Profile
Blog
Photos
Videos
Saa lakker det mod enden. Jeg sidder i computerrummet og stemningen er lidt underlig. Foerste hold rejser kl 12.00 og det er snart tid til foerste omgang farvelkrammere, paa gensyn, og et virvar af snot og taarer. Det har vaeret fire fantastiske maaneder paa en dejlig skole, paa en dejlig oe, i et spaendende land - i en verden jeg aldrig helt kommer til at forstaa. Som udgangspunkt er det jo altid soergeligt at skulle sige farvel. Der er mange ting jeg kommer til at savne: solen, vandet og de glade smil. Men naar det er sagt er der ogsaa mange ting jeg glaeder mig til at komme hjem til: rugbroed i stedet for chapatti, brun sovs i stedet for tomat sovs, nisser i stedet for rotter og solsorte i stedet for myg.
At vaere og rejse i Afrika har givet mig rigtig meget. Jeg har i den grad faaet en forstaaelse af en anden verden, hvor tingene koerer paa en anden maade end i Danmark og jeg har faaet en helt ny oplevelse af vigtigheden i fremstillingen af Afrika. Folk tror de ved en masse, men jeg har i den grad erfaret, at det er noget andet at vaere i det. Jeg kommer hjem med en masse fortaellinger - gode som daarlige, men alle sammen nogen der har vaeret med til at forme mit ophold, aendre min opfattelse og udvide min horisont.
Inden jeg tog afsted havde jeg en ide om hvordan det ville vaere at vende hjem fra en saa anderledes kultur og jeg var sikker paa at mange ting ville aendre sig for mig. Specielt en ting kan jeg huske - at folk i Danmark ikke sidder ved siden af hinanden i bussen, ikke hilser paa fremmede i byen og i den grad vaerner om deres intimssfaere. Jeg forestillede mig at jeg ville tage den afrikanske mentalitet til mig og saette mig paa skoedet af den foerste og den bedste i bussen.. men jeg blev klogere. Klogere paa mig selv. Jeg vil stadig saette mig paa mit eget saede og jeg vil stadig gaa i min egen verden i byen. For jeg kan sgu godt lide at vaere mig selv, paa mine egen praemisser. Saa kan folk kalde mig reserveret, men fint nok. Karibu sana. Jeg er dansker helt ind i hjertet og det er jeg nu glad for i sidste ende. Jeg har taget det af Afrika til mig som jeg kan bruge til noget men resten er ikke spildt - det er det der har vaeret med til at udvikle mig.
Mange tak fordi I har gidet laese med de sidste fire maaneder. Det er rart at vide at der er nogen i den anden ende der foelger med. Og hvis det bare er noget I har sagt for at goere mig glad saa er jeg da ligeglad, for her har jeg et fantastisk skrevet minde om min rejse for livet
- comments