De tre uprogramgjorte uger startede, som nok husket, i Bolivias La Paz, verdens højstbeliggende hovedstad 4.000 m over havets overflade. Dette var ikke et faktum uden affekt. Fra 35 graders tropisk varme, måtte vi nu indstille vor kroppe på 15 graders tynd luft, hvilket var en hård klimatiseringsproces der bed sig ondt mærke i næse, hud og hals.
På gaden er det aymara-indianerkvinderne der sætter sit store præg med sit gadekræmmeri og specielle outfit, hvad omhandler bowlerhat og farverige, lagbelagte klæder.
Som modsætningsgruppe har vi ungdommen i den skopudsende, urban bande Lustrabotas, som iført evig elefanthue og cap, pynter byen med streetart.
Kulturen og stemningen er her, at finde på gaden.
Vi brugte vores halvanden dag i La Paz på, at gå rundt i diverse heksemarkeder, besøge lokale restauranter og cubanske barer.
Efter halvanden dag blev vi enig om, at vi måtte til lavere luftlag.
La Paz havde sin charme, grundet sin beliggenhed i en dal med sneklædte bjerge og tinder omkring sig. Størst og flottest er Illimani der med sine 6000 meter i distancen var kronen på værket. Alligevel gjorde den manglende arkitektoniske charme, de beskidte gader og kolde vejr, det til en let beslutning at sige adios. Og den hurtigste og letteste måde, at komme ned i tropisk varme igen, var at tage den berømte og frygtede Yungas/Death Road, der snoer sig 63 km ned i 1 km højde og ekstotisk lune. Turen gennem vandfald og jungle, slår i gennemsnit 300 mennesker årligt ihjel og med tyk tåge og regn fra toppen af, så vores odds da også hårde ud.
Turen var dog fantastisk smuk, og selvfølgelig røv barsk med sine 2 meter "bredde" "veje" der førte lige ned mange hundrede meters afgrund. Adrenalinen pumpede, mens vi susede på vores mountainbikes, gennem de udfordringer der hører jungle- og bjerg miljøet til. Overlevede gjorde vi dog, og det blev fejret på bunden i en lille paradis by med pool, øl og buffet. Alle var dog ikke lige heldige: Vores erfarrende og eksemplariske guide faldt og fik brækket sin skulder under slagets gang. Sådan kan det jo gå.
Næste dag tog vi mod den gamle koloniby Sucre. De franskkyndige ville kunne tyde ordet til det danske "sukker", og ordet dækker da også over byens kalkhvide gader og bygningsarkitektur.
Smuk, lækker og afslappende er fine prædikater til en af de dejligste byer vi endnu har mødt på vores tur.
Byen er fyldt med ungdom der i sine skoleuniformer marchere gaderne tynde når klokken slår 1, med vandballoner og supersoakers i en kønskamp på hundrede.
Vores hostel var (som altid) pakket med dejlige backpackers og vi fik hurtigt en skare nye venner og veninder. Dem har vi begået aftenerne og nætterne med i højt festhumør med masser af udskejelser. Anden dag efter vor ankomst tog vi og 6 andre fra hostel ud og spillede painbalI i en drabelig affære med lutter øretæver og headshots.
I vores opholdsperiode i Sucre, accelerede gaderne også i form af boliviansk karneval.
Dagene blev fyldt med hvad jeg tror er verdens største folkevandkamp, vandrende orkestermusik og salsa. Den første karneval dag var Ladies Night så der kom 300 chickas på besøg i vores hostel som blev lavet om til et diskotek med live DJ og mandestrip. Os få hosteldrenge der måtte være tilstede havde det, som I nok kan tænke jer til, som blommen i et æg.
Vi ville egentlig have taget til Potosis miner dagen efter, men da festivalen hærger Bolivia rundt og alle arbejdende har fest fri, måtte vi finde på alternativer.
Vi tog med en kær østrigsk veninde på en 5 timers ridetur gennem spaghettiwestern landskab, over stok og sten, bjerge, strømmende åer og kaktusser i ren eurofori.
Aften derpå blev brugt på Sucres barer og diskoteker fyldt med dansede latinos og lokale banditter.
Vi besluttede, at stoppe i Sucre mens legen var god, og tog ydeligere mod vest, dvs. storbyen Santa Crus, der egentlig emmer af provins, men samtidig brager af fest. Her er vandet skiftet ud med malling og paraderne med gadediskoteker i karnevalet navn.
Mere om Santa Cruz vil følge. Vi har lige mødt en skare af Israelske piger, der lige er kommer ud af hæren, så nu skal der drikkes og brydes