Profile
Blog
Photos
Videos
JUHUUU - endelig videre og væk fra Auckland. Kl. 7.30 kørte vi afsted med Kiwi og en masse andre mennesker. Kiwi er helt anderledes at rejse med end greyhound bussen. I kiwi bussen snakker folk sammen og man møder ofte også nogle fede mennesker, som man følges med videre rundt. Første stop var kiwikontoret, da der er nogle der hurtigt skal videre, da de ikke har så meget tid på New Zealand. Vi har heldigvis 6 uger, hvilket skullle være god tid til at få set en masse. Men det lyder til at alle i bussen kører med denne bus til Wellington(sidste sted inden man kommer til sydøen). Vi satte kursen syd på. Inden vi forlod Auckland, kørte guiden op til et kæmpe museum. Her var vi allerede kommet i god snak med en dansk pige, Mia og en norsk dreng, Kriss, som er to unge der begge har læst i Sydney og nu rejser NZ rundt sammen. Fra museumet var der en flot udsigt ud over Auckland og en flot og stor park rundt om museet. Efter ti minutter der, kørte vi videre sydpå. Vi stoppede ved frokost tid, hvor man havde mulighed for at handle det nødvendige ind til aftensmaden. Det er hyggeligt med kiwi at man møder en masse forskellige mennesker og at man også følges ad mere end en dag. Vi kørte videre og stoppede på toppen af en lille hyggelig turistby, med meget lækre strande. Stedet hed Cathedral Cove. Her gik vi en dejlig tur i noget der lignede lidt en regnskov. Vi endte op på en dejlig strand. Herfra kunne vi se ud til forskellige øer og folk badede og hyggede. Vi havde desværre ikke så meget tid, så efter ti minutter på stranden måtte vi alle gå tilbage igen. Dog var det ikke alle der var med på denne tur. Man kunne også melde sig på en kajaktur, som kostede 75$, hvor man skulle sejle rundt og ende tæt ved det sted vi skulle overnatte. Men den sparede vi væk, hvilket vi ikke fortrød, når vi hørte om turen. Det havde ikke været noget specielt. Efter vores gåtur, stod alle og tog billeder af den smukke udsigt. Herefter satte vi kurs mod den campingplads, hvor vi alle skulle overnatte. Vi havde betalt 30$, men det var også alle pengene værd. Vi fik nogle lækre og nye værelser. Efter vi var kommet på plads gik nogle stykker af os ned til hotwater beach, som lå lige i nærheden. Denne strand er helt specielt, navnet beskriver den meget godt. Man kan nemlig graver huler i sandet og der vil kommer hot water, MEGET varmt vand op. Det kan være så varmt, at man kan brande sig voldsomt. Derfor skal man sørge for at lave hulerne ved vandkanten, så man kan blande det varme vand med det kolde havvand. Vi har lånt skovle med derned. Vi var dog ikke de eneste der vidste om denne strand, sjovt nok. Den var allerede fyldt med mennesker der gravede en masse store huller, som de kunne sidde i. Det så sjovt ud, men også hyggeligt. Vi gik selv i gang med at grave og oplevede det meget varme vand der kunne komme op. Det var en sjov oplevelse. Efter et stykke tid ville Mathilde lave et sandslot til Olivia i fødselsdagsgave. Så hende og Katrine gik hen og byggede et fint sandslot og skrev "happy B Olivia" og tog et fint billede med Mathilde ved siden af. Dette billede kan hun glæde sig til, på sin fødselsdag. Senere på aftenen gik vi tilbage til vores værelser. Mathilde tog et bad og bagefter sad hende og Katrine og slappede af med en kop te og snakkede med en engelsk gut, Matt. Ved ti tiden gik de fleste i seng, da mange var trætte efter en dag med masser af nye indtryk.
Naeste morgen skulle vi tidligt afsted. Så kl.7.30 satte vi kursen videre sydpå mod Waitomo. Første stop var ved et flot naturområde. Her gik vi en tur på en times tid. Naturen virkede igen meget regnskovsagtig, med store vandfald og flotte vandløb! Efter gåturen var det tid til et lille tankstop og derefter var der en times kørsel til en by, hvor folk kunne handle ind til evt. frokost og dagens aftensmad. Der var dog blev tilbudt en billig steak til aftensmad. Men det ville vi gerne spare, når vi selv kan lave mad for 5$ for os begge :) efter frokost kørte vi videre til det sted vi skulle overnatte, Waitomo. Mange af os i bussen havde meldt os til black water rafting. Men da vi er så mange, blev vi delt op i tre hold. Vi skulle først afsted onsdag morgen. Så vi brugte eftermiddagen på en tre timers hike i et virkelig flot naturområde. Vi gik sammen med en anden dansker, Camilla. Da vi gik afsted troede vi først vi havde gået forkert, da vi gik iblandt køer og skulle gå over hegn osv. Men der var dog sat skilte op og der var små "bænke" op af stødhegnet, som man kunne bruge til at komme sikkert over. Og det viste sig også at være rigtig nok. På vejen hjem løb Katrine og Mathilde hjem, fik strukket ud og tog et bad. Vi var begge godt trætte så vi lavede vores vanlige aftensmad og hoppede i seng med en kop te, en bog, god musik og Mathilde fik skrevet dagbog. Vi skulle nødig glemme noget af alt det fantastiske vi oplever!
