Profile
Blog
Photos
Videos
Dette indlaeg bliver skrevet ud fra min dagbog, hvor jeg har skrevet lidt for hver dag fra d. 9/9-23/9. Jeg forsoeger at goere det flydende og laeseligt.
Jeg var rigtig rigtig spaendt da vi endelig gik i gang med det alle baade havde glaedet sig til, men ogsaa frygtet en del. Forventnignerne var store fra alles side, men for mit vedkommende handlede det i foerste omgang om, at blive dus med livet under vand, med alt hvad det nu indebaerer af fjaesinger, hajer, soepindsvin, morraener og andre spaendende ting. PADIs dykkerbog havde jo sommeren over givet mig en masse brugbar (og ikke brugbar!!!!) viden om alt hvad der omhandler dykning, men jeg var jo ogsaa godt klar over at det ikke kunne staa maal med virkeligheden - saa det skulle klart have en chance! Ugerne kom til at indeholde teoriundervisning, pooldyk, dyk paa aabent vand samt de afsluttende proever og ikke mindst eksamen. Vi startede fredag formiddag med et infomoede med lidt almen viden og herefter var det ned til havet for at teste ABC-udstyr og svoemmeegenskaber: svoem 300 meter med snorkel, maske og finner. Det gik overraskende fint og allerede der havde jeg overgaaet mig selv! Succesen blev fejret med en dans samt en oel eller tre.. Dagen derpaa havde vi vores foerste moede med regulator, tank, BCD osv. Der var pooldyk i programmet. Med alt udstyret paa var det ellers bare ned med hovedet og traekke vejret under vand for foerste gang. Bestaar man det kan man ifoelge PADI kalde sig "Bubble Maker".. soedt! Under vand lavede vi desuden nogle simple oevelser som at toemme masken for vand og saa var det ellers overstaaet.
Saa kom den foerste fridag. Vi var nogle stykker der lejede cykler og cyklede langs stranden til en lille landsby der hedder Jambiani - 6 km syd for Paje. Det var en rigtig flot tur, hvor vi blandt andet kom forbi et sted med klipper, hvor vandet slaar op naar det staar hoejt. Her hang bare toej over det hele - trusser, bh'er, t-shirts etc. En mand gik og samlede toej sammen - ret smart taenkt naar man er fattig afrikaner. I Jambiani spiste vi frokost paa et hotel og skyndte os herefter at cykle hjem inden tidevandet kom. Min cykel havde i mellemtiden valgt at saette sig fast i et jaevnt hoejt gear, saa det var lidt af en kamp at komme igennem det vaade sand. Vi stoppede hos vores stam-hygge-sted Paje By Night for at bade lidt.
Herefter foelger saa to dage med alvorlige mavekramper og toilettet blev hurtigt min bedste ven.. Paa tredjedagen var det saa slemt at jeg besluttede at faa det undersoegt ved laegen. Afsted til Stone Town. Paa klinikken undersoegte en soed aeldre laege mig og gav mig diagnosen amoebe i tarmen - eksotisk hva'? Den er sandsynligvis smuttet med ned gennem et groentsager der ikke har vaeret skyllet ordentligt.. Adder badder.. Det er og bliver bare klammo med levende ting i maven. Klinikken var aegte african style. En af laegerne gik rundt med en kittel hvorpaa der stod "Ishoej Kommune".. ret random! Derudover var der bare meget snusket og det var paa ingen maade muligt at ligge syg uden ALLE kunne foelge med. Martine, som var taget med mig, skulle tisse. For at komme til toilelettet skulle hun igennem et rum, hvori der paa en briks ligger en halvnoegen mand og bliver undersoegt.. det var der aabenbart ikke noget privat i.. Meget african! Dagen efter var maven ved at vaere i orden igen og jeg havde faaet en 5-dages pillekur med hjem. Jeg fik gennemfoert mit sidste pooldyk og var nu klar til aabent vand (laekker smiley!)
