Adrenalin, vådt hård og solskoldet lår…

Dagene i Cairns er hårdt booket med udflugter og oplevelser - og heldigvis for det. Udover en masse total fede ture har Cairns ikke så meget at byde på. Ingen hyggelige caféer og fede butikker. Centrum består mest af hoteller, hostels, souvenirsbutikker og ikke mindst en masse barer. Men hvor fedt er det at drikke sig tæske lam, når alle ens ture starter mellem 04.30 og 07.00 om morgnen??!! Desuden bor vi ude på Lars tyndskids mark i forhold til centrum, og taxaturerne vil lynhurtigt dræne vores budget. Nå men skidt med det, vi er jo heller ikke kommet til Cairns for at drikke og se på let påklædte, solbrændte og lækre tøser - eller er vi?

Nå men nok om Cairns. Tirsdag var dagen som Marie længe havde frygtet. Vi skulle nemlig River Rafte på Tully River. Vores selskab arrangerer ture til to forskellige floder; Tully River, som er en kategori 4, og Barron River, som er en kategori 3. Raftingturer kategoriseres efter sværhedsgrader mellem 1 og 6, og Tim mente, at en kategori 3 ville være for kedelig, så derfor var der booket en Raftingtur på Tully River i stedet. Efter flere besøg på Youtube.com var Marie overbevist om, at denne dag skulle være den sidste, hun skulle opleve på almindelig vis. Hun var overbevist om, at inden dagen var omme, ville hun have brækket halsen, være lam og i værste fald druknet… Det startede da også godt for Maries nerver. I bussen på vej til Tully River skulle vi skrive under på, at det var vores eget ansvar, hvis vi kom til skade ved at blive ramt af personer, udstyr eller andet så som store sten. Samtidige fraskrev bureauet sig et hvert ansvar, hvis vi skulle omkomme på turen eller evt. drukne (Marie lavede første lille bæ i trussen af skræk).

På vej i bussen var vi blevet opdelt i grupper af 5, 6 og 7 personer - vi var kommet i en 6 mandsgruppe. Da vi ankom til floden, blev vi iført redningsvest, hjelm og Pagaj. Herefter blev i gelejdet ned til vores både, som lå ved flodbredden. Vi blev præsenteret for vores guide - en gammel, solbrændt og tandløs hippie fyr med dreadlocks og adrenalin i blodet. Vi skulle have de sidste instrukser i båden, inden vi drog af sted. Guiden i nabobåden snakkede dog så højt, at vores guide ikke kunne overdøve ham. Så han synes, det var bedst at tage det "lidt hen ad vejen", så han kastede lods, og vi var i gang (Marie lavede bæ nummer to i trussen af skræk).

Vores Raftingtur var 12 km lang, og de første 4 km skulle tilbagelægges inden frokost. De første par rappids (en rappid er de steder på floden, hvor der kommer adrenalin i blodet), var ikke så voldsomme, med det tog hurtig en drejning - ja billederne taler for sig selv (Marie lavede bæ nummer tre, fire og fem i trussen af skræk). Efter lidt tid bad vores hippie-guide os om, at hoppe over bord og lade strømmen føres os ned ad floden. Han mente ikke, det var specielt farligt. Bare vi passede på de mange sten, vi ikke kunne se under vandoverfladen (Marie lavede næsten bæ nummer seks i trussen - men fik overtalt guiden til at hun kunne blive i båden sammen med ham). De første 4 km blev afsluttet med, at vi alle blev tilbudt at springe ud fra en 5m høj klippe og ned i floden. Marie meldte hurtigt pas, men Tim ville jo ikke være en kylling. Men da Tim stod ansigt til ansigt med klippe, flod og 5m imellem dem, var det Tims tur til at lave en lille bæ i trussen af skræk. Til trods for dette lykkedes det Tim at ramme vandet uden større problemer og svømme sikkert i land. Til Frokost blev der serveret hjemmelavede, grillede burger og frisk frugt til dessert. Efter frokosten fortsatte vi vores raftingtur de sidste 8km til ende destinationen.

PS. Selv Marie overlevede dagen trods mange bekymringer om brækket hals mv…. og hun måtte jo også indrømme, at det havde været skide fedt. Eneste skavank var, at Tim havde siddet i en båd hele dagen uden for meget solcreme og havde fået godt stegte lår og underarme - øv øv…

En masse feriehilsner fra

Tim & Marie