Hej

Efter at vaere kommet ned fra det mest fantastiske trek, vil jeg her forsoege at beskrive nogle af de mange fantastiske oplevelser vi fik paa de 9 dage. Vi har dagligt staaet op omkring kl 05.00 og gaaet i seng kl 20-21. Heldigvis har vores gode soveposer givet os en god nattesoevn.
Jeg vil lige starte med at introducere holdet, som tog denne lange trek. Foerst var der jo Soeren og jeg, som forhaabentlig ikke behoever yderligere introduktion. Vi havde tre andre gutter med paa vores trek.

Den foerste var vores guide, som var den eneste af de tre der kunne engelsk. Han hed Saul, og var en yderst aktiv person. En person som i vores hoveder vil blive husket for hans mange saetninger han brugte 5-6 gange om dagen, og vi har valgt nogle af dem ud. Det foerste er "come on man", hvilket blev sagt med et jamerikansk accent paa trods af hans peruianske opvaekst. Saa sagde han det citat vi hadede ham mest for "Not really", om alt - hvis man under et kortspil var ved at tabe og man sagde han havde gode kort, var hans svar "not really". Utrolig irriterende i laengden. Naar han mente at ting var saadan lidt, sagde han ikke a bit eller en anden saetning, nej han valgte hver eneste gang at sige "comsi comsa". Saul er vejen her fra stejl, hvortil han svarede comsi comsa, hvilket vi ikke rigtig vidste om var godt eller skidt. Han var ogsaa en person med en (efter vores meneing) mangel paa moral og respekt, da han foerste dag fortalte os hvordan han var sin kone, med hvem han havde et barn, utro. Han havde ingen skrupler ved, at naar vi koebte en oel, saa tog han gerne halvdelen af den ene hvis han kunne. Dog var han en guide som havde styr paa sit materiale, hvilket gjorde ham til en utrolig god guide, da han vidste stort set alt om inkaerne, naturen og dyerne. Saa altsaa en rigtig god guide, dog ikke fantastisk opdraget (efter vores overbevisning).

Nummer 2 fra rejsen maa vaere vores kok, Eufracio. En magiger i et koekken og en rar og hoeflig person uden lige. Han var utrolig ydmyg og en kanon kok, der formaaede at overraske os gang paa gang - paa et "koekken" oppe i bjergene. Bl.a. formaaede han en morgen at lave en utrolig laekker kage, uden oven! Han er ogsaa en person som vi kommer til at huske for han grin - hvilket ganske enkelt var fantastisk, man begyndte automatisk at grine naar han grinte, hvilket skete nogle gange paa vores tur. Han var ogsaa personen der hver morgen vaekkede os, kl senest halv 6, med coca-te ind igennem teltet.

Den tredje mand var en cowboy ved navn Tomas. Med sine 63 aar og den klart haardest arbejdende maa antages for at vaere Perus svar paa BS. Han var cowboy, som bestod i at han havde til ansvar at styre vores mulddyr og heste med oppakning paa. En opgave han klarede til topkarakter, dog havde han ogsa en maade hvorpaa han klarede skaerne, han tyggede nemlig de beroemte coca-blade i 6-8 timer om dagen. Hver gang han talte var det emd en tyk kind, saa en laebe med snus kom til at se smart ud. Han var aktiv fra kl 5 om morgenen til kl 7-9 om aftenen paa trods af sine 63 aar. Vi gik tit 1-2 timer foer ham og Eufracio, og det endte stort set altid med at de ankom 1 timer foer os til lejren hvor alle telte var slaaet op, hvilket vi fandt utrolig imponerende, da vi selv mente vi holdte et okay tempe turen igennem, men vi maatte see os slaaet af de to krigere som vi kaldte dem.

1.dag
Foedselsdag. Den 15. december og Soeren fyldte 21. Ikke den bedst taenkelige foedseldag, dog holdte vejret sig rigtig flot, hvilket Soeren jo hurtigt tog aeren for. Men han mente ikke at 4-6 timers gang var en god gave.
Vi blev hentet paa vores hostel kl. 05.30 af vores guide, hvorefter vi koerte 4 timer i taxa i bjergene, hvilket ville sige haarnaalesving og ikke-asfalterede "veje" hele vejen. Herefter var vi klar til at starte vores trek. Vores hold bestod jo som sagt kun af Soeren og mig som passagerer. Det var lidt aergeligt, da vi havde haabet paa, at moede nogle andre unge paa trekket. Heldigvis fik vi det mest fantastiske team omkring os, der bestod af de foeromtalte tre gutter, en guide, en kok og en cowboy. De behandlede os helt fantastisk og soegede for at alle forholdene var optimale for os under hele trekket. Efter vores trek endte vi paa en lille camp med masser af frugttraeer. Bananer, advocadoer, papaja, mangoer og mange andre laekre frugter. Der boede en lille familie paa campen, som havde en lille flok dyr, hvilket de fleste familier paa landet havde. Deres smaa landbrug bestaar ofte af nogle geder, hoens, grise, kalkuner og en enkel tyr. Det var naermest som at blive sendt 100 aar tilbage i dk til de smaa landbrug.

