Hey igen.. lad mig se om jeg kan huske hvor vi kom fra..

Sidste indlaeg var fra Cusco, hvorfra vi rejste til Lima med fly, og videre derfra sydpaa i Peru. Byen vi tog til med bus hed Ica, som tog intet mindre end 6 timer, i en bus der langt fra ramte Argentinas standard, saa det var en haard tur der dog boed paa intet mindre end 3 kendte amerikanske film synkroniseret til spansk.! Vi ankom til Ica ved en 11 tiden om aftenen, vi ville dog videre derfra med det samme til byen Huacachina, hvilket foregik med taxa i 5 minutter. Byen Huacachina er en by der ligger 5 km fra Ica by og ellers er omringet af oerken saa langt oejet rakte, hvilket fik den lille by paa ca. 1 km i diameter til at ligne et fata morgana. Vi ankom til et hostel hvor der heldigvis var to senge ledigt paa et vaerelse til 8.

Da vi stod op dagen efter efter en haard transport dag, kunne vi hurtigt maerke at vi havde bevaeget os vaek fra Andesvjergenes vaade terraen til en meget varmere destination. Paa hostlet var der en laekker pool fyldt med liggestole, hvilket vi ville udnytte til fulde, ved at ligge i solen hele dagen. Vi havde bare ikke regnet med at blive saa solbraendte som vi gjorde, hvilket blev tydeligt kun et par dage efter. Vi havde til denne dag bestilt sandsurfing en disciplin hvor man fra hostlet koebte en tur til 45 soles (90 kr) og saa blev man kl 4 koert i et baest af en bil rundt i den enorme oerken. Bilen stoppede forskellige steder, hvorefter vi fik udleveret nogle boards der lignede snowboards, hvorpaa man lagde sig paa maven og holdte faste med naeb og kloer for ikke at falde af, naar det lige lodret ned af de enorme sandklitter. Efter 5-6 store kraenter samles alle bilerne der koerte rundt i oerkenen til et viewpoint, hvor vi saa en flot solnedgang over oerkenen. Soeren og jeg var dog lidt skuffede over den, da vi koerte foer den rigtig kom ned. Saa da vi ankom til vores hostel igen, valgte vi at gaa op ad en sandklit der var lige bag vores hostel, en stigning paa 200 meter i loest sand - talk about a long walk. Solnedgangen heroppefra var enorm flot og var i 5 forskellige nuancer af roed.

Dagen efter var der igen fart over feltet, her havde vi koebt billetter til at se de kendte "Nazca-lines" hvilket er nogle store tegniner lavet i de leragtige marker, lavet for flere hundrede aar siden af nogle indianere. Vi blev da hentet kl 8 fra vores hostel af en chauffoer. Han koerte afsted, vi vidste der ca. var 4 timer hver vej i bil til Nazca, saa vi var forberedt paa en lang og kedelig tur. Vi stoppede foerste gang ved et udsigtspunkt, hvor man kunne se to af dem i markerne ved siden af, man kunne se "haenderne", "traeet" og "oeglen". Vi koerte derefter videre til lufthavnen, hvorfra det sjove begyndte. Vi skulle nemlig se disse tegninger fra et proppelfly hvori der kunne vaere 8 mennesker, plus kaptajn og guide. Saa en meget lille maskine. Vi fik her hoeretelefoner paa saa vi kunne hoere guiden fortaelle om billederne mens vi floej over dem. Denne flyvetur var ikke en tur for folk med sarte sjaele. Den bestod primaert af lufthuller hvert 3. sekund og en overvaeldende larm fra proppellen. Det var en fed oplevelse at flyve i saadan et lille fly. Fra flyet saa vi mange billeder: astronauten, hvalen, kollibrien, aben, hunden, kondoren, albatrossen, traeet, haenderne og oeglen alt paa ca. 30 minutter. Saa var det hjem igen i taxa - igen 4 timers kedsomhed og varme. Da vi kom hjem var det afslapning, hvor vi nede i byen fandt en sports bar og fik set lidt amerikansk fodbold.

Dagen efter stod paa afslapning med stort A. Vi bevaegede os lidt rundt i den lille og hyggelige by og saa den, ellers var det bare paa hostlet hvor vi slappede af. Om aftenen kunne vi igen se en enorm flot solnedgang, hvilket vi igen valgte at udnytte ved at rende op paa det meget store sandbjerg. Dagen derpaa var det farvel til Huacachina, og senere den dag farvel til Peru og goddag til Venezuela.

