Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er det vidst tid til sidste blog-indlæg for denne fantastiske tid i mit liv....
Vi befinder os nu i Cambodias hovedstad -Siem Reap. Vi ankom for tre dage siden, og på turen til hotellet fik jeg fornemmelsen af, at jeg ville falde meget bedre til her end kaotiske Vietnam.
Men som rutinen lyder starter jeg fra sidste blog:
Vi ankom til Hoi An, hvilket var en rigtig dejlig og rolig by. Her stod den på rundvising i byen af vores leder Bosse, hvor vi blev vist hen til den skrædder han ville anbefale os. Vi snakkede kort med hende, hvorefter vi tog videre hen på en cafe for at spise frokost. Dejligt med noget lækkert mad for en gangs skyld! (Cargo, som vi spiste på, viste sig også hurtigt at blive vores stamsted) De efterfølgende dage blev brugt på at få syet tøj og få det tilpasset -det er lidt af en proces, så man skal i hvert fald have et par dage i byen. En tur på stranden blev det også til -hvilket også var vildt tiltrængt. Den første aften vi havde i Hoi An, brugte vi sammen med et andet af DSCs hold (verdensholdet). Vi var ude at spise sammen, hvorefter vi tog ud for at få nogle øl. Herudover stod dagene bare på afslapning.
Vi tog videre til Nha Trang den 26., hvor vi ankom om aftenen. Vi havde kørt i bus siden om morgenen, og jeg tror vi rundede de 13 timers kørsel, da vi nåede hotellet. Jeg har været syg med hovedpine og ondt i halsen de sidste par dage -tror det er en god blanding af alt den os der er i byerne og aircondition/varme forskellen rundt omkring. Så da vi ankom var jeg ikke meget værd efter sådan en lang buskørsel. Der var sket en fejl i bookingen af hotel, så der var kun få der kunne sove på det rigtige hotel. Vi var derfor omkring 20, som blev indkvareret på et andet. Dog skulle vi lige over på det rigtige hotel for at få aftensmad, hvor vi her mødte et tredje af DSCs hold, som vi skulle dele hotel med hele ugen. Jeg gik dog meget hurtigt hjem og i seng. Morgenen efter blev jeg "vækket" med morgensang af holdet -det er ikke hvert år, man bliver vækket af 20 piger på sin fødselsdag. Selvom jeg er blevet 20, lå jeg stadig og ventede på at de kom ind og sang for mig... Nå, dagen stod på børnehjems besøg og cykeltur rundt i byen. Det var lidt en mærkelig oplevelse at være ude på børnehjemmet, men det var da heldigvis et af de bedre børnehjem. Vi tog efter kort tid herfra igen. Vi var nogle piger, som tog ud for at få massage og ansigtsbehandling - så den rigtig stod på forkælelse -dejligt! Dog tog det så lang tid, at vi gik glip af cykelturen... Om aftenen stod på den ellers så triste håndboldkamp, spisning med holdet, hvor jeg blev overrasket med en flot og lækker lagkage og en bytur. Jeg havde en dejlig fødselsdag!
Dagene efter stod på lidt undervisning i Vietnams historie, og nogle tog ned til stranden. Vi var mange, som manglede lidt action, og vi tilmeldte os derfor forskellige ture med Easy Riders, som er motorcykelture, hvor man sidder bagpå en vietnameser -eller man kan selv vælge at køre. Jeg meldte mig til en 3-dages tur sammen med 7 af de andre, hvor vi kørte op i bjergene -først til Dac Lac. På vejen hertil var vi ude på flere forskellige plantager; the, sukkeroer, kaffe, peber, chokolade og en murstensfabrik. Inden vi ankom til Dac Lac, var vi også lige inde et sted, hvor vi kunne holde to slanger. Den ene af dem vejede 30 kilo og var kæmpe. Det var en ret vild oplevelse. Vi levede rimelig primitivt i en stor lang hytte, og var ude for et værre ståhej med deres service. Morgenen efter red vi på elefanter, hvilket var noget af en oplevelse. Det er ikke ligefrem mega behageligt at sidde på den, da vi blev slynget frem og tilbage, fra side til anden og var ved at falde i vandet, men det er noget, der skal prøves, når man befinder sig i Asien. En fed oplevelse. Herefter kørte vi videre til Dalat, hvor vi dagen efter skulle på rapelletur. På denne tur så vi en silkefabrik, og var inde et sted, hvor der laves meget dyr kaffe (Et dyr, som er fanget i et meget lille bur, spiser kaffebønnerne, herefter bruges dets eskrementer på at blive lavet kaffe af) Det skulle være noget af det fineste kaffe, man kan få, men det er i den grad også dyreplageri! Det kan til tider være lidt hårdt, når man kommer fra nogle helt andre normer, som er i den helt anden ende, af hvad de mener er rigtigt. Nå, men vi ankom til Dalat, og blev indkvarteret. Vi aftalte med vores motorcykelfyre at tage ud for at spise med dem om aftenen, dog