Profile
Blog
Photos
Videos
Jae overskriften siger vidst lidt sig selv, det føles lidt som om man køre i den samme rille, nu hvor jeg står og skriver tænker jeg "hm, dette indlæg bliver nok ikke så langt", men nu må vi lige se, hvor meget der kommer ud?
Siden sidst er der jo ikke rigtig sket det vilde, dagene ligner meget hinanden og består af skole fra 8 til 12 og derefter evt. træning og at hænge ud derhjemme, løse kryds og tværs, se en film og læse på ipadden, har læst alle de lektier hjemme fra DK som jeg havde og kunne få adgang til, og laver undervisningsforløb, dansk opgaver osv. Så nu har jeg fået en idé om at jeg skal prøve mig med at skrive børne- og/eller ungdomsbøger, lidt af et projekt men nu må vi se hvordan det kommer til at gå!
Nå men tilbage til ugens gang, søndag er ved at blive fast pooldag, så der stod den på svømning i poolen og afslapning i solen, det meste af dagen, derudover var vi ved at planlægge noget engelskgrammatik undervisning til ugen vi skulle i gang med, da Susanne skulle undervise i aktive og passive verbs i engelsk på fjerde år i highschool, hvilket var lidt af en udfordring da hun aldrig hjemme i DK endnu havde prøvet rent faktisk at undervise i grammatik, men kun en udfordring som vi var klar på at tage op J. Så vi fik forberedt, lavet kompendium med sætninger, lavet store plancher som oversigt osv.
Mandag skulle vi i gang med vore grammatik undervisning, jeg stod for kopiering som vi havde fået at vide vi sagtens kunne gøre på skolen osv. Det hele var så fint, så fint, lige indtil man kommer derud og det reelt skal ske! Ja fordi så duede kopimaskinerne jo ikke, hele to styks, og ingen af dem duede, det er være end på en dansk skole! Og om de kunne blive lavet nej, det var der ingen der kunne overskue at gøre noget ved, ja så ved man at man er på fili! Så vi skulle på jagt efter en printer, alt i mens Susanne var i fuldgang med undervisningen i klassen, det endte med at vi fandt en printer på et kontor vi kunne bruge, verdens mindste printer, som det tog en krig at få noget ud af, og hende læreren virkede både sur og irriteret over at vi skulle have printet, men vi kunne ikke have gjort det før, vi havde fri fredag og vi havde først fået at vide hvad vi skulle arbejde med torsdag, så vi kunne ikke have planlagt noget før! Men har i hvert fald ikke lige fået det indtryk af filippinerne som alle andre har når jeg har været på Cabancalan high school, de virker så ufatteligt ligeglad med os, det føles som om vi bare er en pestilens for dem, som de helst vil af med hurtigst muligt! Men jeg fik da printet ud i et lokale som lige havde fået vokset gulve! Ja det må man gerne arbejde i hernede, aldrig har jeg haft det så dårligt i den lugt og følt at så mange hjerneceller bare forsvinder ud af mit hoved, og ikke nok med at det er det rene gift stads, så er det gudhjælpemig eleverne som skal vokse gulvene, og ja også i skoletiden, så 1 de går glip af undervisning, og 2 de mister hjerneceller fordi de ligger og skrubber med den giftige omgang - utroligt, den var aldrig gået hjemme i DK!
Men det gik fint med grammatik undervisningen dog, eleverne var med og deltog i hvert fald nogle af dem, det er dog ikke til at vide hvor meget de lærte eller om de bare lod som om at de var med for ikke at tabe ansigt. Dog var det lidt af en udfordring at få dem selv til at lave noget, altså at de selv skulle finde på og bruge deres fantasi til at skrive sætninger, men de kom da igennem og fik skrevet nogle sætninger, og de ville også gerne alle skrive deres sætninger op på tavlen, så det var der stor opbakning til. Tirsdag foregik på samme måde med grammatik og gennemgang af nye tider og hvordan man lavede sætninger i de tider, vi arbejdede dem igennem og gennemgik på tavlen, det fungerede meget fint, man kan tydeligt mærke at nogle er skarpere til engelsk end andre ingen tvivl om det. Onsdag gennemgik vi alle de forskellige tider vi havde arbejdet med mandag og tirsdag og hvordan man lavede sætninger med dem, før at de selv skulle i gang med at de opgaver vi havde taget med til dem, og først skulle vi også lige have dem placeret i grupper hvilket var lidt af et projekt da de slet ikke fattede noget af det, men vi fik dem da i grupper og i gang med opgaverne, nogle benyttede sig dog mere af hjælp end andre, og i nogle grupper var det tydeligt at en styrede og resten bare lavede efter, mens andre grupper slet ikke fik lavet noget rigtig og hele tiden bad om hjælp. Det er forfærdeligt at se hvor elever på sidste år i high school nærmest ingenting kan, og de får jo ikke noget hjælp de er bare overladt til sig selv, og hvis de ikke klar den må de bare gå klassen om og om igen, der er elever på 19 og 24 i den klasse vi lige har været i, det er vildt og mens de dårlige ingen hjælp får, bliver de gode fremhævet på en liste som hænges op i klassen med de 10 som har fået den højeste score i de tests de har hver tredje måned! Det er vildt og grotesk på en gang! Nå men eleverne kom igennem nogle opgaver og vi aftalte at arbejde videre med dem dagen efter og afslutte forløbet med active and passive verbs. Så da vi kom torsdag havde vi flittigt forberedt os til at undervise hele timen, men det blev der sat en BRAT stopper for, fordi klassen havde forberedt et "afskedsshow" til os, så vi nåede kun at samle op på de opgave vi havde lavet dagen før, så