Kaere blog

D. 6/4 koerte vi fra Ranakpur i jeeps i to timer hen til en togstation, hvor vi skulle koere i nattog i 15 timer til Mumbai. Her blev vores taalmodighed endnu engang sat paa proeve. Foerst var toget over en time forsinket. Da vi kom ind i toget var det et kaos uden lige. Der var saa mange mennesker og de personer, der sad paa vores plads, skulle aabenbart lige spise deres aftensmad, foer vi kunne sidde ned. De der arbejdede i toget var ogsaa totalt korrupte. Vi skulle betale for et ekstra lagen, vi slet ikke havde og alt muligt andet.

Naeste morgen ankom vi til Mumbai. Rumi havde sagt, at Mumbai var en metropol ligesom alle andre storbyer i verden. Oeh nej, det lignede hverken Berlin, London eller nogen anden storby jeg har vaeret i - jo maaske Delhi. Her var beskidt alle vegne og infrastrukturen var ikke just prangende. Vores hotel var endda ogsaa det daarligste af alle dem, vi har vaeret paa.

Vi fik en fire timers sightseeing med taxa rundt i Mumbai. Det var rigtig godt, for her naaede vi at se meget paa kort tid. Da vi skulle med taxa begyndte taxachauffoererne pludselig at staa og slaas om, hvem der skulle koere os. Den ene skulle til at kaste med sten. Det blev lidt for meget for os, saa vi skiftede taxa. Paa vores sightseeing saa vi blandt andet havnen med fiskeri, et tempel, en moske, en gammel togstation, Asiens stoerste udendoers vaskeri, en smuk park, Indian Gate og et museum med Gandhi. Men den stoerste oplevelse var klart besoeget i et af slumkvartererne. Det er blandt andet her, at filmen Slumdog Millionaire er blevet optaget. Her gik vi blege vestlaendinge rundt blandt folk, der bogstavelig talt levede i lort, men det var saa livsbekraeftende at vaere der, for det saa ikke ud til at folk foelte sig forsoemt. Alle boernene rendte rundt og legede med hinanden og virkede saa glade. De ville meget gerne have, at vi tog billeder af dem, de smilede og sagde "photo photo". Det var en fantastisk oplevelse at vaere der og se familiernes glaede ved, at vi kom paa besoeg. Men det virker jo ogsaa ret absurd, at vi render rundt i deres private hjem og tager billeder af det. Efter vi havde vaeret paa sightseeing spiste vi frokost og gik paa shopping. Mumbai er en fantastisk by at shoppe i. Vi blev helt ekstatiske over alt, det vi fik koebt for billige penge. Da vi gaar tilbage til hotellet hoerer vi pludselig et skud og ser naermest en eksplosion foran os. Jeg var helt sikker paa, at det var en bombe og blev meget chokeret. Det var vist bare noget loest krudt.

D. 7/4 dag tog vi videre fra Mumbai med fly til Goa. Her ventede endnu en overraskelse. Alle havde virkelig set frem til at ende i Goa og bare slappe af ved de laekre strande og nyde livet. Tanja og jeg skulle jo vaere en helt uge der, saa vi var meget forventningsfulde. Vores foerstehaandsindtryk var imidlertid meget skuffende, og det blev kun vaerre. Hotellet laa meget afsidigt, og vores vaerelse laa et stykke fra hotellet, som heller ikke var saerlig godt. Der var en pool, men man kunne ikke rigtigt bruge den, og man skulle gaa tyve minutter for at komme paa stranden. Tanja og jeg var ret traette og smadret, saa vi faldte hurtigt i soevn, mens resten af gruppen tog i byen og festede.