ville vi helst have noget ordentligt mad, og de ville have deres eget, så vi splittede op. Men tror vi skulle have holdt os til deres mad; vi ventede i over tre timer på at få noget af det dårligste mad jeg længe har fået. Vi gik derefter hjem og i seng. Tidligt op for at komme ud på rapelletur. Vi var 12 der skulle afsted, og dagen stod på rapelleøvning, rapelling ned af 18m, rapelling af 15m, lazy river, vandfaldsrutsjebane og rapelling ned af 25m vandfald. Dog havde jeg det ret skidt, så var kun med til noget af det. Efter vi havde fået frokost fik jeg det lidt bedre -heldigvis! For herefter stod den på rapelling ned af det store vandfald. Noget af det vildeste jeg har gjort. Jeg snublede 2 gange, hvor jeg knaldede hoved, arm og knæ ind i stenene. Der var masser af strøm og vandet fossede ned i hovedet på mig, så det var pænt svært at komme op at stå igen. Jeg kom dog op igen, og da der var omkring 6m tilbage, skulle vi give slip på rebet og bare falde i vandet, da klipperne herfra var for skarpe. Fed følelse at stå med bagefter! Drengene kom og hentede os ved hotellet, og vi satte kursen mod Nha Trang. Det er virkelig en tur, som skal prøves. Jeg må indrømme, at jeg havde et ret trist billede af Vietnam inden denne tur, men at sidde bagpå med vind i håret og komme ud og opleve det rigtige Vietnam giver noget helt andet. Naturen var så flot, og ikke til at beskrive -det satte virkelig sit præg på mig. Resten af dagene i Nha Trang stod på besøg hos vores leder og hans kone, rundture i byen, lidt mere syning af tøj. Nha Trang er en rigtig dejlig by.
Søndag den 3. rejste vi videre til Ho Chi Minh City (Saigon). Denne by er lidt mere kaotisk end Hanoi, men alligevel på en anden måde. Her blev de sidste dage brugt på lidt kultur. Vi var rundt på krigsmuseet, i præsidentens hus og ude ved tunnellerne, som vietnameserne lavede under krigen. Spændende at få et indblik i den anden side af Vietnam, og det overrasker mig stadig, at det er sket så få år tilbage.
Den 8. gik turen videre til Cambodia, hvor vi skal tilbringe de sidste 10 dage. Vi ankom sent om aftenen til Siem Reap, hvor vi skal være i 5 dage. Herefter går turen videre til en by, jeg ikke lige kan huske hvad hedder, og sidste stop bliver Phonm Phenh. Indtil videre er dagene her i Siem Reap blevet brugt på en del afslapning, da vi har haft fridage. Vejret her er heller ikke til andet end at ligge ved poolen (som vi nu også har for første gang i riiiiiigtig lang tid). Dagen igår blev brugt ude ved Angkor Wat, som er rigtigt smukt og enormt stort! Et must at se, når man befinder sig i Cambodia. Det næste sted vi kommer hen, ved jeg, at der er rig mulighed for at dykke, så jeg ved i hvert fald hvad jeg skal bruge mine næste dage på. Det er vildt så afhængig, man kan blive af sådan nogle oplevelser. Cambodia er er dejligt land -af hvad jeg har set indtil videre. Glæder mig til de sidste dage.
Den 18. går turen hjem ad. Det bliver mærkeligt, og oprigtigt er jeg slet ikke klar til at tage hjem. Derfor har jeg også brugt de sidste par uger på at finde ud af om jeg skulle fortsætte videre til Thailand, da jeg havde mulighed for at mødes med nogle venner. Er dog kommet til den konklusion, at jeg ligeså godt kan tage hjem, når jeg nu har betalt for flybilletten. Jeg er også begyndt at glæde mig til at se alle derhjemme. Men en ting er helt sikkert; jeg er ung og jeg har rig mulighed for at tage ud at rejse igen. Det er i hvert fald ikke sidste gang. Er taknemlig for at jeg har haft de muligheder, jeg havde, og valgte at tage ud. Denne tur har helt sikkert udviklet mig på mange områder, jeg ikke havde drømt om.
Jeg glæder mig til at sætte mine ben på dansk jord om lidt over en uges tid. Det bliver noget så irriterende, fantastisk, koldt, forfærdeligt, godt, hårdt og dejligt. Jeg har haft de bedste måneder i mit liv indtil nu, og vil aldrig glemme dem. Er taknemlig over de venskaber, sjove/hårde stunder og oplevelser jeg har haft.
Jeg glæder mig til at se min mor!
Take care -over and out//Mathilde
- comments
Jane Hej Mathilde! Hold da op tiden er gået stærkt - men hvor har du oplevet meget. Nyd de sidste dage og tag alt det gode med dig hjem. Der er meget der skal "fordøjes", når du får tid hjemme. Skønt lige at se dig på et af Rasmus billeder. Mange knus John og Jane
Bedste Hej Mathilde. Dejlig beskrivelse, det bliver vist vanskelig at falde til ro i danske omgivelser igen, men det går nu nok og vi er mange der glæder os til at se dig!!!!!!