Hola chicos.

Saa sidder vi altsaa i Cusco i Peru. Sidste indlaeg blev leveret fra den dejlige by i Argentina, kaldet Bariloche, hvorfra vi tog et fly Buenos Aires, hvor vi i forvejen havde bestilt en overnatning paa det hostel vi foer havde boet paa. Vi ankom til BA kl. ca. 22. Da vi saa tager en taxa ud til hostlet, er der ikke nogen der lukker os ind. Vi staar ude foran hostlet i et kvarter med fuld oppakning og banker paa igen og igen. Det viser sig at der er en fodboldturnering igang - Sydamerikanske Mesterskaber, hvilket kan sammenlignes med noget Champions League herovre, og da der var et lokalt hold emd i finalen, sad alle fra receptionen limet til skaermen, og derfor kom vi foerst ind efter et kvarter. Kampen gik i straffe og det argentinske hold Independencia vandt, oggivet vi var i Argentina, fodboldens hjemstad, var dergraad fra publikum og romerlys, saa en FCK - Broendby kamp kom til at ligne en serie 3 kamp.
Vi fik dog soevn, og vi stod relativt tidligt op, og tjekkede ud. Vi gik rundt i byen, hvor vi fik koebt noget af det lokale mate som souvenir. Herfra tager vi en taxa fra hostlet, til lufthavenen med naesen imod Peru. Vi ankommer med flyet til Lima sent om aftenen, og taer derfra en sikker taxa hen imod et hostel. Vores taxachauffoer, som talte godt engelsk, fraraadede os Limas midtby da der var ret farligt, saa vi tog et andet sted hen. Vi kunne ikke finde et hostel her, o gbad ham finde et. Det resulterede i et 3 stjernet hotel, hvor han kendte ejeren. Han sagde saa en pris, som dog ikke var i soles (1 soles = 2 dkk), men derimod dollars, saa det var for dyrt, men ejeren viste sig at vaere rar og slog naesten halvdelen af prisen. Det blev dog stadig vores dyreste nat, for 130 soles for en overnatning, men da vi begge var godt smadret efter flyveturen accepterede vi det.
Dagen efter er det igen fly-tid nu imod Cusco, en by der ligger i 3300 meters hoejde. Det giver sig ogsaa til kende ved en solid hovedpine til os begge. Da iltniveauet i luften er lavere end vi er vant til, bliver man ogsaa traet efter blot 10 min. moderat gang, hvilket man ogsaa lige skal vende sig til. Da vi har tjekket ind paa vores hostel, hvor de ikke kan et ord engelsk og vi stort set er de eneste besoegende pga. det er lavsaeson. Vi faar dog et tremandsvaerelse til kun os to, til en samlet pris paa 30 soles pr. nat. Da vi har chekket ind vaelger vi at gaa ud og se byen saa smaat, paa trods af hovedpinen. Vi stoeder paa et lokalt alpaca-marked. Alpaca er en lama der lever i Peru, hvorfra man faar alpaca-uld, det ultimativt bloedeste stof uld jeg nogensinde har foelt, saa der skulle selvfoelgelig koebes lidt ind. Vi tager derefter tilbage paa hostlet, hvor vi bliver overmandet af traetheden og vi falder i soevn allerede ved en 17-18 tiden. Vi faar dog stort set ikke sovet da vi stadig har vildt ondt i hovedet og der er vild fest paa gaden udenfor (@#!%$@).

Vi vaelger at "sove laenge", eller ligge i sengen og proeve at overvinde hovedpinen. Vi staar til sidst op og faar noget morgenmad, saa vi kommer lidt overpaa. Vi vaelger nu at tage ind og se en lokal katedral, hvor vi havde en guide som man bare skulle give lidt drikkepenge. Katedralen var originalt blevet bygget af inkaerne men da spanierne kom til landet og byggede den om, saa den istedet for dyrkelse af inkaguderne blev en katolsk katedral. Dog havde inkaerne formaaet at krydre katolismen i katedralen med deres egne gudebilleder hist og her, hvilket var en spaendende rundvisning. Efter rundvisningen sejlede det ned med regn, og vi valgte at stoppe sightseeing turen der. Vi gik i stedet ind paa en restaurent og fik noget coca-te, som vi ahvde hoert skulle hjaelpe paa hovbedpinen. Det var bare varmt vand, hvori der var puttet nogle coca-blade, som er den plante hvorfra kokainen produceres. Vi tog nu igen paa vores lokale alpaca-marked, hvor vi fik koebt lidt mere, da det er svaert at modstaa, naar det er saa laekker kvalitet. Vi var begge to usikre paa pladsen efter vores shopamok i alpaca-land og vi valgte derfor at koebe nogle "helt aegte" North Face tasker, hvilket vi fortroed ca. 4,67 minutter efter. Da vi den samme aften saa en aegte North Face butik valgte vi begge at koebe en ny taske, dog denne gang en tand mere aegte. Denne succes med nye tasker skal da fejres, saa vi vaelger at gaa paa restaurent og bestille et marsvin (det hamsterlignende kaeledyr), hvilket blev tilberedt, som betoed stegt hel og serveret med det hele (kloer, hoved, taender og oejne - GUF). Marsvinet bliver skyllet ned med "inka kola", som smager af en blanding af hindbaerbrus og sport. Det blev et maaltid der nok mere bliver husket for at have vaeret et specielt maaltid, fremfor et kulinarisk mirakel.

