Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det vidst tid til en lille update fra Cebu igen.
Siden sidst er der nu ikke sket det vilde udover en hulens masse fritid - hvilket til tider og i længden godt kan være lidt frustrerende - i hvert fald for en som mig!
Men søndag mødtes vi med nogle andre danskere i family park, et meget hyggeligt sted og mange andre havde også valgt at tage turen derud denne søndag. Mening var at vi ville ligge ved poolen, Susanne og jeg ville dog først lige rundt og kigge på "dyrene" før vi gik til poolen da vi heller ikke havde taget badetøj med. Dyrene var dog lidt en skuffelse i og med det primært var et par små aber, geder, nogle små ko/gedelignende dyr, samt fugle - et par specielle fugle og eller bestod det i ugler, ænder af flere slags samt en krave eller skade i bur, meget underligt? Da vi så kom tilbage fra dyrekiggeri var de andre kommet ud fra poolen igen og havde sat sig på græsset i stedet da poolen havde været så beskidt de ikke ville bade i den og den ville først blive renset i næste måned - Typisk filippinerne. Om aftenen tog vi i gadekøkken og spiste, meget billigt og nogle steder kan man også få nogle grøntsager så de steder fortrækker vi, men aftensmad til 6 kr. skal man ikke kimse af overhovedet. Men må nok indrømme at når jeg kommer hjem fra Fili skal jeg ikke have ris i meget - meget lang tid, det er overalt og man får det til ALT! (både morgen, middag og aften - heldigvis har vi vores egne havregryn og fuldkornsbrød - fordi tanker om ris til morgenmad er lige kvalmende nok for mig).
Mandag havde vi igen fri pga. helligdag så vi tog ned og trænede og nød solen og lidt over middag tog vi i Ayala og tullede lidt rundt, spiste frokost, handlede lidt ind, købte min fødselsdagsgave fra mor og far, og tog derefter hjem til vores casa igen, og slappede bare lidt af - med lidt danske lektier osv. Og selvfølgelig vores elskede kryds og tværs, vi har lavet en aftale om at vi skal være færdige med alle tre hæfter inden vi tager hjem, og det tror jeg nu nok også vi skal nå.
Tirsdag skulle vi på uni og mødes med Father Louie (lille bonus om Father Louie - han er katolsk præst og derfor ikke gift da man jo ikke må være det og han bor med sin lille tæppetisser hund på uni i sådan et ungkarleværelse og i blokken bor også andre præster - hans familie bor i Manila, fordi at når man vælger at bliver katolsk præst, bliver man oftest sendt et sted hen langt fra sin familie - ikke lige frem det fede liv syntes jeg jo, men det har han valgt, og alle hans små sekretære virker da nærmest også som børn for ham må jeg indrømme), dog ikke før kl.10.30 - lidt underligt tidspunkt især fordi vi ikke er så god til at sove længe så man bliver lidt rastløs - men afsted kom vi med jeepney og frem til uni nåede vi og fik udfyldt de papirer vi skulle om os selv, om der var noget vi ikke kunne tåle, eller havde allergi overfor og om vi havde nogen sygdomme af nogen slags. Derefter snakkede vi lidt, så et powerpoint om Cebu og en video om uni og en af de skoler vi skal ud på i praktik og derefter var vi færdige 1½ time, så var det over og de to sidste punkter på planen kunne vi simpelthen ikke "NÅ" - selvom det var rundvisning på uni og besøg på alle de praktik skoler vi skal være på - træls da det kunne have været rart at have set de skole vi skulle ud på sådan at man ligesom havde lidt en idé om hvad man skulle ud til, men igen typisk Fili. Men vi tog hjem og jeg brugt eftermiddagen på studie/lektietid til lektier hjemme fra Danmark, gik på Bos coffee som er en kaffekæde ala starbucks og Baresso og sad og læste nogle timer og brugte deres free wifi da det er noget bedre end vores på Arcena.
