For en god ordens skyld, så skal det lige nævnes, at bloggen nok bliver opdateret en gang om ugen - hvis wifi-forbindelsen tillader det. Så bliver det ligesom at vente på et nyt afsnit af sin yndlingsserie!

På flybilletten stod der Sidney om 13,5 timer - og vi glædede os! Efter vi var kommet os over flyveturen, skyndte vi os ud for at opleve byen - vi nåede allerede på førstedagen at gå i den smukke botaniske have, besøge Jorn Utzons arkitektoniske vidunder, det velproportionerede operahus i Sidney, samt at se byen oppefra via Sidney Eye. Alle disse attraktioner var vi naturligvis ikke de eneste om at beskue, da vi havde det fornøjelige selskab af rigtig, rigtig, RIGTIG mange asiatiske blitzkrigere - turister, der oplever verden gennem 12 megapixels

Dem kunne vi gudskelov være foruden hjemme på vores hostel, som lå lige ved siden af en metrostation, der gjorde det nemt at gebærde sig i alle Sidneys afkroge. Vi overnattede alle 5 nætter på samme hostel med omtrent 150 andre unge backpackere, så der var gang i gaden (der blev drukket en øl eller to). Det var vi, som seriøse og ansvarsfulde unge mennesker, enormt trætte af, da vi rigtig gerne ville tidligt i seng og have vores 8 timers nattesøvn (ironi muligvis anvendt!!) Vi kom dog alligevel på adskillelige heldagsturer under opholdet, hvor den første af slagsen stod på BeachJumping ved at gå 7 km langs kysten fra den verdenskendte Bondi Beach til en masse små strande langs klippebredden. Denne tur resulterede i en fantastisk smuk udsigt udover det azurblå vand, der blev toppet af med solens 28 graders varme stråler fra en skyfri himmel - og selvfølgelig blev der også badet med de tusindevis af australske surferdudes og strandbabes. Bivirkningerne af denne tur blev en voldsom solskoldning til både Mathias, Benjamin og Martin, da de kålhøgent mente, at solen nok ikke var så skarp, at det var nødvendigt at tage mere end faktor 15 ( kun Jonas kunne holde til at ligge i solen 3 dage efter, hvor vi besøgte Manly Beach, og smilet var ikke til at gnide af hans fjæs!

Dette betød blot, at turen til nationalparkområdet, Blue Mountains, blev ekstra attraktivt for de eventyrlystne mårslettere, hvilket resulterede i en heldagsgåtur på 15-16 km gennem regnskov i bjergkæder. Her oplevede vi naturfænomenet i bjergene, De Tre Søstre, samt smukke vandfald, der bruste blidt i bjergenes uendelig dyb - alt dette blev til tider gjort lettere, da man blev transporteret via forskellige Railways, som var flere 100 meter lange. Konklusionen af dagen må være en fantastisk naturoplevelse.
Lige så fantastisk dagen havde været forinden, lige så rædselsfuld blev den efterfølgende aften, da Mathias og Martin begge endte med madforgiftning ( højest sandsynligt fra en dårlig Subway Sandwich) - ikke en aften nat, der er værd at gå I detaljer i. Vi besluttede derfor at forkæle os alle ved at tage ind og opleve et humoristisk teaterstykke, Orlando, i et af operahusets mange sale. Denne kulturelle og identitetsspørgende oplevelse (Benjamin faldt selvfølgelig i søvn!!) blev efterfulgt af god mad på en restaurant tæt derved, hvor de sidste timer blev brugt på et nyde udsigten udover vandet denne smukke sommeraften.
Det var alt vi nåede i Sidney, hvor der på næste flybillet stod Chrischurch, hvor vores azurblå Nissan Wingroad står klar til at holde os med selskab i den kommende måned.