Profile
Blog
Photos
Videos
4 måneder efter vi sidst sejlede på Mekong floden, fra Thailand og ind i Laos til Luang Prabang, var vi tilbage på flodens selvsamme brune vand, i Mekongdeltaet i det sydlige Vietnam. Floden strækker sig bugtende 4.500 kilometer fra sit udspring i Tibet, gennem Kina, mellem Burma og Laos, gennem Laos, langs den laotiske/thailandske grænse, gennem Cambodia og til sidst gennem det sydlige Vietnam, hvor den inden sin vej ud i Det Sydkinesiske Hav splitter sig i 9 større bifloder samt et utal af kanaler og vandløb.
Fra Ho Chi Minh City tog vi syd/sydøst til Mekongdeltaet. Vi havde koblet os på en to-dages guidet tur i området - men ville efter afslutningen på andendagens program ikke tage med tilbage til Ho Chi Minh City, men istedet selv fortsætte til vestkysten. På den måde kunne vi slå to fluer med et smæk; arrangere transport, og samtidig se lidt af den landlige side af Vietnam på vejen.
Mekongdeltaet kaldes også "Vietnams risskål", da det lave og fugtige område begunstiget med frodighed fra Mekongs brune vand forsyner det meste af Vietnam med ris. Desuden har risbønderne i området en stor del af æren for, at Vietnam er en af de største riseksportører i verden.
Området er landligt men er samtidig et af de tættest befolkede områder i Vietnam, og hvor der ikke er bebyggelse er hver en tomme opdyrket. Landskabet er grønt i alle nyancer og samtidig en vandverden hvor både, huse, restauranter og markeder flyder på de utallige floder og kanaler som skærer gennem området på kryds og tværs.
Vi kørte fra Ho Chi Minh City til My Tho - porten til Mekongdeltaet, hvorfra vi sejlede videre til et par små øer i deltaet, hvor vi blandt andet så hvordan kokoskarameller produceres i ydmyge omgivelser. Vi forlod stedet med en taske der var 1 kg tungere, tynget af friske karameller. Vi sejlede i små robåde i kanalerne, og smagte på honning direkte fra bistaderne - det tog lidt tid at samle mod til, at stikke vores fingre direkte ned mellem bierne.
Vi overnattede hos en familie i deres homestay i en landsby udenfor byen Can Tho. Familiens hus lå ned til en af kanalerne fra Mekong, midt i landsbyen, hvis hovederhverv var dyrkning af pomelo - og hele området var en stor pomeloplantage.
Vi havde selskab af to andre par; Michelle og Emil hjemmefra Thyborøn der var nået halvvejs på deres rejse på 6 måneder, og nået til Vietnam via først Kina, Nepal og Indien samt engelske Laura og Yannik der havde været hjemmefra i cirka 2 år og rejst og arbejdet i Australien og New Zealand, og som nu var på vej hjem for et kort stop inden Hong Kong ventede med job.
Det blev en aften med hjemmelavet fantastik lokal mad: vietnamesiske rispandekager, fisk fra Mekong og friske forårsruller, kolde billige øl og udveksling af rejseanekdoter og -erfaringer - samt underholdning af naboens knægt Gan på 11 år med overraskende gode engelskkundskaber.
Chili nød det danske selskab og fik vist billeder og fortalt alt om hendes hus, familie, venner og Disney derhjemme.
Da vi sagde godnat i de spartanske omgivelser under det flettede stråtag og lysstofrøret blev slukket strømmede nattens lyde ind af det åbne vindue - og vi kæmpede hele natten med myg trods myggenet i alle farver.
Næste dag var det tidligt op - kl. 5:30 mens der endnu ikke var blevet lyst. Efter en let morgenmad gik vi forsynet med pomelo igennem landsbyen som så småt var begyndt at vågne, ned til den lille båd som ventede på Mekong - Chili blev forkælet og familiens bedstefar greb chancen og kørte hende i forvejen på scooter. De ventede sammen ved flodbredden da vi andre nåede frem.
Vi sejlede derfra til det farvestrålende og livlige 'Cai Rang flydende marked' i Can Tho, hvor der sælges alt fra frugt og grønt; ananas, kål, durian til rotte- og hundekød fra store træbåde, mens køberne sejler rundt mellem udbyderne i mindre både og handler.
Vi besøgte desuden en produktion af risnudler samt et lokalt frisk marked på land, inden vores vej skiltes fra resten af turgruppen i Can Tho.
Vi spiste frokost inden vi fortsatte for os selv med bus til kystbyen Rach Gai.
Vi nåede vores hotel i Rach Gai kl. 17:00 d. 15. december - til en enkelt nat, i en by uden mange muligheder for mad og hvor der ingen reelle købmænd eller supermarkeder er, så vores aftensmad bestod af den pomelo vi havde fået af familien i landsbyen om morgenen, lidt chips, kokoskarameller og vand til at skylle det ned med...
- comments