Ps. Havde lavet en dansk ordbog til Father Louie meget underholdene at høre ham prøve og udtale danske ord og hilsner - Father Louie havde så lavet en Cebuano (den udgave af filippinsk de snakker i Cebu) ordbog til os, så nu kan jeg sige jeg hedder Matilde på Cebuano (i får den lige en anden dag) - men godmorgen hedder: mayung buntag.
Onsdag skulle vi møde ind på uni kl.8 og så ville Father Louie og en af hans små sekretære køre os ud til Cabancalan elementery school hvor vi skal være den første 1½ uge! Meeen fili, fili, fili - der var lidt kaos på kontoret da den tidligere chef på kontoret (også præst) var død af længere tids kræft om morgenen og derfor kom vi senere afsted nemlig næsten en time og vi havde en dag været på skolen kl.7.45 hvor der selvfølgelig ikke var kommet nogen på kontoret endnu. Men afsted kom vi og Father Louie i godt humør som sædvaneligt, (han var faktisk ikke så gode venner mere med ham der var død så han var ikke så plaget) han kørte os også ind forbi den største del af uni som ligger i Tambalan, området er 80 hektarer og kæmpe stort, de har deres eget jeepney system osv. Der er fire fakulteter som har hjemme derude, og de har lige bygget landets største bibliotek på uni derude, derudover har de selvfølgelig også en kirke som kan huse mindst 500 mennesker, alt er stort - derefter kørte vi til praktikskolen, meget underlig oplevelse da den ligger nede bag et boligområde ved en stor vej, skal man ned af en meget meget smal lille vej som kun går ind til skolen og inde på den skole som er mindre end Risskov skole i Århus hvor der går 800 elever, ligger skolen som består af elementery school og highschool og som huser intet mindre end 1400 til 1500 elever! Vi blev fulgt ind til rektor og præsenteret, og så bliver det interessant fordi rektor var ikke klar over at vi kom og hun virkede næsten lidt træt af det, hun så i hvert fald ikke glad ud, hun fortalte de næsten lige havde haft nogle danskere i praktik, men det vidst vi jo ingenting om så vi kunne jo ikke gøre noget, men vi fik nu lov til at blive og vi blev placeret i en fjerde klasse som bestod af intet mindre end 58 elever når alle var der! Denne dag var de dog kun 48, men der var meget fyldt i lokalet så det må da være forfærdeligt hvis alle er der. De har ingen elektricitet i klasserne og tavlen er den gode gammeldags, eleverne har 12 bøger hvis de har dem alle (nogen deler da ikke alle har råd, når man også skal have skoleuniform osv.), og de har alle bøger med hver dag så det kræver lidt af en skoletaske må man sige. Der var ret meget uro i klassen havde forventet mere ro, men nogle kravlede op og over borde, andre ordnede duksepligter, der blevet snakket i bag og læreren begyndte at undervise før alle var klar, total ustruktureret. Klassen er faktisk inddelt i cooperative learning grupper, dog er de 7 eller 8 i grupperne modsat i DK hvor der nærmere er tre eller fire. Undervisningen bestod primært i at eleverne alle 58 på engang læser en tekst op i bogen og herefter skal de i deres hæfter svarer på spørgsmål til teksten (ikke noget med grammatik), når alle har svaret sender eleverne der svar fire gange til venstre og så skal de rette hinandens svar mens læreren gennemgår dem med eleverne. Derudover havde de også lige en hurtig læseprøve midt i det hele, efterfulgt af engelske sanglege, der var ikke det de ikke nåede, og med hvilken entusiasme de sang og dansede. På et tidspunkt var der også snack/formiddagspause og hvor vi i Danmark kalder den pause frugtpause på mange skoler, var det absolut ikke det de fik her, der var kiks, chips, chokolade, popcorn, sodavand, juice osv. Og skolen er helt med på det, det er dem der deler det ud faktisk, og skolens kantine er nu heller ikke meget bedre - elevernes madpakker bestod også primært af ris med kød eller evt. æg (de spiser vildt mange æg), men da klokken blev tolv havde vi fri og tog hjem, vi var ret døde ovenpå den dag, og at sidde i et varmt lokale med 50 andre og for så at komme til jeepney skulle vi med en tricykel da vejen skolen lå ved ikke var så "bred" at jeepneysene måtte køre der, og hvilken oplevelse siger jeg bare, grænseoverskridende må man sige, men hjem kom vi.
