Vi ankom til NZ klokken 19.00 pga. et forsinket fly - derefter fik vi vores bil, som var en fræk lyseblå Nissan Wingroad. I den kørte vi til et hostel, hvor vi overnattede i to nætter - en nat mere en planlagt, da Benjamin lå med madforgiftning og brækkede sig i stride strømme.
Vi andre hyggede os med at planlægge vores kommende uge.
efter Benjamins ufrivillige sygedag i stadig jordskælvsramte Christchurch, vendte vi snuden mod vestkystens perle Kaikoura. En meget lille by, hvor turistindustrien udgør det eneste erhverv i den lille kystby. Efter vi havde sat vores telte op, satte vi kursen mod Ohau, hvor hundredevis af pelssæler slår sine folder. Endda få meter fra landevejen, og på nær en enkelt død sæl i vejkanten, var det en fuldstændig fantastisk oplevelse. Også blot, at menneskerne ikke lod sig friste og gik ned til dem, men holdt sig på afstand, så sælreservatet helt kunne passe selv uden opsyn fra nogle dyrepassere. En enkelt gang måtte vi dog kalde Benjamin tilbage, fordi han var på vej hen for at klappe en ordentlig sovende sælbasse, da han gerne ville føle sælens pels. Næste dag stod den på hvalsafari i lækkert solskin. Chancen ligger gennemsnitligt på hele 98%, så forventningerne var høje. Da safarien var færdig havde vi set 3 kaskelothvaler og en kæmpe delfinflok. Dog var hvalerne meget inaktive og en lå sågar og snorksov. Delfinerne var dog meget aktive og opførte et lille opvisningsshow for vores safaribåd. Samlet set havde vi det dog lidt blandet med turen, da vi havde betalt en ret stor sum penge, og derfor også havde skyhøje forventninger. Efter turen skulle vi ud på en dejlig 8-timers biltur mod New Zealands højeste bjerg, Mount Cook, og de imponerende 3754 meter.

Efter en meget lang køretur fra Kaikoura, nåede vi campsite White horse Hill ved Mount Cook omkring midnatstid.
En kraftig vind samt bælmørke/manglende lys gjorde det til en udfordring at slå telte op, men med godt teamwork og Jonas' pandelygte var sengen hurtigt redt.
Næste morgen vågnede vi op til en fantastisk udsigt med bjerge hele vejen rundt og en rislende lyd af vandfald.
Vi besluttede at tage et hyggetrek i området på en 3 timer, hvilket var en smuk tur, men tærrenet var lidt kedeligt at gå rundt i med enkle grusstier og svingbroer.
Aftenen gik med restaurantbesøg og kortspil, inden det så dejlige tynde liggeunderlag igen skulle plejes.
Andendagen startede dårligt med kulde, tåge og masser af regn, og dagens trekkingtur var lige ved at blive sløjfet, inden det gode vejr og Benjamin/Jonas' engagement satte turen på tapetet igen.
Turen bestod af 1200 højdemeter, og ruten bød på utroligt flot landskab og varieret terræn.
Desværre måtte Mathias vende om halvejs, da regn og slud blev for meget for en mand, som nægtede at købe en jakke forud for turen.
Vi andre 3 fortsatte i et meget udfordrende terræn gennem sne og klipper. Det hele kulminerede på toppen ved Muellers Hut, hvor sol, sne og bjergtoppe fuldendte oplevelsen.
Helt sikkert det største højdepunkt på NZ-turen so far - helt fantastisk udsigt!

Derhjemme stod en smilende Mathias klar med en opryddet Nissan Wingroad, så vi kunne fortsætte vores færd i det New Zealandske.
Næste stop, Queenstown.