skulle klassen underholder, Susanne og jeg forventede jo selvfølgelig noget af deres show, men vi blev nok lidt skuffede fordi, mest af alt var det nok en fest for dem, og deres mulighed for at slippe for undervisning, fordi aldrig har jeg da oplevet noget så useriøst og uplanlagt, ingen turde sige noget, nogle dansede lidt til nogle nye popnumre samtidig med at de var ved at dø af grin over dem selv og de andre. Men de fik da danset og de meget feminine drenge fik svinget deres hofter så det gjorde noget, en pige blev under meget gruppepres tvunget til at synge for os, og en dreng læste noget op fra en bog som vi kun kunne høre halvdelen af, derefter var der nogle meget elskende takketaler om hvor fantastisk det havde været at vi havde været der og undervist dem, helt fra det inderste af deres hjerte osv. Og til sidst var det jo så selvfølgelig vores tur til at holde takketale, jubii! Men vi fik da sagt tak og fedtet lidt for dem osv. Derefter ville de have at vi skulle synge og danse men der stoppede legen ligesom for os, må jeg indrømme, hvis jeg havde været forberedt kunne jeg da godt have sunget lidt men ikke bare sådan ud af det blå! Derefter blev der taget billeder og optaget videoer til den store guldmedalje, så jeg vil gå garantere at vi er ret meget udover det filippinske facebook by now, vi bildte dem dog ind vi ikke havde facebook i DK, for at slippe for at blive ansøgt af et ocean af high school elever fra Cabancalan, men det har nu været nogle meget søde og interesserede elever vi har haft i denne klasse, som har villet os, og spurgt til os og snakket og fortalt og lyttet, det har været dejligt.
Nå men lige lidt kommentarer til resten af undervisningen, Fili undervisningen fatter vi jo ikke meget af så der er ikke rigtig noget at kommentere på, matematik undervisningen står man også lidt af på og derudover har matematiklæreren været fraværende to dage uge af fire i denne uge? Ved ikke om hun havde for travlt igen? Biologiundervisningen har sejlet helt vildt og har virkeligt været spildt, eleverne har heller ikke fået noget ud af det, læreren kan ikke styre klassen, det virker som om hun har opgivet dem, eleverne er over alt hun laver grupper og udvælger kun lederne fra grupperne til at skulle deltage i indsamling til forsøg mens resten må passe sig selv i klassen, alt arbejde gik til lederne i grupperne så måtte de andre bare selv tulle rundt? Det brugte vi to dage på - at lave forsøg som ingen faktisk vidste hvad gik ud på og hvorfor de lavede det. Derefter var der en dag hvor læreren var "syg" så hun havde fået en elev til at skrive nogle opgaver og forsøg op på tavlen som de andre skulle skrive efter i deres hæfter, mens hun bare lå nede bagi og sov ind og et bord, så føler man sig rigtig velkommen! Den sidste dag så de film, halvdelen kunne se tv'et, en fjerdedel kunne høre tv'et og det skulle de så prøve at tage noter til! Meget konstruktivt må man sige. Flere opgav dog også at følge med og lavede andre ting i stedet, nogle læste sågar i biologibogen i stedet, tror jeg nu også de fik mere ud af - derudover var det også det tredje emne de var omkring i løbet af en uge total forvirrende og uden sammenhæng - alt i mens læreren sad nede bagi og lavede noget andet! Nå men nok om skole - i næste uge skal vi heldigvis på en anden skole og ud og prøve noget andet, denne gang går turen til en privat skole, det skal nok blive spændende.
Ellers er ugen gået med at lave lidt grammatik, handle, læse, træne, være i Ayala og ikke mindst bage rugbrød som jeg har gjort i dag! Og hold nu op hvor var det lækkert at få nybagt rugbrød med avocado og tun til aftensmad, muuuums det var en god dag . I dag skulle vi også have været til møde med Father Louie og evalueret Cabancalan praktikken, men det blev aflyst overraskende nok og udskudt til mandag, hvor vi så må gøre det inden de køre os ud på den nye skole! Så i dag har vi bare chillet og selvfølgelig bagt rugbrød, vi har dog ingen ovn men heldigvis var jeg så heldig at nogle piger som bor i nærheden af os havde en ovn jeg måtte låne, det var dejligt og så fik jeg også set hvor de boede.
Lige en lille slutkommentar om noget vildt jeg har set, det handler om en helt hvid piger som jeg havde set et par gang i et gadekøkken nær hvor vi bor og tænkt over hvor hun mon hørte til og hvor hendes forældre var, fordi der var ingen hvide at se i nærheden? Efter flere feltstudier og nærstudier af pigen hver eneste gang jeg er gået forbi er jeg nu nået frem til at hun simpelthen må være albino så hvid er hun i huden og så lyst er hendes hår, så hendes forældre er ganske enkelt helt almindelige filippinske forældre som bare har fået et albino barn! Det er ret vildt og spændende biologisk syntes jeg selv.
Ellers er alt meget som det plejer, vi ser lidt mere til nogle af de andre danskere som er her i Cebu, både hvor vi bor og også nede i træningscenteret. Derudover hyggersnakker vi dagligt med vores kære nabo Mario, som er lidt som en far, han følger med i alt siger hvad vi kan gøre, hvor vi kan tage hen, hvor vi ikke skal tage hen, holder øje med vejret og specielt regn, lyn og torden da han er meget bange for det, han har hele tiden gang i vejrradaren, viser os sin mad, fortæller hvilke grøntsager der er gode og dårlige, og generelt bare alt om hans liv, ham kommer vi til at savne når han tager hjem!
- comments