Torsdag - hvor man jo skulle tror at vi skulle på skolen igen, skulle vi ikke på skolen! Fordi der var sørme helligdag i det område af Cebu (de enkelte områder har deres egne helligdage og præsidenten i landet kan erklære en hvilken som helst dag helligdag lige hvornår han vil), men så var vi enige om at vi heller måtte være lidt turister så vi tog til Taoist Temple som er et gammelt kinesisk tempel som ligger i Cebus Beverly hills (slet ikke som det amerikanske dog!), men det var meget fint og nu har vi set det, så behøver vi ikke det igen, derefter tog vi i SM og chillede lidt rundt og kiggede på butikker - wuhu, troede ikke man kunne blive træt af at kigge på butikker, meeeen! Vi spiste aftensmad derude på et sted vi havde fået anbefalet af de danskere der var afsted sidste år, vi var dog skuffede må vi indrømme, men nu har vi prøvet det, derefter handlede vi lidt og så gik turen hjem, vi endte med at gå cirka halvdelen af vejen da alle jeepneysene var total proppede i rush hour, men hjem kom vi og tidligt i seng da vi skulle MEGET tidligt op for at komme ud på skolen fredag.
I dag fredag, var der reelt heller ikke timer på elementery school pga. district meeting, som vi så havde fået lov til og sagt ja til at deltage i, i stedet. Vi havde troet at det var et distrikt møde for alle lærerne i området, det var sådan det var blevet forklaret den anden dag, dog var der nogle få elever der skulle med og lave nogle konkurrence mod de andre skoler, meen det var helt klart ikke det vi havde troet, vi var på skolen kl.6.45 og vi skulle være der kl.7. - da klokken var 7.35 var vi dog stadig ikke kommet nogen steder, og ingen var blevet informeret af rektor om at vi skulle med, så det var bare super, alle gloede på os som om vi var idioter og sagde til os at der altså ikke var time i dag, og så måtte vi jo forklare at vi skulle med til mødet (det som vi troede var et møde! Det virkede dog som om alle helst var fri for at vi skulle med, så man følte sig rigtig velkommen), det viste sig så at det var en idrætsdag for alle skolernes bedste atleter som skulle konkurrere i nogle sportsgrene, da vi kom til skolen hvor det skulle foregå, på tricykel vel og mærke - 8 mennesker på EN tricykel, var der først et laaaangt velkomst show hvor ALLE der var der blevet præsenteret, det var navne opråb udover alle grænser! Og hver skole havde også et have af forældre med, nogle var flere voksne end børn! Derudover var der sang, præsentation af hver skole - som også havde udvalgt en "pæn" pige til repræsentere skolen - total ligesom på uni og skønhedskonkurrence, derudover var der også fællesopvarmning, da hele dette gedemarked var overstået gik alle ud til deres aktiviteter, og efterlod os alene tilbage uden at vide hvorhen og hvad vi skulle gøre, det var så her vi fik nok og tog hjem i stedet. Vi tog ned og trænede og lå i solen, eftermiddagen blev brugt på kryds og tværs og lidt af hvert. Aftenen gik med skype med Sofie.
Ps. Sofie grunden til at alle kom ud og kiggede var at der åbenbart var jordskælv, jeg mærkede dog ingenting! Selvom det var 7,9 på ricterskalaen, crazy!!
p.p.s Susanne og jeg har også købt billetter til Hong Kong - så mens i holder efterårsferie i DK - holder vi i Hong Kong.
Over and out Matilde
- comments