Dagen efter stod vi MEGET tidligt op, da vi 6.45 skulle være klar til at tage afsted på black water rafting tur! Vi var 8 fra kiwi der skulle afsted. Først kørte vi til deres kontor og opholdssted, fik en kort intro, og fik våddragter, jakke, og speciele vådsko på. Vi fik tildelt hjelme med lygter, sikkerhedsudstyr osv. Efter et gruppebillede satte vi kurs mod stedet hvor vi skulle black water rafte. Først lærte vi hvordan man rapeller. Efter alle havde været igennem var det endelig tid til at komme i gang. Første udfordring var at rapelle 35 meter ned i grotten. Efter et lille stykke blev der meget smalt og man rappelede mellem meget tætte klipper og derefter ned i et sort hul, hvor Ann tog imod os. Nede i grotten kunne vi allerede se de første mange glowworms. Efter dette gik vi videre ned igennem grotten og over en slags bro, hvor vi skulle hæfte os fast til reb, da der under broen, var meget langt ned, og broen var bare en smal sti, de havde lavet. Når alle var kommet frem var det tid til en lille svævetur. Vi blev en og en sendt ned i et kul sort hul. Man blev sat fast til en svævebane og derefter skulle man ellers bare hoppe ned i dette sorte hul. Første mand blev sendt afsted og vi kunne ikke se hvad der skete, vi kunne kun høre skrig og et højt brag! Så var det ellers næste og det samme skete igen igen. Så var det vores tur, Katrine blev sendt først og igen var der skrig. Mathilde blev sendt afsted. Det var virkelig sjovt. Man svævede ned i et kul sort hul et godt stykke og det gik stejlt ned ad. Det kildede i maven da man ingen ting kunne se. Det var virkelig sjovt, og rundt omkring en, lignede detven stjerneklar nattehimmel da alle ormene lyste meget kraftigt. Når man så stoppede var det at den en guide stod dernede og slog ind i væggen så de andre der stadig manglede, troede der ville ske noget farligt, når man kom derned. Ann hjalp os med at komme ned og nu var man endnu længere under jorden. Når alle var kommet derned skulle vi slukke for vores pandelygter og der blev kuld sort. Men ormene i loftet lysede op som den flotteste nattehimmel. Det var virkelig flot. Herefter skulle vi sætte os på kanten ned til en slags flod der løb nede i grotten. Her fik vi så alle lidt varmt at drikke og noget sukker til at holde os kørende på. Våddragterne var nemlig IKKE varme! De var stadig fugtige og kolde fra sidste hold der havde brugt dem og der var koldt og klamt nede i grotterne. Efter vi alle havde fået lidt godt til maven skulle vi nu ned i dette vand. Der var omkring 4 meter ned, men de havde dog lavet et lille udspringssted der var lidt længere nede. Man skulle nemlig springe med en gummiring på numsen så man landede i denne. Det gav et kæmpe brag når man landede og man fik også hovedet dyppet i det ret så kolde vand. Men det var sjovt at prøve! Når alle var kommet i vandet skulle vi først trække os igennem vandet ved hjælp af reb der var hæftet fast til klipperne. Det skulle hive sig frem så stærkt som muligt. Herefter hoppede vi i vandet og skulle nu løbe afsted i vandet. Der var ikke så dybt og det var en god måde at prøve at få lidt varme på, for det var ret koldt! Efter en løbetur fik vi fortalt en historie om en the glowworm, Gerry. Vi så hvordan der hang tråde ned fra ormene og hvordan de lyste flot blåt når vi slukkede vores lygter og der ellers var helt mørkt. Bagefter skulle vi op i ringende igen og ligge os i en kæde så vi hang sammen som en orm. Vi fik taget billede og så skulle vi igen slukke lyset. Og grotten var helt fantastisk i mørke! Der var den flotteste stjernehimmel af orme og mens vi lå i en orm og flød tilbage hvor vi kom fra, sang Ann en tictanicsang og vi nød det alle. Det var virkelig fantastisk smukt!! Når vi kom tilbage til det sted vi hoppede i vandet i, skulle vi nu begynde at bevæge os ned mod vandfaldet. nogle steder skulle vi flyde med strømmen, andre gange skulle vi gå og virkelig passe på ikke at falde på de glatte sten som lå i vandet. Vi kravlede gennem små små skakter hvor man kun lige akkurat kunne klemme sin krop igennem, og nogle gange havde vi kun hovedet oven vande, da væggene gik helt ned til vandet. Man skulle helt sikkert ikke lide af klastr. Vi kom til et vandfald som vi først skulle svømme under og derefter kravle over. Vandfaldet larmede så meget at man ikke kunne høre hvad guiderne sagde. De pegede derfor bare hvor man skulle sætte hænder og fødder for at komme sikkert op. Vi kom et endnu et vandfald, som ikke var så svært at klatre, det var til gengæld megert større. Herefter kom vi op på jorden igen, efter 4 timer, 50 meter under jorden. Vi kom tilbage, fik et bad og varm tomatsuppe. Det var virkelig en fed oplevelse. Herefter kørte bussen videre.
- comments