2. dag
Vi trekkede den stejelste stigning paa vores 9 dages trek. Vi steg 1300 meter i hoejde paa 6 km. Det var vanvittigt haardt. Lige her hjalp det utrolig varme vejr os ikke, da det bare gjorde trekket endnu haardere. Vi svedte helt vildt! Dog skulle vi ikke klage over vejret. Det var regntid, men vi formaaede at have godt vejr alle 9 dage, hvilket var meget usaedvanligt. Det blev ogsaa dagen, hvor vi ser en tarantel, et firben og de foerste vilde orkideer. Da vi havde gaaet yderligere 2 timer til vores camp, besoegte vi kort Choquekiraw, som vi faar taget lidt billeder af, for at vaere sikre da vejret var saa godt, og det ikke var givet at vejret ville vaere godt dagen efter. Choquekiraw var en gammel inka-by, hvor der stadig blev udkravet. Man havde kun gravet 40% af byen fra og den var allerede kaempe stor, men spredt saa der var mange smaa dele af byen rundt omkring paa bjerget.

3.dag
Vi tog igen op til Choquekiraw, hvor vores guide gav os en rundvisning. Det var super spaendende at hoere om inkaerne og hvordan de tilbad solen og bjergene. Det gjorde de fleste stadig i Peru og hver gang vi startede et maaltid skulle en lille del af vores mad smides paa jorden som en offer til Moder Jord. Vi saa ogsaa en masse terrasser, hvor inkaerne dyrkede forskellige planter op af bjerget. De dyrkede saagar planterne i forskellige hoejer, for at finde de optimale forhold for den enkelte plante. Langs alle terrasserne gaar der en trappe der blev kaldt for "gringo-killer-trappen", hvilket altsaa skulle varer en trappe der var for haard for os gringoer. Vi klaede den dog uden problemer. Turen gik da videre rundt om bjerget til vores 3. camp, hvor Eufracio og Tomas igen allerede var ankommet og klar med teltene. Det blev ogsaa dagen, hvor vi saa en slange og vi for foerste gang saa papegoejer.

4.dag
Fjerdedagen blev en dag fyldt med blomster og papegoejer. Vi gik igen langt og laenge, igen opad bakke, til vores 4. camp, hvor vi fik vores foerste bad, hvilket er meget tiltraengt pga det varme vejr. Vi ankommer til lejren, hvor vores guide har lovet os noget gede-malkning. Dog var gederne ikke lige ved lejren, saa ejeren gik ned i bunden af dalen (hvor vi lige havde kaempet os op) og hentede omkring 30-40 geder, saa vi kunne malke en. Samtidig koebte vi ogsaa en ged af damen der ejede vores lejrplads (vi kunne vaelge imellem to unge geder, hvor den ene var gravid - vi valgte selvfoelgelig den anden). Prisen for saadan en ged laa i Peru paa 180 kr. Geden kom derefter i haenderne paa vores kok og cowboy, som uden skrupler slagtede geden ved at skaere halsen over paa den. Det var en meget grotesk oplevelse at se, hvordan de drabte geden. Vi foelte os som nogle alt for rige drenge, der blot pegede paa en ged, hvormed vi bestemte dens skaebne. Den lokale dame fik blodet fra halshugningen samt hoved og foederne. Det blev hendes aftensmad - hvilket snack!

5.dag
Til morgenmad fik vi en kage lavet af Eufracio, da Soeren havde foedselsdag paa trekket og det skulle fejres. Efter den gode kage, skiftede kokkens mad retning, da vi fik en suppe lavet paa gedens indvolde. Der laa et stykke af gedens mavesaek i vores supper. Vi smagte paa det hele, hvilket dog gav os daarlige maver. Ikke det laekreste naar man trekker 5-7 timer. Paa trekket saa vi flere kolibrier og en kondor. Kondoren var kaempe stor og floej lige hen over os. Vildt. Desvaerre blev det den eneste vi saa paa hele vores trek, hvilket skuffede os lidt da vi havde regnet med mange kondorer paa trekkene.
Om aftenen stod aftensmaden paa ged, men med en lokal tilberedning. Eufracio og Tomas, byggede en stenoven op af smaa sten, hvor der under var plads til et baal, hvilket laa og braendte i lidt over en time for at varme stenene op. De oedelagde derefter ovnen igen, for at pakke koedet ind i vaadt pap og papir og lagde det ned i stenene, og puttede derefter yderligere sten ovenpaa, saa stenene grillede koedet. Ovenpaa igen lagde de kartofler og mynte. De puttede derefter et lag af graes, som vores cowboy havde vaeret oppe at hente oppe i bjergene. Derefter kom der plastik ovenpaa og til sidst jord, saa grillen var begravet. Den laa da i en lille halv time, hvorefter der var BBQ til to sultne danskere. Et fantastisk maaltid, som desvaerre kom til at gaa ud over en tilfaeldig ged.

