Profile
Blog
Photos
Videos
Kære familie og venner
Afrejsedagen nærmer sig hastigt. De næste 22 dage kan slet ikke gå hurtigt nok!
Jeg har lavet denne blog som mit primære kommunikationsmiddel til jer herhjemme, da jeg synes det ville være en skam at skrive 30 forskellige mails, til hver nyankommet destination i stedet for at nyde min tid på rejsen. I må derfor holde jer til dette - ellers forhør jer hos min mor, da hun sikkert vil være lidt nysgerrig og vide lidt mere. ;-)
Forrige søndag var jeg til infomøde i KBH, hvor jeg mødte alle dem, jeg skal ud at rejse med. Jeg kender én, som jeg tidligere har gået i de små klasser med - ellers ingen. Det bliver for vildt at sætte mig ind i flyveren med 28 andre unge mennesker, som jeg slet ikke kender. Heldigvis har vi de to følgende døgn, som vi skal bruge på transport til Fijis eksotiske strande, til at lære hinanden rigtig godt at kende.
Jeg har skrevet alle vores kendte destinationer på min rejseplan her på siden, så I kan følge med i, hvor jeg befinder mig i verdenen. (Den befinder sig på min startside)
Her kan I læse hvad jeg kommer til at opleve på min rejse - bare for at gøre jer en smule misunderlige..
- Solet, badet og hængt ud ved kridhvide sandstrande med palmer og azurblåt vand
- Været på bådture til små eksotiske øer og danset i bare tæer til solen stod op
- Rørt ved Operahuset i Sydney og oplevet kænguruer, koalabjørne, krokodiller og delfiner
- Overnattet hos lokale bønder, reddet på elefanter, vandret gennem rismarker og spist med pinde
- Pruttet om prisen på flydende markeder og sandsynligvis fået syet en hel ny garderobe
- Set på stjerner fra en båd i Halong Bay og besøgt stammefolk på vandreture i fjerne bjergområder
- Besøgt tempelkomplekser fra fortiden gemt i Cambodias jungle og surfet på milelange sandstrande
- Sandsynligvis Scubadykket, rapellet ned ad vandfald, skydivet og dykket med hajer
- Fået indspirende undervisning, der har styrket mine forudsætning for at tage valg i fremtiden
- Oplevet et fantastisk fællesskab og fået venner for livet
- Talt med en imødekommende befolkning og lært en masse om en anden kultur og tænkemåde
- Fået mere selvtillid og har fundet mine stærke sider
- Fået energi, god kulør og lyst til at komme i gang
Jeg glæder mig!!
- comments
Jane Hej Mathilde! Vi glæder os så meget til at følge din rejse her - vi har jo lidt erfaring med mediet efterhånden! Nyd det, sug til dig af oplevelser og kom styrket hjem. Mange knus John og Jane