Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag d. 19/7-10Sikken en dag! Vi var blevet godt og grundigt snydt af vores busfirma, som skulle transportere os til Ho Chi Minh! Der var ingen sovebus, som lovet, men derimod en Meget gammel bus med en kun halvt fungerende aircondition og eksende baghjul! Det er den nok værste bustur jeg/vi nogensinde har været på. Den hoppede og bumlede, og fløj fra side til side (fartgrænserne blev bestemt ikke overholdt – skyldes nok at de intet politi har på gaderne om natten!). Det var godt nok forfærdeligt, men heldigvis kom vi uskadte igennem og kl. 6 om morgenen, var vi igen i Phnom Penh, hvorfra vi skiftede til en anden bus – af noget højere standard! Vi troede at alt var på plads, og at vi nu kun manglede 6 timers kørsel (vi var blevet lovet at være fremme kl. 12). Men nej – det blev værre. Vi fik godt nok meget bedre plads og en mere komfortabel bus, men først holdte vi en hel time ved grænsen for at komme ind i Vietnam (vi var ikke særlig mange i bussen). Derefter fandt vi ud af, at vores kære chauffører, bestemt ikke mente, at vi trængte til en pause, selvom næsten alle i bussen nævnte, at de havde brug for et toiletbesøg og noget mad. Klokken blev efterhånden 13, og nogle spurgte til, hvornår vi var der. Vi var ved at falde ned fra sædet, da vi fik at vide at der var 5 timer tilbage! Først da kl. var 15, standsede bussen endelig, og vi fik 20 min. pause til at købe og spise noget mad, og få ordnet toiletbesøg. På daværende tidspunkt havde vi kørt i 8 ½ time uden pause! Kl. 19 var vi endelig fremme – rigtig godt udmattede, og både Christian og Mette havde fået væskeophobning i benene af den lange tur – som i alt endte med at vare 19 timer! (imod de 12 vi havde fået lovet). Dermed mistede vi lige en halv dag – lidt ærgerligt og meget irriterende, men efter omstændighederne, fik vi nu en hyggelig bustur ud af det . Nu er vi indlogeret på et glimrende guesthouse i indre by, i et område for backpackere. Her giver vi 11 dollars pr. overnatning, for et pænt værelse med eget bad og toilet. Vi var henne på en restaurant og få lidt aftensmad, og derefter var det ellers bare at få sig et tiltrængt bad. I skrivende stund, er vi gået hver til sit, og ligger nu bare og slapper lidt af, inden vi, om lidt, går i seng.
- comments
Anne-Marie Munck Kære martin og Kit, det er lykkedes at komme ind i jeres blok. Det er spændende at læse om jeres rejseoplevelser. Mest synes jeg, det lyder som en superspændende rejse - hvor I får en masse gode og gribende indtryk. I lille Danmark har vi det varmt og godt. Arbeid, Arbeid - i endnu 1½ uge. Men vi har da glæde af de skønne, lune troppeaftner - hvor der kigges på haven, vandes blomster og tales med familie og venner. Connie er nu kommet hjem, i bedring hvad angår discusprolaps, men men svære hø.sidige knæsmerter, som jeg mener skyldes slidgigt. Så nu skal hun nok undersøges for denne lidelse også. Men hav det nu godt. dejligt at erfare, at I er sammen allesammen hermed tænkes på Chris og Mette - hils 1000 gange. Kærligste hilsner fra Mor Ann'Mari'