Profile
Blog
Photos
Videos
Endelig nyt fra den anden side af verden. Den sidste aften hos Pat var vi ude og spise med Pat og Tim. Katrine var halvsyg og gik tidligt i seng, da vi kom hjem. Dagen efter fulgtes vi alle tre til lufthavnen, da Pat ogsaa skulle flyve. Flyveturen til LA gik fint. Her noed vi de foerste varme solstraaler. I LA ventede vi 6 timer, og kom om bord paa det stoerste fly vi nogensinde havde set! Der var to etager, og sindssyg mange mennesker med. Vi floej hele natten og regnede med at komme ned til sol og varme. Dette skete dog dersvaerre ikke helt. Det var ikke koldt, men bestemt heller ikke godt vejr. Vi blev koert ud til et sted hvor en baad ville hente os, af en meget gammel bil og en lokal, lidt gusten fyr. Herfra skulle vi med en lille baad til Beachcomber Island. Vejret klarede op og vi ankom til oeen i solskin. Det var fuldstaendig som at se en film, og vi troede at vi var havnet det flotteste sted paa Fiji, men det fandt vi senere ud af ikke var rigtigt.
Paa Fiji blev vi modtaget med sang og BULA - hvilket var meget hyggeligt. Vi skulle vaere her i 5 naetter, da vi skulle tage dykkercertificat.
Dorms'ne var ikke saa gode. Intet lys, og mange senge paa meget lidt plads. Det gjorde dog ikke noget, da vi ikke skulle bruge saa meget tid i vores seng. Dagen gik med at slikke lidt sol. Der var mange unge mennesker paa oeen, og vi moedte bl.a. en soed canadisk pige som vi hyggede os meget med. Intet fest til os, selvom loerdag var den store festdag, da vi skulle tidligt op og begynde paa dykkercertificatet. Rygby er dog det helt store for tiden. Hver fredag og loerdag er der kamp, da der er world cup i NZ. Alle er meget optagede af dette brutale spil, uden nogen form for beskyttelse. Vi er dog ikke blevet fanget af dette "fantastiske" spil, endnu..
Soendag startede vi med "teoriundervisning". Vi blev bare sat til at se en dvd i 4 timer. Vores instruktoer var ikke saa serioes omkring teorien og han ville bare ud og "lave nogle skiiills", som han hele tiden sagde. Efter en laekker frokst skulle vi i poolen og dykke 4 dyk, hvilket dog kun var et enkelt, men meget langt dyk. Det var lidt granseoverskridende og vores instruktoer havde utroligt travlt med at blive faerdig. Derudover var hans engelsk knap saa godt, men det lykkedes os at klare alle oevelserne. Efter dykket hoppede vi i afslappet toej og slappede af resten af eftermiddagen - det tog meget energi at laere alt det nye paa saa kort tid. Om aftenen hyggede vi os med de foerste danskere vi har moedt paa turen. Kl. 23 var det sengetid, da vi skulle op og dykke i det store hav, tidligt naeste morgen.
Mandag var vejret knap saa godt, saa vi sejlede ikke saa langt vaek fra oeen, for at dykke. Vi havde 2 dyk og det var helt fantastisk at opleve en verden under vandet. Vi saa utroligt mange smukke fisk og koraller. Det er en vildt fed foelelse at traekke vejret under vand og man foeler sig helt vaegtloes. Da vi kom tilbage spiste vi frokost og skulle derefter til teorieksamen. Det var den mest userioese eksamen vi begge nogensinde havde oplevet. Han spurgte os konstant om vi havde nogle spoergsmaal, og hvis der var spoergsmaal som vi var i tvivl om, svarede han uden videre paa dem. Det var derfor ikke saa svaert at bestaa denne del:)
Vejret klarede op om eftermiddagen og vi gik en tur rundt paa hele oeen, som kun tog ca. 15 min. En meget lille oe! Igen hyggede vi denne aften, men der var meget stille, saa vi spillede kort og slappede af.
