Profile
Blog
Photos
Videos
Tutles, så er det vidst tid til en "lille" opdatering igen, her fra varme Cebu, på en "køligere" aften J.
Siden sidst har jeg oplevet lidt af hvert, og det er nok nemmest at starte fra en ende af. Sidste weekend var vi på weekend tur til byen Moalboal som ligge over på den anden side af øen Cebu som vi bor på, og byen vi bor i hedder så Cebu City bare så alle er helt med. Vi tog bussen derop kl.8 og morgenen, en bustur på ca. 2 timer, meeen selvfølgelig kommer man ikke afsted til tiden - eller jo til Filitime! Så tyve minutter forsinket var vi afsted mod strand og afslapning og noget andet end Cebus kaotiske larm, lugt og bekymringer! Busturen på de 2½ time kostede ikke mere end 85 pesos med studierabat, hvilket svarer til 12 danske kroner, så det er en omkostning man har råd til igen senere hen må man sige.. Men tilbage til turen derhen, for hold nu op det var lidt af en tur da vi endeligt efter at have i kørt i hvad der føltes som en evighed kom ud af Cebu City og afsted mod Moalboal - man skulle ikke tro at jeg ville sige det, men jeg endte med efter den sindssyge køretur rent faktisk at savne min far og hans til tider lidt hasarderede motorvejs kørsel! Bussen rasede afsted bakke op og bakke ned, spidse hårnåle sving, og kurver lige ud til en kløft, vilde overhalinger i sving, bag bakker og med modkørende kommen mod en, og på intet tidspunkt tog bussen farten af, bortset fra få gange hvor bremsen blevet hakket helt i bund og man nærmest fløj frem i sædet foran, så ja det var lidt af en tur og vi var glade og lidt mere rolige da vi endeligt ankom. Vi fulgtes med to andre piger derud så først tog vi sammen med dem en tricykel til et resort hvor nogle de kendte boede, og de snød os gevaldigt de chauffører, men sådan er det - er du hvide forsøger de at snyde dig så vidt muligt, med overpris på alt for mange ting, træls i længden, men man skal bare sætte sig i mod og vise at man ikke finder sig i at blive snydt så går det lidt nemmere, og priserne faldt tit drastisk hvis man sætter sig lidt på tværs! Da vi kom til resortet havde vi snakket om at vi sammen med de andre piger skulle på Ø-hop men pga. for meget blæst kunne vi ikke, i stedet gik Susanne og jeg til white beach som var en strand lige i nærheden af hvor vi var, da vi havde en aftale med nogen af dem som vi bor samme sted som hjemme i Cebu, vi fandt også hinanden til sidst, og blev enige om at vi ville have noget frokost, hvilket var lettere sagt en gjort, i stedet endte det med at vi tog med de fire vi mødtes med tilbage til hvor de boede på en anden strand, da de skulle til og at ud og dykke, og så kunne vi i mellemtiden spise på en restaurant som lå lige der hvor de boede, samt ligge på stranden. Vi var så heldige at de havde lejet en scooter hver så vi kunne sidde bag på to af dem tilbage til deres strand, lidt vildt og grænseoverskridende at køre afsted i fuld fart på bumpede veje, overhale i sving og dytte som bare fanden som filippinerne også gør det - og alt dette foregik uden hjelm fordi, det gjorde man ikke lige i der ude i ødemarken! Så solbrillerne på og derud af. Susanne og jeg valgte at leje et værelse der hvor de andre boede, et okay værelse for en nat, alt hvad der var, var en dobbeltseng, et lille træskab, aircon og et bad med toilet, virkeligt et tomt værelse. Men vi fik noget at spise, et lidt dyrt sted, men det kan man jo godt tillade sig når man befinder sig i et turist område, derfor tog vi på "stranden" en lille afsats med sand på lige nedenfor vores hotel, hvor vi lige kunne ligge, vi kunne ikke være på selve stranden pga. højvande, men solen var nu heller ikke noget at skrive hjem om så det opgave vi efter en times tid. Da de andre kom tilbage skulle de have noget at spise og derefter blev vi enige om at køre en tur på scooterne igen, vi kørte en lang tur ud af en landevej og blev blæst godt i gennem og kørte i nogle lidt vilde sving og over nogle hårde bump, vi handlede også lidt forsyninger, derefter tilbage til vores guesthouse og sidde ud på terrassen og hygge og snakke, dagen efter var nogle lidt hårdt ramt af tømmermænd efter at de havde besøgt det diskotek som lå nabo til vores guesthouse, men vi kom afsted på scooterne med destination vandfald, hvilket vi også fandt efter en halv times scooterkørsel i en flot natur. Her blev vi så mødt af nogle lokale som tjente godt på turister da den formelle indgang til vandfaldene var lukket pga. restaurering, tjente de kassen på at fange turisterne ude ved vejen og tage høje priser for at fører dem ind til vandfaldene af en anden vej, ja de er snu de filifolk! Men vi skulle jo ind til de vandfald så vi måtte jo betale, men vi fik dem dog ned i pris! Da vi så kom derind efter en halv times vandring i lettere groft natur, var det nu også alle pengene værd at se de tre smukke vandfald, samt bade i dem - jeg vil dog sige at kulskær som jeg er blevet, var det noget koldt, nærmest som limfjorden i sommers, men man skulle jo i det var så rent og blåt. Da vi havde badet, nydt det og taget billeder gik turen tilbage til Moalboal hvor Susanne og jeg stod af og fandt noget frokost mens de andre kørte ned med deres scooter og afleverede dem igen, da de kom tilbage tog vi bussen hjem til Cebu city igen, (en lidt mildere bustur), vi handlede lidt i Robinsons på vejen hjem, og så var det ellers bare hjem og slappe af en lang og hård dag, dog skulle vi først se ALLES billeder igennem, da vi havde aftalt vi ikke måtte se dem før vi kom hjem, lidt af et projekt, men vi kom igennem, og sluttede dagen med en god omgang havregryn til aftensmad!
