Profile
Blog
Photos
Videos
Hej :)
Ja, nu er jeg så på vej væk fra Hakodate igen. Fik ikke lige skrevet så meget :)
Men meningen på Hokkaido er at jeg besøger 4 couchsurfere i 20'erne, 2 nætter hver, hvilket giver mig en hel dag fri til at opleve. Den dag brugte jeg fuldt ud i går.
8:23 : Jeg tager et lille tog 40 min nord på for at besøge Onuma nationalpark. En sand lille perle i Japan, og jeg gik alene rundt og beundrede den til dels isklædte sø, fra ø til ø via små japanske broer, og så med en gammel, sneklædt vulkan i baggrunden. Virkelig dejligt med en omgang naturskønhed. Og resten af turisterne (japanske) kom først senere ;)
12:00 : Jeg tager tog tilbage til Hakodate. Går rundt i byen og kigger.
14:00 : Jeg påbegynder 50 minutters vandring op ad Hakodate bjerg (304 meters højde).
14:50 : Jeg når toppen og belønnes med utroligt panorama over byen og det bjergrige område (kan se den gamle vulkan fra i morges)
15:15 : Jeg møder japansk mand, 30, falder i snak. Han er forfatter og bagerfabrikansat. Mega nice type. Vi går på cafe på bjergtoppen, og ser Hakodate blive mørkere og mørkere indtil alle byens lys begynder at tænde.
16:45 : Han går, jeg bliver og læser min nye Murakami, indtil jeg tager liften ned ad bjerget.
19:30 : Jeg mødes med Yuya, min computernørd-vært som hentede mig dagen før på stationen, i hans lejlighed.
20:00 : Vi tager på billig sushi-bar med hans ven. Dernæst Onsen og Japansk bar.
02:00 Falder i søvn.
Nu sidder jeg som sagt i bussen mod Sapporo, 2 mio indbyggere, Hokkaidos hovedstad. Her venter mig en ny Couchsurfer, 26 årige Satomi.
Og snart kommer jeg faktisk hjem.
- comments