Vi kørte mod Rotorua, hvor vi skulle overnatte. Her havde vi mulighed for at tage ud og køre en små biler, køre ræs. Vores stramme økonomi kan dog ikke tillade sådan nogle spas og løjer så vi blev sa af på hostlet. Byen er præget af det termiske vand og der lugter derfor af svovl. Vi slappede af på værelset, fik klaret nogle ting på nettet og gik en tur ned i byen hvor vi gjorde lidt shopping til dem derhjemme. Da vi kom hjem, hoppede vi i bad for at være klar til at blive hentet kl. 6.45. Vi skulle nemlig ud og se hvordan en maoristamme levede, inden deres land blev indvarderet. Det var en virkelig speciel oplevelse. Først blev vi budt velkommen inden vi måtte lukkes ind. Her skulle alle være helt seriøse og ingen måtte grine, selvom de så meget sjove ud i ansigterne. Der var blevet udpeget en fra hver bus der skulle stå foran. Her skulle de fortælle om de var kommet for at slås eller for fred. Hvis de stille og roligt tog et blad op fra jorden, som man så de lagde, var man kommet for fred, hvis man derimod grinede og ikke samlede det pænt op var man kommet for at slås. Det var en ældre herre der gjorde dette. Man kunne ikke helt forstå at det var så seriøst, men det var det virkeligt og der var bestemt ingen der skulle grine. Vi kom indenfor og gik rundt og så de forskellige ting de lavede i deres hverdag. Der var alt fra at sjive lege til at se hvordan de lavede deres tattoo. Vi så også hvordan de lavede deres mad og den mad vi skulle have. Senere blev vi budt ind i deres store telt. Først så vi et show hvor de sang og fortalte deres historier. Bagefter blev der sat en kort, men god video på om deres historie og hvordan de næsten blev udryddet fra deres land. Efter dette kom vi ind i spisesalen, her var der en lækker buffe, hvor alle tog godt for sig, når man er vant til backpackermad. Efter maden var der dessert og der blev sagt tak til de udpegede. Vi kørte hjemad. Vi havde den mest skørre buschauffør, som for det første kunne tage sin kæmpe tunge meget lungt ud og nærmest vende sine øjne udad, det var ikke særlig lækkert at se på. Det siges at de faar skåret to strenge over under deres tunge, så de kan tage den længere ud, da det er en måde de kommunikerer på. På vejen hjem snakkede han vildt mange sprog og vi skulle synge vores nationalsang fra hvert land. Han kørte rundt i en rundkørsel 5 gange og han lavede virkelig meget sjov. Men vi kom nu sikkert frem til vores hostel. Her gik nogen på bar, men vi var trætte så vi hoppede i seng.

Næste morgen satte vi kurs mod Taupo. På vejen stoppede vi ved muddervandhuller hvor der stank, men det var nu spændende at se hvordan det boblede op fra underjorden. På vejen skulle vi skrive os op til skydive, hvis vi ville det. Mathilde ville virkelig gerne og havde fået Mia med på det. Hun havde ellers altid sagt at det ikke var noget hun ville. Men nu gjorde hun det. Vejret var nemlig også perfekt til at skydive, næsten helt skyfrit, blå himmel, og Taupo skulle være det bedste sted man kunne gøre det i hele NZ, da man kan komme helt op til 5 kilometers højde og man får den smukkeste udsigt. Vi stoppede for at se et vandfald, som var virkelig smukt. Vi var næsten i Taupo. Herfra blev det første hold skydivere samlet op. Her iblandt var Mia og Mathilde. Mia var forståeligt nok meget nervøs og Mathilde glædede sig bare helt enormt. Vi kom ud til flyvepladsen. Først blev vi introduceret for de forskellige pakker man kunne vælge. Mathilde valgte pakken med alt inkluderet. Dvs. Med video, billeder og interviews før, i flyet, i luften og efter man havde skydivet. Herefter fik vi dragter, hat og sikkerhedsudstyr på og fik hver