Hej folkens!

Vi er nu i Pune - absolut slutmaalet for vores tur i Indien. Vores fly fra Goa til Pune var lidt forsinket, saa mens vi sad og ventede paa at boarde kommer en indisk fyr hen og snakker til os. Vi finder saa ud af, at han bor i Pune og endnu engang er vi heldig med, at moede de rigtige mennesker. Han tilbyder nemlig, at vi kan bo i samme boligkompleks, som han lejer sig ind paa rimelig billigt. Vi foeler igen, vi har moedt en person, som virker trovaerdig og reel, saa vi takker ja. Vi foelges med Vicram, som han hedder hen til lejlighederne. Tanja og Vikram begynder at have en heftig diskussion om, hvad der kan kaldes religion, atheisme og videnskab. Vicram paastar, at han er atheist og gaar meget op i, at vi ikke er noget hver isaer som menneske, men at vi er en del af det hele. Jeg var desvaerre lidt for traet til at foelge med, selvom det var en meget interessant diskussion. Vicram er en komplet modsaetning til alle de mennesker, vi har moedt. Han skiller sig meget ud. Han spiser koed, har kaerester, vil slet ikke giftes og opfoerer sig meget moderne. Han har eksempelvis haft to kaerester paa en gang, og det saa han intet problem i. Han er soed men maaske ogsaa en smule forskruet.

Vi var taget til Pune for at besoege Osho Ashram, som vi havde hoert lidt om. Vi tog derhen naeste morgen. Vi startede med at faa taget en HIV-test og blive registreret. Herefter skulle vi over i en butik og vaelge toej. Toejet skal nemlig gaa ned over knaene og vaere i farven maroon (bordearuxroed). Man betaler ikke kontant, men skal koebe saadan nogle voucher. Det goer de aabenbart for at snyde regeringen for ikke at betale skat har vi fundet ud af. Det var ret underligt at se alle gaa rundt i ens toej. Man foelte sig paa en eller anden maade lidt ligesom at vaere i et faengsel (selvom jeg dog aldrig har proevet det). I vores velkomstprogram startede vi ud med at komme over i et rum, hvor vi skulle danse til musik fra den vestlige verden. Det var ret maerkeligt at danse fjollede rundt med nogle mennesker, man aldrig havde set foer. Men det var ogsaa en meget sjov oplevelse. Herefter snakkede vores laerer om conditions, og hvordan man igennem meditationen laerer at slippe af med ens daarlige vaner. Bagefter gennemgik han en miniversion af dynamic meditation og kundalini meditation. Det var ret syret og meget underligt at forholde sig til. Vi fik efterfoelgende en rundvisning paa meditation resortet. Det var et rigtig laekkert nyt sted, det virkede dog meget som en business og alt for kommerciel. Vi skulle betale for alting, selv hvis vi ville bruge poolen skulle vi betale for det samt koebe bikini i maroon, for man maatte jo ikke bruge sit eget toej. Mens vi spiste frokost snakkede vi ogsaa med en japaner, som helt sikkert var blevet hjernevasket. Han havde vaeret der i over 3000 dage - altsaa over ti aar og var saa maerkelig.

Jeg har spekuleret meget paa, om det er sundt for en komme saadan et sted eller, om man bliver skoer af det. Jeg blev faktisk lidt forarget over, at de tog penge for alt, for det er som om fokuset ikke er paa at meditere men om at drive en forretning og tjene penge. Der var ogsaa saa mange regler. Det var absolut ikke et miljoe for mig. Vi proevede at vaere med til silent meditation, noget humming meditation og en laengere udgave af kundalini meditation. Det var ret sjovt at se folk gaa saa meget op i det og staa at ryste helt vildt. Det bliver aldrig noget, jeg bliver fan af men det var en oplevelse at besoege ashrammet. Jeg er glad for, at Tanja ogsaa havde faaet nok efter en dag.

De resterende to dage brugte vi paa at slappe af, bade ved en pool og saa er min droem gaaet i opfyldelse. Jeg har vaeret til et indisk bryllup!! Vi var paa vej hjem fra en pool og saa, at de var ved at goere klar til et kaempe fest. Nysgerrige som vi var spurgte vi, om vi maatte gaa ind at se, hvad de lavede. Vi moedte tilfaeldigvis eventmanageren, som fortalte at der skulle vaere bryllup, og han sagde at vi var meget velkommen. Festen startede halvanden time efter, og vi var meget oppe at koere. Vi skyndte os hjem og gjorde os fine, for nu skulle vi rigtigt til fest. Vi tog en rickshaw derhen og blev hilst velkommen af brudens bror. Vi gik rundt og var helt overvaeldet over, at vi stod midt i et indisk bryllup. Det var saa stort og pompoest det hele. Der var saa mange tjenere og boder med mad. Der var ogsaa mennesker over alt. Der var inviteret 1200. Vi var vist de eneste, der ikke var fra Indien, saa endnu engang skilte vi os meget ud. Vi vidste ikke rigtigt, hvad vi skulle goere af os selv. Vi havde jo sneget os med til en privat fest, hvor vi ikke engang kendte brudeparret. Virkede det ikke maerkelig? For indere er det helt normalt, at der er folk med til ens bryllup, man aldrig har set foer. Vi var oppe paa scenen og lykkeoenske brudeparret og fik taget billeder med dem. Pludselig skulle vi havde taget billeder med hele familien. Det var en ret sjov oplevelse. Vi tog hjem i seng og var helt maettet af gode oplevelser.

I gaar tog vi saa hen paa et fem-stjernet Radisson Hotel for at faa lidt luksus den sidste nat i Indien. Her er rent og rigtig laekkert. Vi loeb i deres fitnessrum og badede i poolen paa 7. etage paa tagterrassen. Vi fik laekkert aftensmad og dejlig morgenmadsbuffet til morgen.

I aften gaar vores fly mod Danmark kl. 19.10 og vores eventyrlige rejse til Indien har snart naet sin ende. Det har vaeret en fantastisk rejse, og vi har saa mange gode minder med hjem i bagagen. Men det bliver ogsaa rigtig dejligt at komme hjem til sin normale hverdag igen.

Det var alt for nu! Vi ses i morgen i Danmark.

LOL (lots of love) from

Martina