Koraler, saltvand og masser af "sild"

Efter en god nattesøvn vågnede vi onsdag morgen og var klar til at få vind i håret og saltvand galt i halsen. Onsdag var dagen, hvor vi skulle udforske Great Barrier Reef. Vi skulle tjekke ind på havnen kl. 7.30, så denne dag var vi igen tidligt oppe og morgenfriske. Vi steg ombord og startede med en omgang mini muffins og kaffe/te. Ca. kl. 8.00 lettede vi anker og satte sejl (eller rettere startede motoren) mod første destination - Michaelmas Cays ca. 40 km fra kysten. Dette er en ø, som i gennem uha mange år er blevet dannet som følge af livet i og omkring koralerne. Rent faktisk består øen af 100% lort - The pooh island, som vores guide nok så fint udtrykte det. Øen er dannet ved, at fisk spiser koraler og gennem deres fordøjelsessystem omdanner koralerne til sand. Og når noget kommer ind i den ene ende, kommer der også noget ud af den anden ende - nemlig sandet. Selve sejlturen bød på instruktion til dem, som skulle dykke og snorkle. Vi havde valgt kun at snorkle, da vi senere på turen skal på en to dages sejltur i The Wihtsundays, hvor der også er mulighed for at dykke. Udover diverse instruktioner bød sejlturen også på bøljegang og flere søsyge personer. Efter ca. 2 timer ankom vi til Michaelmas Cays, hvor båden lagde anker. Her blev vi sejlet ind til stranden i en mindre båd, hvorfra vi kunne gå ud til koralerne, som kun var ca. 30 m fra kysten - En helt fantastisk oplevelse til trods for Maries gentagne angstanfald over at skulle have hovedet under vand, ikke kunne nå bunden og så jævnligt at få vand i masken. Efter et par timers snorkling var det allerede blevet tid til frokost, der bestod af en lækker buffet serveret på båden. Herefter sejlede vi ca. 10-15 min til et nyt rev - Paradise Reef. Her var der ingen strand, og vi sprang i vandet i det åbne hav. Oplevelsen var stort set den samme. Dog var der lidt større bølger og længere ned til koralerne, der havde ligget under en 1 fra havoverfladen ved Michaelmas Cays. Ved Paradise Reef brillerede Marie dog med hendes "jeg-er-lidt-bange-teknik". Dette medførte, at den lidt solbrændte mandlige snorklingsinstruktør blev Maries personlige oppasser og bedste ven de næste 2 timer i vandet. Jeg undrer mig over, hvad der var sket hvis jeg havde lavet samme nummer? Fundet en lækker solbrændt steg med fantastisk gode fordele og fået en masse medlidenhedsopmærksomhed og blevet behandlet som en lille hundehvalp. Jeg er ret sikker på, at jeg havde fået lov til at fortsætte turen alene… Men der er jo åbenbart forskel på folk!

Alt i alt bød dagen på en masse fantastiske oplevelser (også noget godt for det mandlige øje). Vi lagde til kaj ca. kl. 18.00, hvorefter turen gik hjem til campingpladsen for at få lidt aftensmad.

En masse feriehilsner fra

Tim & Marie