Tirsdag stod vi op til det flotteste vejr vi havde set paa Fiji. Her skulle vi have vores sidste 2 dyk. Denne gang sejlede vi langt vaek og fik en utrolig smuk sejltur. Vandet er saa ubeskriveligt blaat og klart, og sandet er fuldstaendig hvidt. Foerste dyk var rundt om et kaempe koral som var fantastisk smuk og vi saa en masse nye slags fisk. Efter foerste dyk sejlede vi videre til surfernes tilholdssted, hvor vi badede og hyggede os, inden at kroppen kunne taale at dykke igen. Ved dette dyk laerte vi at bruge kompas og saa et helt landskab fyldt med koraller. Man kan ikke blive traet af at se paa alt det smukke der gemmer sig under havets overflade.
Da vi kom tilbage til oeen var Helene og Guro ENDLIG kommet. Dem havde vi virkelig glaedet os til at se. (To piger fra Norge, hvor Katrine kender Helene.) Vi hyggede os, slikkede sol og kl. 14.30 kunne vi hente vores dykkerbevis og vi er nu aegte dykkere!!! :D Vi hyggede stille og roligt om aftenen og sad i vandkanten og saa paa en stjerneklar himmel.
Onsdag var det endnu bedre vejr. Vi brugt tiden i skyggen for at finde ud af hvor vi skulle tage videre hen efter Beachcomber Island. Vi snorklede ogsaa en smule. Om eftermiddagen ankom et hold danskere fra dansk studiecenter, og der var lagt op til fest. Vi havde en utrolig sjov aften, som vi sent vil glemme:)
Torsdag spiste vi morgenmad, hvilket vi ALDRIG skulle have gjort. Vi skulle videre nordpaa til Waja lailai resort. Mathilde fik det en smule daarligt paa baaden og braekkede sig intet mindre end tre gange, Vi troede foerst at det var toemmermaend, men vi tog fejl. Mathilde fandt hurtigt ud af at det var madforgiftning, da hun ellers aldrig kaster op. Da vi endelig kom til oeen blev Mathildes tilstand yderligere forvaerret. Katrine tog sig af Mathilde mens de andre fik info. Da vi endelig kom til vores dorm, fik Guro det ogsaa daarligt. Mathilde og hende skiftedes til at rende paa toilettet eller til haekken, afhaengig af hvad de skulle ha' klaret. Dette saa ud til at blive temmelig uoverskueligt. Det viste sig dog at det kunne blive meget vaerre. Helene fik det daarligt mens Katrine og Helene var paa vej med baaden tilbage, for at hente Mathildes bagage. Helene braekkede sig paa stranden, og Katrine vidste ikke hvordan hun skulle haandtere 3 VIRKELIG syge piger, en forsvundet taske og et nyt sted. Men heldigvis kom en soed dame fra New Zealand loebende over til Helene og Katrine. Hun tog sig af Helene mens Katrine hentede tasken. Damen, som var paa ferie med hendes mand var ubeskrivelig soed. Helene kom ind og sov i deres private hus, og damen, som hed Jaki, rendte frem og tilbage fra Helene og til Mathilde og Guro som laa i dormet. Det var et stort braekkgilde og Katrine havde svaert ved at overskue situationen. De to fra NZ var dog fantastisk soede og gjorde alt for at hjaelpe os. Dagen gik med at passe de syge som braekkede den mindste taar vand op!!!!
Katrine brugte aftenen i selskab med de to fra NZ, samt 3 unge fra Australien. Dagen efter havde Guro og Mathilde det en smule bedre, men Helene var stadig syg. Pigerne proevede at komme sig over den slemme madforgiftning og vi passede pg plejede Helene som stadig var syg.
Helene var stadig syg om loerdagen og Jaki tilboed at hun kunne blive hos dem, tage med dem til fastlandet, bo med dem paa deres hotel og faa hende til en laege. Der var simptelhen ikke det de ikke ville goere for os. De gav os deres adresse og mail og vi skal SELVFOELGELIG besoege dem i NZ. De bor ud til en flod med egen baad, saa vi skal ud og staa paa vandski mm. Det glaeder vi os til!