Det foerste dyk udviklede sig som noget af en emotionel rutsjetur, men foelelsen bagefter var stolthed! Vi startede om morgenen med alt det praktiske - inddeling i hold, briefing, rigge udstyr til osv. Jeg var rigtig nervoes, men som tiden naermede sig maatte jeg bide det i mig og saa var det ellers afsted med baaden. En lille "dhow" der vuggede noget saa forfaerdeligt. Gennem boelgerne maatte jeg samle mit udstyr og klemme mig ned i min meget stramme vaaddragt. Meget tight og meget varm, og naar man saa oveni faar en BCD (vest med luft i, og rygskjold til iltflaske) klemt ned over sig og fylder den med luft, saa foeltes det en anelse klaustrofobisk. Samtidig skulle man saa, med den her tunge "rygsaek" paa, have roeven ud over kanten og holde balancen indtil der blev sagt "go!". Det var saa her paa kanten af dhowen, at jeg var sekunder fra at panikke totalt. Enormt ubehageligt var det og taarerne traengte sig for alvor paa i takt med, at mit aandedraet blev mere og mere ukontrolleret. Kaere Jan var dog heldigvis ved min side, og gav alt for at hjaelpe mig igennem til en god oplevelse. Jeg var fast besluttet paa ikke at give op foer det havde faaet en chance , saa da roen og kontrollen igen var indenfor mental raekkevidde var det ellers bare at kaste sig baglaens ud i boelgerne. Alt, hvad der foer strammede, loesnede sig da det blev vaadt og jeg var pludselig bare vaegtloes i vandoverfladen.. At stige ned var fuldstaendigt som at traede ind i en ny verden. En enormt stille verden. En verden, hvor vi er gaester og hvor man bare fyldes med en slags respekt og aerefrygt overfor hver eneste skabning man end maatte moede. Vi saa dog kun et par enkelte fisk og en soestjerne, men stadigvaek. Det var svaert for mig at holde mig neutral i vandet. Jeg floej lidt op og ned, men det kommer jo mere oevelse man faar og alle oevelserne gik rigtig godt. Alt i alt en meget positiv oplevelse. Ikke mindst fordi jeg gik fra paniktilstand til absolute ro og kontrol. Turen hjem var praeget af soesyge og jeg hang ud over kanten det meste af tiden.. Fiskene skal jo ogsaa have mad.
Dagen derpaa var der arrangeret poolparty. Busserne hentede os kl 14 og koerte os til Spice Island. Et kanon laekkert hotel med en stor laekker pool, restaurant/lounge samt en bar ude paa vandet. Dagen gik mere eller mindre med at pleje toemmermaend fra dagen inden og til aftensmaden var der stor laekker grillbuffet. Dj'en skruede ogsaa op for en masse salsarytmer og saa var der ellers bare dans i sandet.
De to foelgende dage havde vi ogsaa fri. En af dagene var vi ni der havde bestilt en tur til Chwaka Bay. En omraade nord for Paje, i en lille bugt. Gutterne fra staff koerte os i en taxa ned til en baad hvorpaa vi gik ombord med Captain Mou, en lokal mand uden taender. Fra kysten sejlede vi til en lille landsby, der ud over disse ture ikke ser noget til turismen. Her fik vi en lille tur rundt i lokalsamfundet og saa blandt andet ruiner fra store slavehandlerhuse. Vi kom ogsaa forbi en skole, hvor alle boernene gjorde sig rigtig til for os. Det sjove med boernene er, at nogle er vilde med at faa taget billeder og de er meget interesserede i at se dem bagefter, men der er ogsaa nogle, der bliver sure og kaster med sten og jord, hvis man leger for meget paparazzi. Det maa man jo saa acceptere! Fra landsbyen sejlede vi videre til mangroveskoven. En ret stort omraade der straekker sig langs kysten og lidt ind paa land. Det var en smuk smuk sandstrand, hvori disse frodige traeer slaar roedder i saltvandet. Roedderne stikker lige op over vejret og aander. Det var virkelig postkort smukt og billederne er slet ikke i naerheden af at kunne beskrive hvad vi saa med vores egne oejne. Turen gik herefter videre til en lagune for at snorkle. Vandet var krystalklart og der var nok ca. 1000 fisk der omringede vores lille baad. Det var ret graenseoverskridende at skulle hoppe direkte ned i dem, men fedt da jeg endelig var i og jo bare oplevede, hvor nysgerrige de var. Der var rigtig mange der baade dykkede og snorklede i dette omraade, saa det kunne ikke undgaas at vi svoemmede meget taet. Der var dog en der ikke kunne haandtere det og idet jeg er ud for hans skulder (ja, jeg er sgu ikke engang sikker paa at det var en mand), saa giver ham mig bare et kaempe los i siden saa jeg snurrer rundt i vandet. Meget upassende! Jeg trak mig hurtigt vaek og soergede for at holde en vis sikkerhedsafstand. Fra lagunen lagde vi til ved en bred omgivet af klipper, hvor taxaen holdt klar med madpakker til alle - slatne burgere, kondenserede pommes og to rynkede poelser. Men madpakker smager jo altid himmelsk, saa vi var glade og tilfredse .
