På 'Gili Islands' var vi tilbage i den fantastiske verden under havets overflade... Bløde og hårde koraller - dragefisk, klovnefisk, aftrækkerfisk, papegøjefisk, kuglefisk - blæksprutter og moræner og meget mere i et helt utroligt krystalklart vand. Og ikke mindst de fantastiske havskildpadder som vi er gået hen og forelsket os i... Og som på mange måder begynder, at blive et gennemgående tema for vores rejse.

Vi forlod Lovina på Bali's nordkyst d. 4. november 2013 med følgende plan: Lovina - Padang Bai, Bali (overnatning). Padang Bai - Senggigi, Lombok (overnatning). Senggigi - Bangsal - Gili Air.

I Padang Bai lod vi os shanghai'e i det øjeblik vi stod ud af bussen, af en ældre herre fra et lille lokalt guesthouse - vi havde ikke i forvejen fundet et sted at sove, så det var nemt at lade sig lokke af: "Cheap room with hot and cold wather. And nice and clean - trust me"! Vi fulgte med, og ordene holdt stik, så vi købte en enkelt nat. Da han hørte vores planer, om at tage den offentlige færge fra havnen næste morgen, tilbød han at købe billetterne for os - vi kendte prisen i forvejen, så det måtte han da gerne. Efter at have forladt guesthouse'et kom han tilbage lidt efter med et godt tilbud fra en lokal arrangør af ture med hurtigbåd direkte til Senggigi. Den offentlige færge tager 4-5 timer - og ankommer til en by syd for Senggigi, så derfra skulle vi kører det sidste stykke vej op til Senggigi. Hurtigbåden ville tage en time - og ankomme direkte til vores bestemmelsessted. Han kunne skaffe os en rigtig god pris - og viskende fik vi prisen; hundrede danske kroner mere end færgen - så ja tak! Listeprisen vidste vi var meget højere, hvorfor vi i første omgang havde valgt den offentlige færge - og det viste sig senere, at vores naboer på guesthouse'et - et ungt par fra Schweitz - havde betalt den dobbelte pris. Han havde holdt ord så langt, så han fik penge til billetterne og stak af igen - billetterne så vi ikke noget til før næste morgen 5 minutter før afgang, men de kom med penge retur, da han havde fået billet til Chili gratis (selvom der på billetten stod at kun børn 0-3 år var gratis). Det betaler sig nogle gange, at stole blindt på vildt fremmede folk.
Hurtigbåden var overfyldt - hvilket skulle vise sig kutyme på disse kanter - så vi sad overfarten på gulvet.

Traditionelt har det været sagt, at Sydøstasien stopper med Bali og Australien starter med Lombok - strædet mellem de to indonesiske øer er ikke bredt, men 1.000 meter dybt, og de to øer adskiller sig ikke kun hvad angår kultur og religion, men er også forskellige hvad angår flora og fauna, og Bali er frodigt og Lombok er tør. Begge øer har til fælles at de er stegende hede!

I Lombok's badeby nr. 1 Senggigi - som er noget mindre turistet end selv de mest stille strandbyer på Bali - tog vi en overnatning centralt i byen, og arrangerede transport til næste dag; videre til Bangsal og bådoverfart til Gili Air.

På stranden i Bangsal dagen efter ventede vi ca. 45 minutter efter den annoncerede afgang kl. 9 - der var ikke nok passagerer. Da vi nåede lidt mere end 40 ventende lokale og andre rejsende i sandet på stranden bestemte bådførerne at det var nok, og vi blev bedt om at kravle om bord. Båden var vel kun beregnet til maksimalt 30 og samtidig havde driftige lokale handlende i løbet af ventetiden fyldt båden med varer til øen, så stuvende fuld og meget lavtliggende lagde den lille båd fra stranden - med flere siddende på hug på bænkene langs rælingen grundet pladsmangel. Sikkert? Måske ikke - men vi kom frem.

Gili Air - den mindste af de tre Gili øer - ligger tættest på hovedøen Lombok, og sejlturen over tog ca. 30 minutter.
På Gili Air boede vi på et lille fint hotel på stranden - endda med en saltvandspool, som også blev brugt til træningssessioner af stedets dykkercenter. Og i vores stråhytte på pæle havde vi terrasse og hængekøje i underetagen og soveplads på loftet.
Til trods for en dejlig udmattet følelse i kroppen efter mange timers snorklen, så sover man en urolig søvn når man har tilbragt en dag i havetsoverflade. Og trods en snært af søsyge så fejler appetitten absolut ikke noget efter en dag i vandet med svømmetag i hundredevis.

På Gili Air røg faderens hår ved et 6 millimeters skær - det er meget kort, men blandt hardcore dykkertyper, bohemer og hippier her på Gilis synes det ekstra ekstremt!

Hestevogne bruges stadigvæk som transportmiddel på Lombok og dets øer. På Gili øerne er det den eneste transportform foruden cykler... Og lyden af bjældeklang fra de pyntede ponytrukne vogne som kører frem og tilbage på den støvede sandvej langs bountystranden er totalt malplaceret. Vognene transporterer alt; lige fra mennesker, dykkertrykflasker, højtalere, madvarer og byggematerialer...

Efter 3 dage på Gili Air sejlede vi videre til Gili Meno - den midterste ø af de tre. Her boede vi i en lille hytte på et lille homestay 2 minutter fra stranden på øens nordvestlige hjørne. Gili Meno, som ikke måler mere end 2 gange 1 kilometer er den mindst turistede ø af de tre (vi var vel kun et par håndfulde turister i området), og her boede vi på landet blandt høns og haner samt stedets køer - i fred og ro, når man ser bort fra tidlig hanegal!
Fra strandcafeen nedenfor vores logi nød vi den flotte lyserøde solnedgang med Gili Trawangan (Gili T) - den største og uden sidestykke den mest turistede af de tre øer - lige på den anden side af det smalle stræde mellem øerne. Og med den hellige vulkan 'Gunung Agung' på Bali i siluet længere ude bag Gili T tronende op i skyerne.
Mens solen gik ned kunne vi hver aften fra en lille rustik stråtækt strandlounge nyde aftensmad og frisk frugtjuice, mens havskildpadderne i vandet lige nedenfor brød en stille havoverflade når de stak hovederne op efter luft.

Og apropos havskildpadder, så nåede vi på vores snorkelture på koralrevene ud fra strandene på Gilis op på, at svømme med i alt 16 havskildpadder - både 'green turtles' og den noget mere reserverede og lidt mindre men fine 'hawksbill turtle' - disse fantastiske truede havdyr, der har været på jorden siden dinosaurernes tid, "flyver" majestætisk rundt i deres vidunderlige verden under havet. Chili fik sin "skildpaddedåb" på Gili Air.

Vi tilbragte i alt 7 dejligt afslappende dage på Gili Islands - dage blandt små og store farvestrålende fisk, koraller og havskildpadder - og uden WIFI og kun med saltvand i hanerne. Og når der kun er saltvand i hannerne, så synes et sjældent skyl af styrtregn forfriskende, og Heidi og Chili kunne en aften på Gili Meno ikke stå for fristelsen for, at få skyllet saltet af kroppen, og nød et naturligt brusebad under åben himmel.

D. 13. november tager vi tilbage til
virkeligheden på Bali, på Kuta Beach.