Venezuela er et land mange hoerer om, og stort set andrig gode ting. Selvom vi ikke har ladet os maerke af de mange rygter, kunne man ikke andet end at foele sig lidt utryg ved indflyvningen, da man frygter det vaerste. I lufthavenen gik det smertefrit, som i alle lufthavne vi har oplevet. Derfra tog tingene fart. Vi ville vaek fra Caracas, da det er en meget farlig by, og det ville vi gerne den samme dag, og uden meget spansk paa rygraden kunne vi kun gisne om udfaldet. Da vi gik ud i forhallen var der hurtigt en vagt i blaat toej der naermest tog vores taske fra os, vi taenkte med det samme - det var det, nu bliver vi roevet - dog viste det sig at vaere en meget hjaelpsom og flink vagt der vekslede lidt dollars for os til kursen 6. I Venezuela er dollars og euro bedre end guld, og man kan paa det sorte marked veksle dollers til 8 og euros til 10 hvilket er en dansk kurs paa ca 10,5 for dollars og 13 for euro, altsaa dobbelt. Men da vi ingen penge havde tog vi og vekslede lidt. Han fik os saagar paa et fly den selv samme dag til byen Mèrida, en universitetsby der er meget mere sikker en Caracas. Lufthavnen i Mèrida var dog lukket, saa vi kom taet paa byen og koerte resten af vejen i taxa - en times koersel for 200 kr. Vi ankom til Mèrida paa et hostel, hvor ingen snakkede engelsk, hele hostlet var under omstrukturering og det betoed midlertidig kaos. Vi fik dog et vaerelse saa det gik. Vi havde nu 2-3 dage hvor vi ikke kunne kommunikere med vores hostel, kun gennem nogle gaester fra det samme hostel der snakkede spansk kunne hjaelpe os.Dagen efter var nytaarsaften, hvilket betod at hele beyn var lukket, saa hvis man skulle have noget saa enkelt som mad, skulle man taenke fremad. Nytaarsaften var der en middag paa hostlet med alle gaesterne, hvilket var laekkert da vi kom i snak med mange nye mennesker der kendte Venezuela bedre end os. Aftenen foregik meget enkelt med lidt mad og drikke, hvilket endte med at da vi ville i byen var der intet aabent pga. nytaar, der var kun en boessebar aaben i byen saa vi gik tilbage paa hostlet og drak der. Det endte med at blive rigtig hyggeligt, og vi fik nogle fine venner. Dagene derpaa, var stadig ramt af nytaar, saa mad og drikke og alt andet for den sags skyld var svaert at faa fat i, saa det var McDonalds dens tod paa. Efter 3 lange og lidt kedelige dage var der endelig en engelsktalende person i receptionen, og vi kunne bestille en tur til Los Llanos - et omraade i Venezuela med utrolig natur og vildt.

Guiden (Jesus) kom om soendagen (vi ankom torsdag) og forklarede os om turen og mandag morgen tog vi afsted, vi havde da ingen penge, saa vi fik lagt prisen paa vores regning for vaerelset. Vi tog afsted mig, Soeren, Frank (en hollaender), Yuri (en finne), guiden Jesus og ejeren af hostlet Juan. Juan var en festlig fyr med vi kunne dog ikke snakke engelsk hvilket irriterede os, da han virkede rigtig hyggelig. Vi koerte afsted, og hernede i Venezuela er det meget normalt at have et kaempe anlaeg i bilen ligesom unge maend i DK har, dog er det her ogsaa aeldre maend, saa som Juan paa 40. Turen til Los Llanos var lang - 11 timer i en Ford Explorer 6 maend. Vi ankom sent om aftenen efter at havde koert paa en vej som paa ingen maade kunne kaldes en vej, der var kaempe huller i den og bilen havde svaert ved at komme igennem uden skraemmer. Efter denne haarde dag i bil blev der ikke udfoert meget mere end at spise paa campen og sovet.

Dagen efter stod vi op kl 8 og tog paa baadtur i en flod i Llanos. Her saa vi mange forskellige dyr, delfiner, leguaner i massevis, fulge i alle afskygninger, alligatorer og skildpader. En rigtig hyggelig tur rundt i floden. Efter turen hjem, hvor vi (ligesom ud til baaden) sad paa taget af en stor firhjulstraekker paa den ujaevne vej, med fantastisk liv af dyr omkring os, var der middagsmad paa campen. Efter mad var det den stor anakondajagt og piratfisk-fiskning, som vi havde glaedet os vildt til. Vi havde daarligt kommet ud af indkoerslet foer der ude paa marken ved siden af laa en 2,5 meter lang anakonda. Vi kravlede ind og vores lokale guide og Jesus tog den op. Et utroligt staerkt og tungt dyr! Efter en halv times anakonda sjov koerte vi videre. Vi saa her baade verdens stoerste stork og verdens stoerste gnaver, alligatorer, igen en MASSE fugle (paa et tidspunkt floej der ca. 15000 fulge rundt samme sted da en falk havde skraemt dem) og senere en myresluger. Et dyr der var meget stoerre end vi ahvde troet, og hurtigt! Vi loeb efter den ude paa en mark og maa sige at vi alle blev lidt forpustet efter jagt paa en billede af den sjove skabning. Vi koerte derefter videre og ankom til vores lille dam, her fik vi udleveret en pind hvorom der var viklet 10-20 meter line og en stor krog. Man satte saa noget koed paa krogen og kylede den ud i vandet. Piratfiskene bed paa hele tiden og det var meget intenst i forhold til alm. fiskning. De var dog svaere at faa helt op paa land da de tit bare bed paa og hoppede af. Vi gik dog alle fanget noglet (mig 2 og Soeren 3, selvom en hoppede ud igen mente han stadig det talte). Vi koerte hjemad mod campen med en utrolig flot solnedgang i ryggen. Aftensmaden bestod saa af vores indfangede fisk, hvilket smagte rigtig laekkert.

