Profile
Blog
Photos
Videos
For første gang påbegynder vi et nyt døgn ombord på et fly. Vi slår øjnene op efter at have sovet omkring 3-4 timer i en urytmisk søvn, men det er bedre end ingenting. Knap så heldigt for Navigatøren under flyvningen, var det at der bag ham sad placeret en kæmpe af dimensioner. Da Navigatøren forsøger at læne sædet bare lidt tilbage resulterer det i, at maven på denne store stakkel bliver klemt. Med et begynder en session med stolemassage, hvor man fristes til at tro der er en der skubber for at få sædet op igen. Denne hentydning bliver bevidst ignoreret, og turen fortsætter mod Miami.
Uden slinger i valsen kommer flyet på jorden, og vi kan stige ud på Floridas territorium. Efter en ganske lang gåtur gennem lufthavnen, finder vi stedet hvor vi vores bagage gerne skulle komme. Åbenbart er det kommunale ansatte der står for denne del, for der går godt nok lang tid før bagagebåndet sætter i gang. Vi fatter vores uskade kufferter, og begiver os mod udgangen. Efterfølgende tager vi den første og bedste taxa, som kører os til hostlet. Vi ankommer til Jazz on South Beach Hostel kl.9 og håber på at vi kan få værelset med det samme. Tjek in tid er godt nok først kl.15, men hvis værelset alligevel ikke er optaget, så vil vi gerne ind og sove en time. Det kan ikke lade sig gøre, og vi står på daværende tidspunkt med vinterjakkerne under armen, kufferterne i hånden og rygsækken på ryggen. Worst-case-senario vil være hvis vi skal slæbe rundt på det i 6 stive timer, men der er heldigvis et opbevaringsrum. Vi går herefter en tur ud i byen for at finde lidt morgenmad, iført vores cowboybukser og lange trøjer. Dette viser sig hurtigt at være en stor fejl, da luften er ualmindelig trykkende og temperaturen omkring 25-30 grader. Efter endt morgenmad går vi tilbage til hostlet, og får skiftet til noget mere komfortabelt tøj.
Vi sætter os ned i lobbyen og starter vores computere op, så vi kan fordrive tiden lidt. Efter 3 lange timer lykkedes det endelig Researcheren at komme online, mens Navigatøren har, kunne nøjes med halvanden time. Vores forventninger til Miami er tårnhøje, og vejret, stranden og vandet skuffer da heller ikke. Det gør hostlet dog i sådan en grad. Mens vi sidder og surfer rundt på nettet, kommer den ene helt skæve type ind efter den anden, og det er tydeligt at der florer andet i kroppen en hovedpinespiller og vand. Pupiller på størrelse med tekopper, og totalt afvigende opførsler giver os et elendigt førstehåndsindtryk, som stadig er printet ind i hovedet i skrivende stund. Vi kan simpelthen ikke finde den røde tråd i vores rejsekonsulents overnatningsbestillinger. Okay hotel i New York. Rigtigt godt hotel i San Francisco. På papiret godt hotel i Washington. Og så midt i det hele bliver vi placer i noget der minder om Christiania. Nogen vil mene at vi ytrer os som et par forkælede møgunger, men fakta er at vi hellere vil betragtes som højreorienterede bonderøve. Alt det rundkreds fitelihut som er sat i stand på hostlet, ligger så utroligt langt fra det vi opfatter som ferie. For at sætter prikken og i'et, så er vores værelse udstyret med EN 1/3 seng. Her har vi så ti dejlige overnatninger. Det er naturligvis stranden og vandet der trækker, så vi skal nok overleve om man må sige, men vi må erkende at vi er dybt skuffet over hostlet, og overhovedet ikke kan forstå folk der søger disse overnatninger. Måske er vi forfængelige og minimalspejdere, men en ting er sikkert - heller isolerer os end at opholde os sammen med den flok junkier der er indkvarteret.
Morgendagen står på strand, strand og strand!
Best regards
Johansen og Rathmann
- comments