Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg nød de sidste dage i Sydney. Den 15. tog vi med fly til Singapore og herfra videre til Hanoi. I lufthavnen sagde vi farvel til vores kære mor, Ann. Det var lidt mærkeligt, men vi vidste jo, at Bosse stod klar i Hanoi, og en ny rejse ville begynde. Rejsen tog omkring 14 timer, vi var lidt forsinket til flyet videre til Hanoi, men alt gik efter planen.
Mit første indtryk af Vietnam var KAOS! Vi ankom lidt over 6 om aftenen, og her var der allerede mørkt og tåget. Busserne dyttede, knallerter kørte ud foran alt trafik. Her var vi ikke engang kommet ud af lufthavnen. Vi mødte vores guide, som skal fører os rundt i Hanoi. En times tid efter ankom vi til et sted, hvor vi skulle have aftensmad. En masse vietnamesisk - om jeg vil vænne mig til maden hernede tror jeg chancerne er små for. Vi kom hen på hotellet, og det blev ikke til meget andet end at vi smed os i sengene og faldte hurtigt i søvn. Næste morgen havde vi en fridag. Jeg gik rundt sammen med Julie, og fik set en god del af byen. Dog gik der ikke lang tid, før vores hoveder var godt trætte, og vi måtte derfor hjem og slappe lidt af. Trafikken og butikkerne - indtrykkene får mit hovede til at kører på højtryk for at følge med.. Vi besluttede os efter en lille lur at gå ud for at få noget massage. Her endte vi med en pedicure, manicure og 1½ times thai massage.
Dagen efter stod på Ho Chi Mings museum. Noget af en oplevelse. Vi skulle være dækket ordentligt til, vi måtte ikke have tyggegummi eller vand med ind, vi måtte ingen billeder tage (derfor fik vores guide alle vores kameraer, som var rimelig foruroligende...) Vi kom igennem et security tjek, hvorefter vi skulle lines op to og to, og nærmest komme gående både i takt og marcherende for at komme ind og se en mand ligge i en boks. Ho Chi Ming var en kejser, som har gjort meget godt for Vietnam. Dog tror jeg, at han er for hellig for vietnameserne til at man kan se ham. Vi tog en taxa hjem, som jeg aldrig skulle have gjort. Jeg sad foran, og har aldrig været så bange før. Knallerterne kører bare ud foran en, og de kører tæt op og ned af hinanden. Jeg tror selvfølgelig på, at de har styr på det hele. Men det var godt nok en udfordring for mig.
Næste dag stod på Halong Bay. Vi stod tidligt op og skulle med bus i 4 timer for at komme frem. Herefter blev vi sejlet ud til det skib, vi skulle overnatte på. Da vi kom om bord, blev vi allerede sat til bords. Her stod menuen på seafood: alt fra blæksprutte, krabber, rejer, muslinger til adskillige slags fisk. Noget af en oplevelse, men der var ikke noget jeg ikke smagte på. Dog bliver jeg aldrig tilhænger af det.. Vi havde tid til at sidde lidt ude på fronten af skibet, og det var virklelig hyggeligt. I Halong Bay er der over 2000 små og store klippeøer. Dog er det ikke hele området, man må sejle i. Vi fik set en lagoon, og vandrede op på et udkigspunkt. Om aftenen stod menuen igen på seafood. Herefter satte nogle af os op på dækket, mens mørket faldt på. Det var rigtig dejligt at sidde deroppe og nyde livet. Dog var det en smule koldt. Om morgenen stod vi tidligt op for at få morgenmad, som heldigvis var med brød og æg! Herefter tog vi ind i en af de grotter, som skulle være flottest og mest imponerende. Tilbage til skibet, hvor vi fik middagsmad, og var nu inde ved land igen. Turen gik tilbage til Hanoi med fornyet energi og mod på byen. Vi gik rundt og fik shoppet lidt serier og sko til ingen penge. Herefter var vi en del, der var ude at spise. Næste dag gik med en tur i et kvindefængsel. Det var ret vildt og tankevækkende, at noget så vildt kun er sket få årtier tilbage. Planen var også, at vi ville have været inde på et museum, men da vi ikke kunne finde det, og i stedet stod og kiggede over på en biograf, blev vi enige om, at det var da det vi skulle. Der gik én film, Mama, som vi bestilte billetter til. Det viste sig at være en gyser. Det var noget af en oplevelse at være i biografen i Vietnam. Popcornene er fyldt med smør og sukker. Vietnameserne har telefonerne fremme under hele filmen, snakker og reagerer ualmindeligt meget på, hvad der sker i filmen. Om ikke andet var det også rimelig mærkeligt pludselig at se Nicolaj Coster-Waldau på skærmen, som viste sig rent faktisk at have en stor rolle i filmen. Vi tog tilbage til hotellet, hvor alle så småt var begyndt at møde op. Kl. 6 skulle vi med et nattog mod Hue. Vi blev kørt ud til stationen og indlogeret i de små kabiner. Aldrig før har jeg ligget på så hård en madras før! Jeg startede på at se Prison Break sammen med en der hedder Jacob. Ellers gik tiden med at prøve at sove, da toget larmede rigtig meget. Efter 14 timer var vi endelig fremme i Hue. Her har vi i dag brugt dagen på at se den forbudte by og nogle kongegrave. Lige nu ligger jeg og slapper af på et dejligt hotel, hvor der nede i receptionen afholdes stort bryllup. I morgen går turen videre til Hoi An, hvor vi skal være indtil den 26. Her skal dagene bruges på at få syet lidt tøj og så må vi se hvad vi ellers skal. Den 26. går turen videre til Nha Thang, hvor vi ankommer den 27. Også fylder jeg 20!
Jeg har det stadig godt på trods af kulturchokket de første mange dage. Her er lidt mere roligt i Hue. Der er heldigvis også varmere. Vi har for første gang i næsten 14 dage gået i nederdele og t-shirts! Dejligt - og det bliver kun bedre jo længere sydpå vi kommer.
Take care//Mathilde
- comments