Den naeste dag var det ride-tid. Vi fik alle udleveret en hest, og saa var det bare afsted. Vi fandt hurtigt ud af det var lettere end vi troede, og gallop var derfor ret sjovt at saette dem i (Frank havde dog faaet en med sin egen vilje og den loeb lidt nogle alternative ruter med anderledes hastigheder end vi andre). Vi fandt det overraskende nok ret sjovt at proeve, og vi fik ogsaa her set nyr dyr - vampyrflagermus og termitter. Da vi kom til campten skulle vi paa retur til Mèrida. Vi havde nogle stop rundt omkring for eksempel et sted de havde 3 kondorer i bur. Vi overnattede i en by paa vejen og dagen efter koerte vi resten af vejen hjem.

Da vi kom hjem fandt mig og Soeren hurtig ud af pengene ikke rakte, vi ville derfor lave en pengeoverfoersel, hvilket vi havde hoert fra de andre fra hostlet var en god maade at faa penge paa, til en god kurs. Tricket er at vi overfoerte hhv. 1000 og 1500 euro til en konto i USA og faar derefter pengene udbetalt i bolivares til en kurs paa 10, hvilket vil sige vi faar 25000 bolivares udbetalt, hvilket er omkring 33000 kr, og det har faktisk i teorien kun kostet os 17000 kr, saa vi faar altsaa dobbelt saa mange penge paa denne maade - gratis - da de er saa vilde med euros. Problemet er dog at vores transaktioner gaar igennem mandag morgen og det tager 4 dage foer vi faar pengene, og da vi rejser torsdag morgen, bliver det spaendende om vi faar noget som helst. Dog har Juan og vores engelsktalende heltinde lovet os at det ikke er noget problem, saa nu maa vi se. Gambling for vidrekommende ;) Paa vores tur kom vi i snak med Yuri - fra Finland - og ham har vi haengt lidt ud med. Vi var bl.a. i byen med ham igaar, hvor vi moedte mange soede piger (hvilket dette land er propfyldt med !!!) og tilmed en engelsktalende. Saa vi havde en god aften i byen, hvilket ogsa ramte vores spansklektion der startede kl 9 lidt. Ikke desto mindre kom vi igennem den og nu lidt bedre til spansk.

Da vi kom hjem fra turen til Los Llanos synes vi at vi havde brug for spansklektioner, saa vi fik arrangeret det saadan at vi nu faar ca. 16-17 timers undervisning (dog 45 min. stykket) indenfor 5 dage. Selvom vi ikke har lang tid tilbage vil vi gerne laere sproget eller bare kunne goere sig forstaaelig. Saa vi haaber paa at dette vil hjaelpe os naar vi skal til vores sidste destination - Los Roques. Vi har nu taget 5 timer og vi kan allerede danne smaa saetninger, saa vi haaber det gaar hurtigt og det er altid spaendende at laere nye sprog. Vi har derudover sat vores receptionist til at finde nogle tilbud paa fly til og fra Los Roques, saa vi ikke skal taenke paa det. Vores spansklaerer har ogsaa givet os nogle numre paa nogle scubadykningsselskaber saa vi kan tage vores certifikat i det Caribiske Hav som hele tiden har vaeret planen.

Vi har nu 3-4 dage tilbage i denne by, en by der godt nok har vaeret sikker, men ikke saa interessant som vi haabede. Vi har til mandag bestilt en tur til canyoning, hvilket er noget hvor man rappeller ned igennem vandfald og andet goegl. Vi regner saa med et besoeg i zoologisk have og botanisk have tirsdag og bungeejumping, eller pendul-spring (som det er her) onsdag. Saa dagene er fyldt og energien er hoej.

Hold jer muntre til vi ses igen alle derude, og vi vil proeve at goere det samme ;)
//Soeren og Mathias