBK Mall, og hold da op hvor var det stort! Her fik jeg næsten shoppet alt det, som jeg havde på min shoppingliste, og så skulle jeg videre til en togstation i Hua Lampong, hvor jeg skulle have købt min billet til Chiang Mai. Fik den købt og vendte så snuden hjemad. Det havde virkelig også været en lang dag! Det er dejligt, at transportsystemet er så nemt i Bangkok, men der er godt nok også mange mennesker!
Tilbage på hostellet fik jeg pakket min taske til næste dag, og så brugte jeg aftenen med mine Ålborg-roomies: Jakob og Andreas, samt en hollænder. Det var super hyggeligt, men mit helbred var desværre ikke til at tage i med i byen. Øv.
Det var Bangkok for denne gang!
- comments