vores mand vi skulle have på ryggen og hver vores film mand. Mathilde blev filmet og interviewet. Vi var alle meget spændte og Mathilde glædede sig helt enormt!! Så var det tid til at komme op i flyet. Vi var 5 der skulle med det første fly i luften. Vi fløj et stykke tid. Guiderne var virkelig underholdende på vej op. De synes det var sjovt at folk var så nervøse og de holdt sig ikke tilbage med at gøre det lidt ekstra spændende. Jo højere vi kom op jo flottere blev udsigten. Der var kun få hvide skyer på himmelen, men ellers var det helt klart. Vi kunne se ud over en kæmpe sø med lækre strande, vi kunne se mange vulkaner med og uden sne! Det var virkelig smukt. Da vi endelig var kommet op på 15000ft højde åbnede de døren og Mia blev sendt afsted som den første. Man kunne se det gik sygt stærkt når de faldt ned igennem luften. Kort efter var det Mathildes tur. Det var den fedeste fornemmelse og nu følte man virkelig man var crazy! Man sad på kanten af flyet, ens film mand var kravlet uden på flyvet for at filme en i faldet. Man skulle læne sig tilbage og så røg ens guide og en selv ellers hurtigt ned igennem luften. Det var en helt fantastisk oplevelse! Man var spændt fast til ens guide så det eneste man skulle gøre var bare at hænge som en banan. Vi havde et frit fald på 60 sekunder. Disse 60 sekunder var nok de vildeste men også fedeste 60 sekunder i mit liv. Det var en helt speciel oplevelse. Efter frit fald trak guiden i hans snore og fik faldskærmen til at springe ud. Man røg op i luften og i stedet for at falde stærkt svævede man nu stille og rundt højt oppe i luften. Man kunne nu virkelig nyde den smukke udsigt. Og utroligt nok følte man ikke en højdeskræk selvom man hang så langt oppe i luften. Når man havde nydt udsigten fik vi selv lov til at styre. Mathilde havde fra starten spurgt om hun ikke måtte spinde hurtigt rundt faldskærmen, så det gjorde vi. Det var virkelig sjovt. Herefter var det tid til at komme ned på jorden igen. Når Mathilde kom ned blev hun igen interviewet, man var helt høj på denne fantastiske oplevelse og det er bestemt ikke sidste gang hun gør det. Når vi havde fået vores udstyr af gik der lidt tid og så kunne vi se vores videoer. Det var sjovt at se hvordan man så ud i det friefald. Vi fik videoer og billeder med os og kørte tilbage til byen til vores hostel. Vi tjekkede ind og Mia og jeg fandt Katrine sovende på græsset. Vi fik handlet og herefter fik vi et lift af en guide til en sø der er kendt for at have varmt og koldt vand. Og rigtig nok, der var små vandfald der bragte MEGET VARMT vand til søen som ellers havde normal badetemperatur. Så hvis man satte sig tæt ved vandfaldet var det ligesom at side i et dejlig varmt spa, bare uden bodbler. Det var virkelig dejligt at sidde der og slappe af. Og ikke nok med det begyndte en NZ-gut at snakke til os. Han var vaeldig flink og bød os alle 3 på en iskold øl. Så bliver det ikke en meget bedre dag ovenpå skydive! Vi sad der et stykke tid og nød livet! Klokken var ved at blive mange så vi gik hjemad. Desværre ingen lift denne gang. Men gåturen var nu ikke så slem. Vi gik hjem og lavede noget aftensmad og tog noget andet tøj på. Vi gik på baren nedenunder. Det var nemlig ladies night. Så alle piger fik gratis drinks. Det sjove var så at mange drenge fra kiwi havde klædt sig ud som piger bare for at få gratis drinks. Det var nu meget morsomt at se på og det lignede at nogle af dem nød at være kvinder ;) vi sad og hyggede lidt med dem der nu var der tog en sving om, men da vi skulle meget tidligt op næste dag og være klar til en 8 timers hike over vulkanerne, gik vi ikke for sent i seng.

