Hej hej

Vi ankom sent til Udaipur d. 1/1 efter lang og haard bustur. Vi var meget traette, saa vi spiste paa restauranten paa hotellet og efterfoelgende gik vi i seng. Naeste morgen moedtes vi kl. 09.00 og tog hen til en art class, hvor vi saa, hvordan de lavede billeder, og vi saa hvad malingen var lavet af. De var vildt dygtige, og vi fik alle sammen malet en figur paa vores negl. Jeg fik lavet en peacook (paafugl), som var rigtig fin og detaljeret. Efterfoelgende tog de andre paa museum, men det foelte vi ikke lige for, saa vi shoppede lidt. Jeg fik koebt et par sko lavet af kamellaeder og en rigtig fin taske af laeder. Om aftenen tog vi vores sarier paa og foelte os ret prinsesseagtige. Vi tog med tuk-tuk hen til et sted, hvor vi skulle se cultural show. Her spillede, sang, dansede og sang en raekke kunstnere. Det var meget hyggeligt at se deres form for underholdning. Bagefter tog vi hen paa en hyggelig tagterrasse og spiste mad, mens vi saa fyrvaerkeri. Jeg er stadig ikke helt begejstret for indisk mad. Det er alt for spicy, ogsaa selvom man siger, at man ikke vil have det alt for staerkt. Til gengaeld er de helt fantastiske til at lave friskpresset juice. Mango er vores favorit.

Den tredje dag i Udaipur slappede vi bare af ved poolen. Det traengte vi lidt til efter at have vaeret paa farten hele tiden i en uge. Om aftenen tog Tanja og nogle af de andre piger fra gruppen en baadtur paa soen i Udaipur. Det var rigtig smukt og meget afslappende. Efter baadturen moedtes vi med Rumi, da vi skulle overvaere en rigtig ceromoni i et tempel. Der var nogle klokker, der ringede saa hoejt, at man slet ikke kunne holde ud at vaere derinde.

Om aftenen da vi kom hjem til hotellet sad Tanja og jeg og snakkede med Rumi i naesten to timer om kulturen omkring arrangeret aegteskaber og kastesystemet. Det var utrolig spaende, og jeg havde rigtig mange spoergsmaal, som jeg fik svar paa. Rumi har en kandidat i matematik men lever af at vaere guide, hvor han dagligt faerdes og omgas med mennesker fra den vestlige verden hver dag. Det er derfor ret uforstaeligt, hvordan en mand, der virker saa moderne er saa traditionel og virkelig foelger den hinduistiske levevej. Jeg har svaert ved at forstaa kulturenmen accepterer den 100 % ligesom han goer med vores. Rumis foraeldre har de sidste to aar ledt efter en kone til ham, og vi er allerede blevet inviteret med til hans bryllup. Hun skal vaere fra det samme kaste som har, og han vil have at hun skal baere sari hver dag. Jeg har virkelig laert en hel del ved at snakke med ham, og jeg synes det er rigtig interessant at hoere om en kultur, der er saa anderledes end min.

Dag 13 d. 6/4 blev vi hentet af nogle jeeps, som vi skulle koere i i to timer for at komme til naeste by - Ranakpur. Vi boede et meget stille sted ude i en skov, hvor der rendte aber rundt alle steder. De andre tog hen for at se et tempel, men vi foelte ligesom, at vi havde set nok templer saa vi blev dette fredyldte sted og badede ved poolen og observerede aber. Efter en buffet til aftensmad samles vi udenfor og fik en drink, mens Rumi fortalte om kastesystemet og agteskaber, som vi havde snakket med ham om dagen tidligere.

Naeste morgen pakkede vi vores ting og tog kl. 10.15 hen til en lille lokal skole i Ranakpur. Jeg havde et par dage tidligere spurgt, om vi ikke kunne besoege en skole, og det fik Rumi hurtigt arrangeret. Det er en af de bedste oplevelser, vi har haft. Det var en landsby skole med 120 elever. Boernene var vildt begejstret, da vi kom. De var smilende, soede og hoeflige. Vi havde taget notesblokke og blyanter med til eleverne. De blev linet op i en raekke, og saa fik vi lov til at give dem. De var saa taknemmelige. Jeg laerte ogsaa boernene at taelle til 10 paa engelsk. Jeg sagde det foerst hoejt og derefter sagde de, det i kor. Det viste sig dog, at de allerede havde laert det. De var dygtige. Vi saa bagefter deres klassevaerelse, og jeg sad nede blandt eleverne mens de sang for nogle sange for os og bad en boen. Det var en kaempe oplevelse at besoege skolen. Det var saa livsbekraeftende at se disse boern, som kommer fra lidt daarlige vilkaar fungere saa godt.

Hilsen

Martina