6.dag
Vi passerede paa denne dag Yanama-passset, efter 3-4 timers gang i Yanama, hvilket var en lille samfundt hvor kvinderne loeb rundt og fangede koer, og malkede dem til brug i byen. Maendene havde her til opgave at saa og hoeste afgroedder. Yanama-passet laa i 4650 meters hoejde. Det blev en meget speciel oplevelse at komme op i de hoejder. Vi fik voldsom hovedpine, kvalme og blev svimmel pga luften er tyndere end normalt. Vi kom dog over passet og ned til vores lejr, hvor vi hurtigt slap af med hoejdesyge-symptomerne. Efter vores trek spillede vi lidt fodbold med vores guide og en lokal dreng. Man blev hurtigt forpustet i hoejderne.! Vores guide, som paastod at have spillet bold paa hoejt niveau, ramte ikke lige den standard vi satte sammen med fodbold paa hoejt niveau. Han havde dog en god undskyldning for denne opvisning, nemlig at han var blevet voldsomt fuld af det glas oel han havde faaet af os.

7.dag
Vi kom ind i junglen, hvilket man hurtigt maerkede paa luftfugtigheden. Vi saa en rigtig flot tukan, hvilket skulle vaere ret usaedvanligt. Vi oplevede ogsaa alle de flotte lyde der var i regnskoven, af forskellige fugle og brusende floder. Efter en spaendende dag i junglen med masser af frugter, fulge og blomster naaede vi vores lejr. Det var et sted hvor der var et lille halvtag vi sad under og spillede lidt kort og spiste. Vi skulle dog fra den by til en anden by og sove, der havde varmt vand og varme kilder. Vi sagde i denne by farvel til vores cowboy, som fik nogle drikkepenge, og han skulle da gaa to dage retur i bjergene med mulddyrene for at komme hjem! Der koerte dog ikke faste taxaer til og fra denne by, derfor stod vores guide og kok uden ved vejen og haabede der kom en forbi, da der intet signal var, saa vi kunne ikke ringe efter en. Der kom dog ingen og vi maatte betale lidt mere for en lille bus der tg os til vore lejr, hvor en lille capuchino-abe holdte til. Det med det varme vand var dog en saga, og vi endte med at staa i iskoldt vand og tage vores 2. bad paa turen. Vi fik hurtigt en godt forhold til aben, da den spiste vores sukker og drak af vores oel. Den kravlede saagar op paa os begge to, hvilket var en super sjov oplevelse. Den var bare saa soed, dog ikke den efterfoelgende morgen hvor den efter sigende vaekkede vores alle sammens Soeren ve at lave frit fald ned paa vores telt.

8.dag
Vi koerte i en lokal taxa som drifter rundt paa vejene taet paa bjergskraaningerne, hvilket skulle vaere godt til Soerens hoejdeskraek ville nogen sige. Vi stolte paa vores chauffoer. Hvad ellers kunne man goere? Efter 5 timers trekking gennem regnskov, ankom vi frem til vores sidste lejr, hvilket for foerste gang var et hostel i byen Aguas Calientes, som ligger lige ved Machu Picchu. Skoent. Vi badede i nogle varme kilder, hvor vandet dog ikke var helt saa laekkert som man kunne haabe paa. Vi kom ogsaa paa internettet for foerste gang. Det var skoent er vaere naaet tilbage til civilisationen, selom internettet og mobilsignalet til tider havde sin egen dagsorden.

9.dag
Vi stod igen tidligt op, og besoegte Machu Piccho, hvor vores guide viser os rundt. Vi skulle tidligt op, saa vi kunne komme op paa et udsigtspunkt, paa bjerget Waynapicchu-mountain, som kun var de 400 foerste der besoegte stedet der fik mulighed for. Det var super smukt og Machu Picchus fantastiske beliggenhed i bjergene var enestaaende. Vi kom op paa Waynapicchu, efter 30-40 minutters haard og stejl gang, hvilket vi paa davaerende tidspunkt var ret vant til. Udsigten deroppe fra var fantastisk, og man kunne ogsaa se vejen, som bussen tog naar den koerte til og fra Machu Picchu, som skulle vaere en af de farligste veje at tage en bus, hvilke man godt kunne forstaa da man saa den oppefra. Efter vores besoeg tog vi toget tilbage mod Cusco, hvorfra vi imorgen (soendag) flyver tilbage til Lima

Alt i alt har det vaeret fantastisk at opleve Perus sande kultur ved at komme uden for byerne og se de lokale samfund. De lever i en helt anden tid end os, og det har vaeret fantastisk at opleve. De tilbeder moderjord og har shamaner der kan spaa om fremtiden ud fra de lokale coca blade, der dagligt har vaeret med til at klare vores hovedpine, dog skal shamenen for at vaere en god shamen, (ifoelge vores guide) vaere ramt af lynet, ellers er han "no good". Vi ser ogsaa, hvordan de lokale stadig gaar rundt i deres nationaldraget uden det er for turisternes skyld. Det har vaeret fantastisk at opleve en HELT anden kultur.

Nu rejser vi mod huacachina, hvor vi skal tilbringe nogle dage inden vi d. 30 december rejser mod Venezuela.

Indtil da - hold jer muntre
Peace out
Mathias og Soeren