Mandag og tirsdag var vi på Cabancalan elementery school og observere igen, mandag var vi også i Ayala og købe ind til ugen samt Susanne skulle have en ipad og jeg skulle have en ny mobil da den jeg havde med hjemme fra allerede er død! Så jeg fik mig anskaffet den billigste samsung mobil man kunne få, og hold nu den er oldnordisk nærmest :b. Tirsdag kom der det vildeste regnvejr jeg til dato har oplevet, det regnede konstant og massivt fra klokken 13.15 og resten af dagen, selv da vi gik i seng regnede det stadig. Vi var heldigvis nået hjem, eller jeg var Susanne var nede og træne og kom noget gennemblødt hjem og kunne fortælle om vand i knæhøjde, trafikkaos og folk der greb fat i hinanden for ikke at falde i den massive strøm som regnen forårsagede, flere af de andre danskere som bor her havde siddet fanget i taxa i flere timer og kunne ikke komme nogen steder, alt flød og oversvømmede, og jeg var bare tilbage i vores casa og oplevede ikke noget af det vilde, det var sådan et regnvejr hvor jeg tænkte hold nu op alt går i stå i morgen alt er lukket og aflyst, men nej! Da vi stod op onsdag morgen og tog mod skole lignede alt fuldstændigt sig selv, og man kunne ikke se det havde regnet konstant i mindst ti timer dagen før! Det var så surrealistisk.
Onsdag skulle vi undervise på skolen for første gang, på to af engelsk holdene på fjerde årgang, vi havde forberedt os hjemmefra og vi skulle arbejde med præsentationer af os selv, og eleverne skulle selv lave deres egne ID-cards som de skulle præsentere for resten af klassen, det var også en meget fin tanke og det gik fint nok, men det er meget begrænsende at 1. der er så mange elever, 2. de har ingen materialer eller faciliteter, 3. der er ingen vinduer = umuligt at høre hvad hinanden sagde og fortalte om sig selv medmindre man råbte og især når de i forvejen har sådan nogle små bly, generte stemmer gør det, det ikke nemmere. Men det gik og vi kom igennem. Onsdag eftermiddag og aften brugte vi det meste af tiden på at forberede os til torsdag, lave powerpoint, opgaver og spørgsmål da vi skulle arbejde med Danmark torsdag. De bruger noget der hedder Manila papir på skolerne som er karton i méget meget tynd kvalitet, nærmest ligesom avis, her skriver lærerne på forskellige opgaver, formler, spørgsmål osv. Og så hænges de op på tavlen så eleverne kan se dem, og ofte skal de bare copy-paste det der står på dem. Man har ikke nogen idé om eleverne reelt forstår det man siger og forklare til dem, fordi de kunne aldrig finde på at sige hvis der er noget de ikke forstår! Undervisningen i engelsk på skolen i 4 klasse forgår således at hende læreren vi har fulgt har engelsk på to af fjerde klasse holdene, det gode og det dårlige (ja de inddeles i niveau - ikke specielt optimalt hvis du spørg mig, da det dårlige hold sakker langt bagved), men hun underviser først det ene hold og så det andet i en time hver, sådan er det hver dag - og ikke nok med det så underviser hun i nøjagtigt det samme ingen undtagelser, hun fyrer bare programmet af to gange, uden at der tages hensyn til niveau eller elever, men sådan skal det være ellers får hun ballade! Det må være så ufatteligt kedeligt ikke at kunne lave undervisningen til sin egen, og putte noget variation ind i det, men det må man bare ikke, de har så meget de skal nå så der er ikke tid til at være kreativ på nogen måde, det er kun problematisk hvis det ene hold kommer bagved pga. forskellige omstændigheder.