Saa blev det igen soendag, hvilket betyder adventsgaver fra de dejlige moedre hjemme i Ikast. Denne gang synes jeg dog (Mathias) at en soduko, ikke leverer den kvalitet som de foregaaende gaver har udvist, en konklusion der (maaske) kan haenge sammen med at soduko ikke er en af mine staerke sider, og det tit ender med en uloest soduko og en mildt irriteret Mathias. Til denne dag, har vi bestilt en tur gennem "the Sacred Valley", som et nogle nogle steder, hvor der er stadig staar inkabygninger. Det foregik ved at vi steg paa en bus og der var saa en guide knyttet til hver bus der tog turen. Vi stoppede 3 steder, hvor guiden baade under busturene (som til tider var noget lange og med haarnaale sving da det var bjergkoersel i mellem 2-4000 meters hoejde) og ved bygningerne gav nogle gode og lange forklaringer af det hele. Det var en rigtig fed, men dog lang tur, hvor vi saa mange flotte bygninger bygget for flere hundrede aar siden af de indfoedte, og mange markeder, som solgte, ja hvad ellers end alpaca-kluns. Der rendte ogsaa folk rundt i det lokale outfit, hvilket bestod af nogle meget farvestraalende og dekoredede dragter med store hatte, tit med frugt og blomster ovenpaa. Vi moeder paa denne tur ogsaa en dansk pige, der har taget sin far med paa rundturen. Vi fik koebt nogle coca-bolsjer, eller karameller med hjem, og var tilbage i Cusco city kl. ca. 19:30. Om aftenen foeler vi os igen klar paa noget lokalt, og det bliver altsaa en omgang Alpaca-koed, som er vildt laekkert og moert.

Den naeste dag, staar vi (igen) sent op, og tager lidt morgenmad, hvorefter det sidste alpaca, bliver koebt hjem fra de meget ivrige og soede damer fra vores lille marked, der giver Soeren lidt pladsproblemer, og da hans evne til at smide ting ud han alligevel ikke faar brug for, er ikke-eksisterende og jeg ikke skal/maa hjaelpe ham ved at baere nogle af hans ting resulterer det i en lang og drabelig kamp mellem Soeren og hans taskes kapascitet, hvilken Soeren dog til sidst kan gaa fra som sejrherre. Efter pakningen tog vi ned i byen med haab om at finde en café der viste en vigtig kamp mellem Man U og Arsenal om foerstepladsen. Vi fandt heldigvis en café hvor det var muligt, og vi skulle da ogsaa lige have en bid mad. Soeren med en burrito og jeg valgte noget jeg troede var grillet oerred, men som viste sig at vaere "ceviche", endnu en lokal ret, hvor fisken er raa lidt ligesom sushi. Ikke nogen stoerre succes, men det var ikke noget en dessert ikke kunne rette op paa. Senere den dag, fik vi besoeg af vores guide til vores 9 dages tur til Inka-stien og Choquekiraw (et andet nyudgravet inkarige). Hans navn var Saul (tror vi) og han fortalte os om turen, hvor Soeren og jeg var de eneste to deltagere, derudover var der en guide (Saul), en kok og en cowboy der skulle styre hesten og mulddyrene der bar vores ting. Vi maatte dog kun medbringe 8 kg til mulddyrene, hvilke betoed at den foregaaende kamp mellem Soeren og hans taske var uden grund, da vi nu igen skulle pakke om. Om aftenen tog vi paa sportscafé, et paradis for to drengeroeve som os. I baren var der 4 fladskaerme, med hver sin kamp, og hver sin sport. DSer var NBA-kampe (barsketball), en fodboldkamp, og to NFL-kampe (amerikansk fodbold) som jeg gerne ville se, da vi aftenen foer ikke havde set baren og derfor misset mange kampe. Ejeren var amerikaner og alt derind foregik paa engelsk. Stemningen derinde var helt i top og 6 liter oel til 90 kroner gjorde bare aftenen bedre.

Idag har vi store afslapningsdag foer det lidt frygtede og haarde trek paa 9 dage starter i morgen kl 5:30 lokal tid. GAAAB.

Der kommer nu til at gaa lidt tid inden det naeste indlaeg kommer, da vores trek bliver udenfor civilisationen i 9 dage, men vi kommer frygtloest tilbage derefter, saa hold jer muntre indtil da.

Mange peruvianske hilsner fra
Hr. Sperling Pedersen og Hr. Bjerager.