Saa var det ellers tidligt op naeste morgen. Vaekkeuret ringede kl 5.40 og 6.30 var der afgang med baaden mod andet aabentvandsdyk. Vi havde morgenmad med paa baaden saa vi rigtig kunne hygge med solopgang. Jeg havde vaeret lidt nervoes efter sidste gang, men jeg havde heldigvis styr paa nerverne og stolede paa egne evner. Vi lavede nogle enkelte oevelser, men ellers dykkede vi bare rundt og saa rokker og smaafisk.
Vi er nu naaet til dagen, hvor farmor har foedselsdag Tillyk' Karen Moeller. I dag havde vi projektdag. Vi er for alvor ved at komme igang med det vi skal arbejde loebende med de naeste tre maaneder. Jeg har, sammen med 6 andre, valgt mig paa "Sprog Cafe", der gaar ud paa at fremme engelskkundskaber blandt unge paa vores egen alder. Det er et kursus som har koert i en peiode vha. vores swahililaerer og nu er det saa vores tur til at overtage undervisningen. Saa om et par uger og otte uger frem kommer de hver soendag til skolen og er sammen med os i tre timer, hvor vi leger lidt og snakker en masse engelsk. Det bliver rigtig spaendende og de glaeder sig eftersigende rigtig meget. Vi har ikke helt styr paa hvordan og hvorledes det kommer til at foregaa, men i foerste omgang glaeder vi os bare til at moede dem.
Jeg er nu naaet til afslutningen af de to ugers dykning og de fleste af os skulle afslutte dykkerkurset med et sidste dyk, samt en teorieksamen. Dykket gik heldigvis rigtig godt og proeven bestod jeg med to fejl ud af 50 spoergsmaal. Det blev fejret med en stor fest og hele vejen hjem langs stranden om natten simulerede jeg positiv opdrift ved kontinuerligt at puste luft i min fiktive BCD.. (??) maaske lidt internt, men ikke mindst rigtig sjovt i oejeblikket.
Nu sidder jeg saa her paa den anden side af alt det her dykning, og kan jeg slet ikke forestille mig, at jeg nogensinde har vaeret naermest vandskraek. Det var saa langt fra hvad jeg nogensinde forestillede mig jeg ville gennemfoere, og overhovedet havde lyst til at gennemfoere, men jeg er saa glad for, at jeg gav det en chance - for det er virkelig en oplevelse. Jeg er nu ogsaa tilmeldt naeste step, der hedder Advanced, der kommer til at omfatte 5 dyk, deriblandt baade dybde (30 m) og natdyk, samt to ekstra dyk som ikke er med i kurset, men som vi har mulighed for at koebe billigt ved siden af. Jeg glaeder mig rigtig meget til nye fede oplevelser under vand og kan kun anbefale det til andre der ikke lige ved hvad de skal bruge deres penge paa (Anders er glad, med solbriller paa)
- comments