Profile
Blog
Photos
Videos
Der er sat ny rekord! Det lykkedes for Navigatøren at afslutte gårsdagens døgn kl.4:15, så det går ganske simpelt af helvede til med at passe sengetider. Da dagen så endelig kommer i gang for begge, og Hr. Johansen har kunnet nyde det meste af formiddagen, bruges der noget tid på det moderne internet, før turen går til stranden. For første gang varsles der ikke om thunderstorms, men det skal da ikke forhindre, at der ganske hurtigt bliver delvist overskyet. Dette er ensbetydende med at solen leger gemmeleg bag et massivt skydække. Det gider vi ikke være med til. I stedet søger vi tilbage på værelset, hvor en film hurtigt bliver sat på, og sejlene bliver hejst på Captain Morgans båd. Således går eftermiddagen, og det kan ikke beskrives hvor lækkert det er ikke at skulle lave noget som helst. Man står op om "morgenen" overvejer hvad man skal, og kommer ofte frem til det der kræver mindst energi. Vi er klar over, at når vi om en halv uges tid kommer til Washington, så skal vi igen have oplevelsesbrillerne på, i stedet for afslapningskasketten. Nogen vil mene at Miami har meget at byde på kulturelt, men det er ikke noget vi vil udforske - vi er på ferie hernede. Disse dage bruges også til at lade op til hjemkomsten, hvor vi forventer et stort presseopbud, og i øvrigt kan oplyse om at vi har chartret Keld Heick til publikumsopvarmer. Billetter kan købes i forsalg på hjemmesiden www.nej-hvor-har-vi-bare-savnet-jer-og-skal-vi-ikke-bærer-jeres-kufferter-ud-i-bilen.dk
Aftenen spenderes på at nyde endnu et måltid fra vores angolanske kok, og ellers har vi lidt rom tilbage som nydes.
Morgendagen byder på storslåede aktiviteter, såsom stranden, nettet, Bud Light og søvn.
Best regards
Johansen og Rathmann
- comments