Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag d. 23. juli.
Dagen, hvor vi rykkede videre fra Ho Chi Minh city, til vores næste stop - Mui Ne. Vi tog med bussen fra hotellet kl. 7.45. Denne gang havde vi fået en sovebus, selvom vi kun havde bestilt en normal bus. Det er ikke til at vide, hvad man får, når man bestiller hernede! men bare det går den rigtige vej, så klager vi ikke. Kl. 14 var vi i Mui Ne, og blev straks overfaldet af ca. 10 mennesker der tilbød os lift og hotelplads - temmelig stressende og for meget til at vi kunne overskue det, så vi besluttede os for, at vi i stedet ville gå ned af gaden. Det viste sig at være en god beslutning. Ejeren af et guesthouse, stoppede os på knallert og anbefalede os sit guesthouse ca. 100 meter længere nede. Vi tjekkede det ud, og tjekkede ind med det samme. Så det er hvor vi befinder os nu. Det er et super hyggeligt og charmerende sted, og ejeren er tysker, så han er ret god til engelsk. Og det bedste er det hele er, at værelserne kun koster 7 dollars pr. overnatning (ca. 42 kr.), så det er til at klare! Og de er oven i købet alle sammen med eget badeværelse, gratis koldt vand og kogende drikkevand, blæser og fjernsyn - og endeligt, et fantastisk praktisk myggenet! :) (Se billederne). Da vi havde tjekket ind, satte vi os lige lidt og slappede af i "haven", og købte derefter adgang til et andet hotels swimmingpool - super dejligt at blive kølet af! Tog derefter et bad, og gik hen og fik noget at spise og et spil pool på en restaurant. Lige nu sidder vi inde på Mette og Christians værelse, og i morgen formiddag tager vi en tur på stranden (det er første gang vi har mulighed for at komme til vandet), og senere har vi booket en tur til en ørken og lidt forskelligt, hvilket vi ser frem til at prøve.
- comments