Men tilbage til undervisningen og os, vi havde forberedt os noget så grundigt til torsdag, og da vi så kommer derud finder vi ud af at de to første timer kan vi ikke undervise da high school skal lave et show og de skal bruges "vores" klasselokale til at klæde om i da det ligger tættest på gården, så i stedet må vi sidde i næsten 2½ time og kigge på - gæt en gang endnu en skønhedskonkurrence hvor nogle udvalgte elever (selvfølgelig er en af dem rektors datter), gør sig til i forskellige outfits, store gallakjoler, indianertøj og små korte kjoler, mens de vrikker med bagdelen og kaster om sig med håndtegn, smil og corny kommentarer, ganske ubeskrivelig oplevelse og så langt fra det danske, og drengene i high school hernede de er så feminine at det vil i slet ikke kunne forstå, de nusser hinanden, kæler for hinanden, danser og røre osv. Det er helt galt - og samtidig er der bare så mange ladyboys over alt i Cebu city, man ser dem hver dag og man er ikke i tvivl, de er over alt, og i store mængder!
Vi nåede dog at undervise det ene engelskhold, det gik fint nok men besværligt når 58 børn på engang skal kunne høre dig fortælle og se billeder på bærbar computer! Var presset helt op mod tavlen til sidst og kunne knap nok røre mig. Derefter skulle vi bare hjem og slappe af ovenpå det show vi havde været ude for.
I dag har vi igen været på skolen, til musik og engelsk undervisning. Musik undervisning går ud på at læreren skriver noder op på tavlen (al samtale foregår på fili = fatter ingenting), eleverne copy-paster fra tavlen og herefter stiller læreren spørgsmål til noderne og eleverne svarer ved nærmest at råbe i munden på hinanden(forstil jer alle elever sidder og vifter med hænderne og råbe mam, total uoverskueligt), det er så hvad der foregår i musik hver dag, på intet tidspunkt har vi hørt dem faktisk synge i musik? I engelsk havde i dag det gode hold, hvor vi fik kørt vores Danmarks oplæg af, med facts, quiz og billeder, det gik rigtig fint og bedre end onsdag da vi gjorde det på lidt en anden måde. Eleverne var meget begejstrede og glad og deltog godt. Da vi skulle til at gå skulle vi have taget billeder som minde og eleverne havde lavet de mest slibrige "Thank you-cards" til os, I looove you, thank you for teaching us I have learned soo much, hope you come back, we will remember you always osv. Lidt overgearet for at have undervist i tre dage, men sådan er alt hernede overgearet - alle siger også hej, hello, beautiful girls osv. Til os hernede hver dag, man får ingen fred overhovedet! Det kan godt være lidt overvældende at man ikke bare kan gå lidt i fred engang i mellem.
Efter skole i dag var vi henne på immigrations office og forny vores visum, så det nu gælder præcis til den dag vi rejser til Hong Kong i tre dage midt i oktober, så det er jo super kunne ikke passe bedre, så har vi 21 gratis dage når vi kommer tilbage igen.
I dag igen har vi fået en kæmpe regnskylle, dog ikke så slem som den anden dag, dog var der meget voldsomt lyn og torden denne gang, så alt strømmen gik.
Kunne fortælle og fortælle om skolen og hvor forskelligt det er fra det danske, men i må få mere en anden dag. Dog skal i lige få nogle få ting.
- skema og det at overholde tiden er en by i Rusland, hvis man ikke er færdig med det man er i gang med så gør man det bare færdig selvom en ny lærer skal på eller klokken har ringet. Samtidig er dørene ikke lukket så eleverne render ind og ud, det samme gør andre lærer, og elever fra andre klasser som syntes det mere spændende at være i en anden klasse! Det føles som om alt sejler og der ikke er styr på noget?
- Eleverne byder lærer, gæster og klassekammerater velkommen hver dag, med en lang remse som de rejser sig op og siger når man kommer ind af døren
- lærerværelse er en by i Rusland
- Eleverne skal selv have materialerne med hvis de skal lave forsøg i science, det er ikke noget skolen stille til rådighed, og det er meget begrænset hvad de laver af forsøg i skolen pga. faciliteterne og omkostningerne - hvis det er komplicerede forsøg må eleverne selv lave det derhjemme, hvilket kun sker for meget få af dem at de reelt får forsøget lavet derhjemme!
- fordi eleverne skal bestå hvert klassetrin med et vidst procenttal, er der nogle elever som er stuck på et klassetrin i flere år da de ikke er meget fagligt og derfor ikke består, men de får inden hjælp, de må bare tage årgangen om igen, vi havde drenge i fjerde klasse som gik der for tredje år! De var 14 år, mens dem de gik i klasse med var 9-10 år, det er for vildt!
- elevplaner, forældresamarbejde og lærer-elevsamarbejde er ikke eksisterende.
Det var lidt skole og oplevelser derfra.
Ps. Der kommer billeder i morgen - til den forløbne uge, i skal ikke snydes for vandfaldet og de lækre "thank you-cards".
- comments