Men Helene ville med os, og vi tog til et nyt resort, Mantaray resort. Der var dog ikke plads paa den store baad, saa de fik en lokal til at sejle os i en hel time, i en MEGET lille baad, til Mantaray. Baaden var saa lille at der ikke var saeder, det lignede mest af alt en lille jolle. Lidt ubehageligt at sejle saa langt i saadan en lille baad, isaer for Helene, der stadig var syg.
Sejlturen var dog det hele vaerd. Vi kom til det smukkeste sted vi nogensinde havde set. Tjek vores album ud!!!! Havet var blaat, sandet hvidt og der var fulstaendigt fredeligt. Man kunne sole sig, ligge i en haengekoeje lige ud til vandet i skyggen af palmerne. Det var fuldstaendig som at vaere med i en film! Loerdag fik Mathilde det daarligt igen, og laa med Helene i sengen. Guro og Katrine snorklede, og spillede kort med en meget pigeglad dykkerinstruktoer. Snorklingen her var det flotteste vi havde set. Saa mange forskellige fisk og koraller 3 m. fra vandkanten.
Soendag var alle ENDELIG friske. Vi brugte dagen paa at slikke sol, noed det varme vand, tog en masse billeder og snorklede. Vi gik tidligt i seng, de fleste af os var stadig traette efter sygdommen. Dette var desuden dagen hvor Katrine og Helene saa en HAJ, da de var ude at snorkle!!!! Mathilde er dog ikke saa tryg ved disse skabninger, saa vi fortalte det foerst til hende, da vi kom til fastlandet. Ellers havde vi aldrig faaet hende med i vandet igen. Hajen var ca. en meter lang og vi var ikke i tvivl!
Mandag var vores sidste dag paa Mantaray. Vi noed dagen med sol, fred og idyl i en hangekoeje med en god bog. Det var naesten uvirkeligt at vaere et saa smukt og uberoert sted. Om eftermiddagen sejlede vi tilbage til fastlandet, hvor vi skal have sidste overnatning, inden turen gaar mod Australien. Da vi ankom til Nadi sad de to fra NZ og ventede paa os, for at sige hej. De er simptelhen saa soede!!! Vi er nu inlogeret paa et hostel, som er ren luksus i forhold til hvor vi ellers har boet. Vi har faaet god mad og skal tidligt op imorgen for at tage til lufthavnen. Helene og Guro rejser til Cairns, hvilket vi ogsaa goer for at foelges. Vi hygger os rigtig rigtig rigtig meget sammen, og glaeder os til en masse dage i Australien!
Det var alt for nu, vi haaber ikke at der i fremtiden vil gaa saa langt mellem indlaeggene, men internet paa Fiji er dyrt og ikke saa hurtigt. Vi haaber at I alle i DK har det skoent, og kan varme jer paa vores billeder, nu hvor i har faaet vanterne paa;)
Knus og kram
Mathilde og Katrine
- comments
niko9157 lidt lang rejse . men jeg gad ikke at læse det hele men jeg giver den kun tre. :)
Mor Anne Jeg syntes det er en superfin beskrivelse. Er så glad for at I alle fire er friske igen. Knus fra mor Anne
Tante Lone ÅH DU MILDE SOM I OPLEVER. HÅBER I ER VACCINERET NU MOD MERE SYGDOM! OPLEVELSERNE UNDER HAVET ER FANTASTISKE - JEG ER DYBT MISUNDELIG. OGSÅ DET MED VARMEN - FOR DEN MED VANTERNE ER GOD NOK - OG SÅ REGNFRAKKEN. KÆRLIGST. TANTE LONE.
Mia Det lyder F-A-N-T-A-S-T-I-S-K piger!!! Dejligt at I har det godt, savner jer !! <3
KIrsten Wattne Hej piger, hvor mon I befinder jer nu , håber I er friske. Jeg har været inde og se om I har skrevet de sidste dage men nej ,vi ser hen til at høre nyt fra jer, hvor mon I er henne. Sikke nogle oplevelser I allerede har haft. Alt vel her. Knus fra Mormor.
FARMOR Kære Katrine. Jeg sidder hos Lone og nyder at se og høre om din dejlige ferie og jeg glæder mig til fortsat at følge med i hvad I oplever. Alt vel herfra. Kærlig hilsen farmor.