Kl. 5.30 stod vi alle klar nede i receptionen til at tage på en 8 timers hike i vulkanerne. Det var tidlig morgen og ret koldt, men ellers så vejret nu meget positivt ud. Vi kørte i en times tid og blev så sat af. Vi startede med at gå et nogenlunde flat sted, men det begyndte hurtigt at gå op ad. Vi skulle gå over tre vulkaner den dag og turen var 19,4 km lang. Så vi kunne regne ud at det ville blive meget kuperet! Naturen her var helt fantastik og det ændrede sig hele tiden til noget nyt og fantastisk. Efter en god times tid havde vi bekæmpet "djævle trapperne" som de kaldte den. Det passer nu også meget godt. Så vi holdt en lille pause efter denne. Når man havde bestiget den kunne man vælge at forlænge sin hike på ca 3 timer. Man kunne nemlig kravle op på toppen af den ene vulkan. Vi kunne dog allerede mærke vores ben var begyndt at blive lidt ømme og vi havde langt igen, så valgte at springe denne tur over. Der var dog nogle der gjorde det, inkl. en dansk pige, Camilla. Vi gik videre og turen blev kun ved med at gå op ad. Det var hårdt men helt fantastisk. Vi var langt oppe over skyerne og der var den smukkeste udsigt bare fra hvor vi gik. Så dem der gik helt til toppen af den ene vulkan ville få en vidunderlig og ubeskrivelig smuk udsigt. Efter en frokostpause og en ekstra time gåstur opad begyndte vi at gå ned af den ene vulkan. Her var der udsigt til de smukkeste tyrkise søer. Det var svært og gå ned ad og man skulle ligge alt ens vægt på hælene, for ikke at falde. Den sidste del af turen gik primært nedad. Men det betyder ikke det bliver nemmere. Det gik nemlig så meget nedad at man hele tiden måtte stå imod eller gå sidelængs. Det var en udfordring men fantastisk med den natur der var omkring os. Efter 7 timer var vi endelig fremme ved opsamlingsstedet. Vores ben varnu MEGET trætte og vi var nu meget glade for ikke at skulle gå mere. Turen var helt fantastik men også udfordrende. Til sidst var den lige til grænsen, da man ikke kunne se slutpunktet. Vi var meget glade for at vi ikke gik de ekstra 3 timer op over den ene meget stejle vulkan, da den lå på starten af turen og turen kun blev hårdere efter denne bestigning.
Vi sov alle på vej hjem til vores hostel. Vi var helt færdige!
Da vi kom hjem tog vi et dejligt og velfortjent laaangt bad. Senere på aftenen gik Mia, Katrine og Mathilde ud og fandt en hyggelig bar, hvor vi nød en kold øl, nød udsigten ud over stranden og der var en sjov spillemand som kommenterede alle der kom. En god afslutnig på en hård og udfordrende hike. Vi gik tilbage til hostlet og gik på bar med de fleste andre fra kiwi. Nogle gik dog meget trætte i seng, hvilket nok også var mest fornuftigt. Andre valgte nemlig at drikke lidt for meget vodka i forhold til hvad kroppen kunne klare oven på sådan en lang dag ;)

I dag tog vi med kiwi videre mod River Valey. Alt var dog ikke helt som det skulle være, Mathilde kunne nemlig ikke lige huske hvor hendes pung var. Den dukkede og heldigvis op lige da de skulle til at køre.. På vejen stoppede vi ved et vandfald, hvor vandet er så rent, at man kunne fylde sin vanddunk op med dejligt koldt vand. Om eftermiddag ankom vi til River Valey. Det er et sted ude i ingenting, men omringet af den smukkeste natur. Vi kørte rundt om bjerge for at komme derhen og bussen kunne ikke en gang køre helt ned til det logde vi skulle overnatte i. Derfor kom der en lille gammel ladbil og hentede alt vores store bagage og så måtte vi ellers gå resten af vejen. Det lille lodge var det eneste der lå derude omringet af skøn natur og en skøn flod. Lodgen var meget lille og virkede på ingen måde turistet eller backpackeragtigt. Alle der arbejdede der var som en familie der hyggede om de gæster der nu kom på besøg. Resten af dagen gik med afslapning, badning i floden og et varmt spa bagefter, kortspil og te i sofaerne om aftenen. Her kunne vi virkelig godt have blevet nogle uger og arbejdet. Man kunne nemlig bo der, få en gratis aktivitet om ugen, få mad osv. hvis man ville hjælpe til med arbejdet. Der var også heste og rideture for gæster rundt i området. Vi ville dog ikke bruge penge på dette og vi havde desværre ikke tid til at blive her mere end en nat.