Naeste morgen moedtes vi med Rumi og de andre kl. ti, som skulle vise os den "fantastiske" Calangute Beach, som vi havde set meget frem til, da vi slet ikke har set noget hav i de to uger, vi havde vaeret i Indien. Her fik vi vores skuffelse nummer to i Goa. Det tog som sagt tyve minutter at gaa derhen, og saa var der fyldt med indere over alt. Det var saa crowded. Vi var de eneste fra Vesten, saa det betoed, at vi ikke kunne vaere i fred for nogen. Folk kom hele tiden og tog billeder af os, og naar vi var ude at bade omringede folk os. Det var ret ubehageligt. Vi havde laest hjemmefra, at det skulle vaere ren afslapning og paradis paa Goas strande. Det var i hvert fald ikke, hvad vi oplevede. Vi naaede kun at vaere der i 45 minutter, saa tog vi hjem igen. Vi var ret uforstaaende over, at G-adventure vaelger at afslutte en fantastisk tur saadan et skuffende sted. De har jo haft mange andre grupper foer os. Vi gik tilbage til hotellet for at laegge nye planer. Tanja og jeg kunne simpelthen ikke vaere der en hel uge. Der er en ting, jeg virkelig har fundet ud af. Indere har en helt anden mentalitet end os, og vi har helt forskellige forventninger. Rumi havde lagt op til, at vores hotel og stranden ville vaere helt fantastisk. Vi har laert, at man ikke altid skal tage deres ord for gode varer, for det er jo ikke foerste gang, vi er blevet skuffet. Der vil nok bare altid vaere denne kulturforskel, og det er jo klart. Rumi har aldrig proevet at vaere udenfor Indien, saa selvfoelgelig synes han, der var fedt i Calangute Beach. Tanja og jeg besluttede, at vi ville tage sydpaa naeste morgen.

Om aftenen havde vi vores sidste maaltid med hele gruppen. Bagefter tog nogle af os videre paa karaokebar. Det var ret sjovt. Vi kom ogsaa forbi en kaempe kristen barnedaab. Vi kom desvaerre bare lidt for sent. De ville ellers gerne have haft os med til festen.

D. 9/4 tog de to engelske piger Helen og Alison samt Tanja og jeg ned til Palolem Beach, som vi var blevet anbefalet. Jeg havde soegt lidt paa nettet og fundet noget, der hed "Palolem Beach Resort", som var anbefalet af backpackere, saa vi tog chancen og koerte efter det. Det viste sig, at det laa helt ned til stranden og var vildt laekkert, saa her besluttede vi at blive for 1000 rs. (120 kr.) for et vaerelse pr. nat. Denne gang blev vi glaedeligt overrasket. Her var laekker udsigt med palmer og hav. Her blev vi saa i fire dage, hvor vi laa ved den stille strand og badede. Goa er kendt for deres seafood, saa den ene aften fik jeg grillet hummer, og en anden aften fik jeg pasta med alverdens fisk. Mmh, det var saa laekkert. Det her var virkelig paradis, og vi slappede rigtigt af efter to hektiske uger med en masse oplevelser. Det eneste man ikke rigtigt kunne paa denne aarstid var at feste. Vi forsoegte to dage, men der var ikke rigtigt saa meget gang i den.

Vi sagde farvel til Helen og Alison efter to dage og om natten den dag oplevede vi det mest forfaerdelige uvejr. Kl. fem om natten begyndte det at regne helt vildt. Lidt efter begynder det ogsaa at lyne, og det er altsaa ikke bare lyn som hjemme i Danmark. Nej, jeg hoerte saa hoejt et brag, at jeg hoppede op af sengen og skreg. Jeg var sikker paa, at det var slaaet ned lige ude foran vores doer. Regnen og tordenvejret fortsatte i flere timer. Vi pakkede vores ting og tog dem op i sengen. Jeg har virkelig aldrig hoert noget lignende foer. Det lyder ret dumt, men man finder virkelig ud af, hvor lille man kan vaere, og at ens liv fuldstaendigt er overladt til skaebnen. Vi laa bare der i moerket og vidste ikke, hvad vi skulle goere. Vi kender jo ikke Indiens klima og boede helt ned til havet. Langt om laenge stoppede det, og vi aandede lettet op - vi overlevede! Naeste morgen gik vi lidt forskraekket rundt. Vi fik saa efterfoelgende af vide, at der havde vaeret jordskaelv udenfor Indonesiens kyst, og at der havde vaeret tsunami-advarsler i blandt andet Indien - what the f***? og vi havde ingenting vidst. Det var nok baade godt og skidt. Vi vidste ikke rigtigt, om vi skulle blive eller tage videre. De havde afblaest alarmen, og jeg havde en god mavefornemmelse, men Tanja var stadig ikke helt overbevist. Vi besluttede os for at blive den sidste nat og foelges til lufthavnen naeste dag med nogle soede englaendere og en australiere, vi havde moedt.

Det var nogle fede dage i baade Mumbai og Goa, men uvejret kunne vi godt have vaeret foruden :)