Naeste morgen stod vi op til regnvejr, men det gjorde heldigvis ikke så meget, da vi skulle ud at river rafte! Kl.8.20 stod alle dem der havde meldt sig til klar til at tage afsted. Vors guider kom og forklarede lidt om sikkerhedsreglerne og derefter gik vi ud og fik tildelt varmt tøj og tørdragt. Derefter gik vi ud i bussen og kørte. Vi kørte i en halv times, hvor vi næsten kun kørte op ad bakke. Endelig var vi fremme, her fik vi igen forklaret sikkerhedsregler og hvordan det hele ville foregå. Vi blev delt op i hold og vi var sammen med 3 andre søde piger fra kiwibussen, så det skulle nok blive sjovt. Vi sendte båden ned over en stejl bakke og kravlede selv ned og hoppede i båden. Først lærte vi lidt forskellige positioner vi måske skulle bruge ned over vandfaldende. Vi skulle kunne padle i forskelligt tempo, padle i takt, hvilket viste sig ikke at være helt så nemt for os, især når vi skulle padle baglæns, vi skulle kunne kaste os over på vores sidemakker, vi skulle kunne hoppe ned i båden, da man nemlig sidder på kanten af båden osv. Vi fik mange gode grin ved disse øvelser! Der var tre grupper i hver sin båd afsted og så var der en kameramand/sikkerhedsmand som sejlede med os i sin egen kajak. Vi sejlede afsted på floden med den smukkeste natur omkring os. Den første del af turen var ikke så vild. Vi kom ned oversmå vandfald, vi sejlede ind i klipper osv. Men det var allerede sjovt, så vi så frem til de lidt større vandfald. De største ville vaere på 5. Grad, som er det vildeste man kan sejle nedover. Når vi havde sejlet i en times tid, var det tid til at få lidt sukker, så vi kunne blive ved med at padle hårdt, når det var nødvendigt. Så vi fik alle en marsbar af vores guide i båden. Han var en frisk gut, som havde riverr raftet i 6 år, så han havde styr på det hele. Han var god at have med, god til at lave fis og ballede med os. Vi sejlede videre og vandfaldene begyndte at blive lidt vildere. Nogle steder måtte vi stige af og gå langs floden, da det ville være for farligt at sejle nedover, da der stak store klipper op i vandfaldene. Så de stykker måtte vi gå og guiden kunne snørre båden rundt om klipperne, så alle kom sikkert ned over. Undervejs fik vi taget billeder. Et sted stoppede alle guider os og vi skulle hoppe af båden, denne gang var det nemlig tid til selv at falde ned i vandet. Vi skulle kravle op på en stor klippe, der var 6 meter høj og hoppe i vandet. Det var første gang for Katrine at springe i vandet fra denne højde, så der blev rykket lidt på grænserne. Det kildede i maven at springe lige ned i en flod med masser af strøm. Vandet var ret koldt og det kunne være svært at komme indtil vandkanten. Mathilde blev nød til at blive samlet op af en båd, da hun blev fanget af strømmen. Det var virkelig en udfordring, men virkelig sjovt!! Vi hoppede alle i bådene igen og sejlede videre. Vi kom nu nedover de største og sværeste vandfald. Det kilede i maven, men vi piger i vores både var seje og klarede dem alle uden at falde i vandet. Det var nemlig ikke alle grupper der klarede det uden at falde i. Vi fik dog skreget en del! Vi var nu snart ved slutpunktet og der var ikke flere store vandfald tilbage. Det betød at vores guide sendte os i vandet! Vi skulle ligge med benene oppe foran os og så skulle vi ellers flyde med strømmen ned ad. Vi kom endda også ned over et lille vandfald, så man kom under vandet og taget med strømmen. Men var hurtigt oppe med hovedet igen. Det var fedt at prøve, men selvfølgelig også grænseoverskridende slet ikke at have kontrol over sin egen krop. Vi skulle op i båden igen. Vores guide spillede smart og kastede os alle op i en stor klump. Så vi ville give ham igen og skubbede ham i vandet. Han skulle ikke lave sjov med os uden konsekvenser ;) da han var i båden igen sejlede vi videre og inden vi skulle padle ind til kysten padlede vi baglæns og lige ind i en klippe, så vi alle røg tilbage og skreg. Han synes det var meget sjovt hvis han kunne få os til at skrige. Så var vi ved vejs ende og tog båden op af vandet. Vi var nu tilbage til der hvor vi overnattede. Vi lagde tingene på plads, klædte os af, tog et bad og spiste frokost. Derefter skulle vi se billeder og evt. købe dem og tjekke ud. Så var det desværre tid til at sige farvel til dette dejlige sted ude i ingenting! Der var bare så smukt og dejligt. Vi tog videre med kiwibussen. Vi skulle køre i 5 timer. Vi havde et par enkelte stops undervejs og kl. 18 var vi endelig fremme i Wellington. Men det var nu dejligt at have været tidligt oppe og være aktiv så kunne man sove i bussen, og man følte ikke der var så langt til Wellington. Når vi kom frem tjekkede vi ind på Base, hvor vi skulle overnatte. Vejret var desværre rigtig dårligt med styrtende regn og meget vind. Men vi håber på at det er bedre vejr når vi vender tilbage på vejen hjem, så vi kan se mere af byen. Vi handlede lidt aftensmad, spiste og slappede af om aftenen med en øl på baren, vi skulle nemlig tidligt op næste morgen og med færgen videre. Der var mange fra kiwi på baren så det var hyggeligt at have "sidste" aften sammen. Der er nemlig mange der skilles ad herfra. Vi gik forholdsvis tidligt i seng.